AT SE VERDEN FRA OFFERETS SIDE

Hvad får et mennesker til, helt frivilligt, at udsætte sig for at telefonen ringer kl. 2.30 om natten og at man i røret vil have en desperat kvinde, der nærmest skriger på hjælp fordi hendes berusede ægtemand smadrer møbler og truer hende med tæsk?

Ja, det gør de der er frivillige i Offerrådgivningen, som netop har til formål at stå på sidelinien og lytte, når andre borgere er i klemme og har brug for en hånd i ryggen.  

Mette Gagner fra Hedehusene er en af 10 offerrådgivere på Vestegnen, men hvorfor? 

”Jeg ved hvor vigtigt det er, når nogen lytter til en. Jeg er en nysgerrigt menneske som godt vil kende mit samfund - også fra de mørke sider - og så kan jeg se at det gør en markant forskel. Når jeg har lagt telefonen og dagen efter ringer op og hører hvordan natten er gået, og så at hun kan sige at hun fik ro i kroppen og manden faldt i søvn og at hun har fået mere mod på at få gjort noget ved hende situation. Det er jo det hele værd.”Det er vigtigt at understrege at det er en anonym rådgivning, så man kan kun ringe tilbage til borgeren, hvis de giver tilladelse til det. Man opgiver hverken navn eller adresse. 

Det er meget forskellige mennesker – unge som ældre – der melder sig til offerrådgivningen og deres motiver kan være meget forskellige, som den unge socialrådgiver-studerende, der godt vil have erfaringer med videre inden hun skal ud i lønnet job, til den pensionerede dommer, som har brug for at opleve verden fra en anden side. 

Det er blandt andet Politiet der henviser folk til Offerrådgivningen, når de står med et offer, der står magtesløs efter et overfald eller et indbrud. Andre henvender sig via hospitaler, internettet og fysiske reklamer på busser m.m.

Som offerrådgiver får man en uge ad gangen Offerrådgivningens telefon, og så er man ellers indstillet på - en uge ad gangen - at blive ringet op i alle døgnets timer –nogen gange 2 gange andre uger 14 gange hen over ugen. Så går der fire uger, før man igen får telefonen og vagten. Man er altid to på vagt.

Man er som offerrådgiver ikke alene. En gang om måneden mødes man med de øvrige offerrådgivere, hvor der sidder en betjent med ved bordet, og kan give god sparring. Her udveksler man erfaringer og slutter af med at spise et måltid mad sammen på Rigspolitiets regning. Som offerrådgiver får man løbende tilbud om gratis kurser og efteruddannelse i emner, der er relevant.

Samfundet er faktisk rimelig meget bevidst om nødvendigheden af at tage sig af ofrene for vold, chikane på nettet og indbrud fastslår Mette. ”Vidste du f.eks. at indboforsikringen indeholder et gratis tilbud om krisehjælp – ikke bare efter indbrud, men også efter et voldeligt overgreb, dødsfald i nærmeste familie m.m.?” spørger hun den uvidende interviewer. 

Alle, der brænder for at gøre en forskel i andres liv og indgå i et netværk med andre, kan søge om at blive offerrådgiver. Man forventes at have egenskaber som tålmodighed, god til at lytte, i besiddelse af personligt overskud, ansvarsbevidst og være interesseret i at lære nyt. 

Lige nu mangler der faktisk to nye offerrådgivere tilknyttet Vestegnens Politi. 

Der er Offerrådgivning i 12 af landet politikredse. Man kan læse mere her https://offerraadgivning.dk/bliv-offerraadgiver/ 

 

Alle skal have mulighed for gode oplevelser

”Nå unger skal vi tage en tur i BonBon-land?” Sådan kan familieoverhovedet i en gennemsnitlig familie med egen bil spørge, Sådan kan langt fra alle familier spørge. Der er stadig i Danmark alt for mange der ikke har økonomien til bare sådan lige at tage af sted. De har ingen bil og de har ikke pengene til både indgangen og til forlystelserne.

Derfor er det godt at vi har Mødrehjælpen. Mødrehjælpen i Høje-Taastrup har eksisteret siden april 2019 og formanden er Mette Gagner. Hun meldte sig som frivillig bestyrelsesmedlem og her påtog hun sig opgaven som formand. Hun har fra sit tidligere arbejde som pædagogisk leder og konsulent en del ledelseserfaring. Hun har egentlig altid i hele sit liv brændt for dem, som lever på kanten af samfundet.

Der viser sig et stort behov for netop at sociale og økonomisk trængte børnefamilier kan få de oplevelser som andre betragter som en selvfølge, fortæller hun. Hun har – sammen med fire andre bestyrelsesmedlemmer og aktive frivillige – gennem årene været med til at give familierne mange oplevelser som de ellers ikke ville få. Det gælder f.eks. BonBonland, Den Blå Planet, Sagnlandet i Lejre, juletræstur med veterantog i Hedeland, børeneteateroplevelser på Taastrup Teater, Zoo.  Selvom corona har begrænset rejseaktiviteten har de alligevel været afsted på flere ture. 

Hjælp til børnefødselsdagen

Et andet område, hvor Mødrehjælpen bidrager er at hjælpe familierne til at kunne afholde børnefødselsdag. En aktivitet som også kan være svært at passe ind i budgettet. Her har de gang i det de kalder ”den rullende kagemand”. Det indebærer at en lokal handlende – Føtex - sponserer en kagemand og det guf der ellers hører til en god fødselsdagsfest.

Et sidste aktivitet der bør nævnes er Ønsketræet, der er en aktiviteter der gennemføres i samarbejde med Rotary, Vestegnen. De giver børnenes familier mulighed for at lave ønskeliste som kunderne i et Storcenter kan tage og købe ind til. 118 børn fik således en julegave, de ellers ikke ville have fået.  Nævnes skal også Fanklubben i Brøndby IF som hvert år sponserer 100 fan-gaver med bluser og andet godt fra deres fan-butik.

Fin lokal opbakning

I det hele taget er Mødrehjælpen blevet taget fint imod i lokalsamfundet hvor flere virksomheder har bidraget. De har fået penge fra Taastrup Nykirkes Menighedspleje og senest fik det 10.000 kr fra Ældre Sagens Billedmalerskole fra deres borgermaleri på Frivillighedsdagen.

Derudover søger de – og har hidtil fået - midler fra kommunen frivillighedspulje (§18). Så har de fået en pæn andel på 85.000 kr fra statens kompensationsmidler til kompensation for sociale initiativers afsavn under coronaen. Pengene bruges til at finansiere bus til afholdelse af turene.

Mødrehjælpen har base i Familiens Hus, der ligger ved Gadehavegaard, og det er en helt oplagt samarbejdspartner for her kommer flere af de familier, der også vil kunne profitere af Mødrehjælpen. Der er ca. 50 familier tilknyttet Mødrehjælpen.  

Mødrehjælpen har – via det centrale kontor i København – mulighed for at hjælpe familier når de er kommet i klemme i forhold til f.eks. skilsmisse og andre sociale begivenheder, manglende overblik over økonomien. Der er i Danmark 80 lokale afdelinger. Langt de fleste har en genbrugsbutik for salg af børnetøj. ”Det får vi ikke i Høje-Taastrup” fortæller Mette. Vi har adskillige andre genbrugsbutikker og så lever vi højt på den fine lokale opbakning. Ikke mindst er de glade for at dele hus med Familiens Hus, hvor der er flere gode samarbejdsmuligheder. Læs mere om Mødrehjælpen Høje-Taastrup her.

          Familiens Hus fejrer i år 10 års fødselsdag. Læs mere om Familiens hus her.

 

Jobformidling, der bare klapper

Hun er uddannet ferskvareassistent med speciale i kødudskæringer. Det var en vigtig del af den kvalifikation, der skulle til, for at Hanne Vognbjerg kunne få jobbet som jobformidler i Klapjob. Hun kender nemlig fa flere lederjobs i detailhandlen til den branche som mennesker med kognitive udfordringer har brug for – detail og servicebranchen.

Klapjob er en del af LEV (Landsforeningen for Evnesvages Vel). De retter sig mod unge mennesker med arbejdsmæssige begrænsninger som f.eks. autisme, psykiske lidelser, ADHD, mongolisme, asberger, hjerneskade og har fået tilkendt en førtidspension. Typisk unge mennesker, der ikke kan varetage et almindeligt job, men som heller ikke kan stille sig tilfreds med at være udenfor et arbejdsfællesskab.

Ikke et beskyttet job

De kommer ikke ud i et beskyttet miljø. De kommer ud på en helt almindelig arbejdsplads, men skal så her løse en helt afgrænset opgave som slå papkasser sammen så de ikke fylder så meget, gøre glasplader over kølemontre rene, sortere flasker indleveret til flaskegenbrug, sortere VVS-dele, vaske indkøbskurve, gøre rent på et afgrænset tidsrum og sted. Når opgaven er klart defineret er der ingen problemer. 6 til 15 timer og et løntilskud på 45 kr før skat oveni pensionen – og top ansvarlige og pålidelige medarbejdere. Opgaven bliver løst og alle parter er tilfredse.

I Høje-Taastrup er det virksomheder som PlusRen, REMA 1000, IKEA, Kvickly, Skorstensgaard Auto og Normal der har medarbejdere fra Klapjob – og så skal vi ikke glemme Føtex hvor varehuschef John Rasmussen fik årets handicappris for i helt enestående grad at indtænke kandidaterne fra Klapjob.

Hanne har ansvaret for denne særlige form for jobformidling i 15 kommuner herunder alle kommunerne på vestegnen. Hun har formidlet i alt 344 jobs herunder 61 i Høje-Taastrup kommune. Hun har bl.a. med  baggrund i hendes fortid i detailhandlen et kæmpe netværk og har således gode forudsætninger for at finde det rigtige match mellem kandidaten og arbejdsgiverne.

Frihed uden kontrol

Jobbet er også godt på den måde at her er fokus på selve opgaven, og ikke at foretage alle mulige indberetninger og kontrol. Hun kan få lov at arbejde 100% dedikeret med den opgave, hun er sat til. Det eneste papirarbejde består i at hun har sit skema, hvor hun har overblik over, hvem der er hvor.

Hun og Klapjob er ikke sat i verden for at spare det offentlige for penge, men for at bane vejen for et ordentligt liv for unge på kanten af samfundet. Ikke desto mindre er der positive og afledte effekter som f.eks. at de unges behov for hjemmevejledertimer begrænses, deres medicin – f.eks. skizofrenimedicin – bliver mindre ligesom der er eksempler på at færre har skullet i psykiatrisk behandling eller kun i langt mindre omfang.

Der er stor forskel på i hvilket omfang kommunerne får gjort noget ved de unge handicappede. I den forbindelse roser Hanne Høje-Taastrup som generelt gør stor brug af Klapjob og kan se potentialet i den alternative jobformidling.

Læs også historien om Michelle der fik job på Birkehøj Plejecenter

 

FØRTIDSPENSIONEN ÅBNEDE OP

I princippet kunne hun lægge sig på sofaen og lade pengene flyde ind på kontoen, men det ville slet ikke fungere for Michelle Libner, der i en alder af 24 fik tilkendt førtidspension.

Jeg er 100% ADHDér og det var helt relevant at jeg fik førtidspension. Det ville slet ikke gå med et fleksjob. Når man har ADHD har man brug for at livet er indrettet i meget firkantede og yderst trygge ramme.

Jeg er glad for at jeg ikke bare blev efterladt. Med sikkerhed i min pension har jeg i dag et fast job på 15 timer på Birkhøj Plejehjem. Det giver et månedligt tilskud til min pension på godt 1000 kr efter skat. Det er vigtigt for mig at kunne bidrage til samfundet, og her oplever jeg at de kan bruge mig.

Michelle, der i dag er 36 år, har været igennem lidt af hvert før hun for knap 2 år siden fik sit faste job på Birkhøj.

Der har været nogle vigtige stationer undervejs. Efter år i folkeskole, specialskole, efterskole, husholdningsskole (det var slet ikke hende) kom hun på Grennessminde. Her var hun et par år og det var her hun mødte Kim, som hun i dag er gift med. Så kom hun på Vestegnens Erhvervscenter i Brøndby. Her var hun i flere år og var meget tryg. Faste rammer med overskuelige opgaver, der var til at klare. Da det var hjemkommunen, Høje-Taastrup, der betalte for hendes ophold, ønskede de hende tilbage og hun blev indskrevet på Solgården ved Solsortevej. Her har de særligt fokus på mennesker med mentale handicaps. Det føltes meget utrygt – det var også lige i Solgårdens startfase hvor der var meget usikkert. Efterhånden faldt hun dog til og var her i flere år.  

Så skete der noget

Så skete der noget der noget der fik markante konsekvenser for Michelle og veninden Malene. De blev i forbindelse med et åbent hus arrangement præsenteret for muligheden for at komme i praktik på plejecentret Birkhøj i tre måneder sideløbende med tilknytningen til Solgården.  Det var lige sagen, og som Michelle siger ”mit hoved var mere og mere på Birkhøj. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig på Solgården”.  Det endte således med at hun udelukkende blev tilknyttet Birkhøj.

Her har hun så 15 timer fordelt på tre dage. Michelle er her aktivitetsmedarbejder i demens-afsnit B. Hun står bl.a. for at hjælpe til når der om onsdagen er dans, når der er besøgshunde, når de skal på udflugter og hvad der ellers spontant dukker op. Så hjælper hun også til i cafeen.

Hun oplever at hun gennem de to år som aktivitetsmedarbejder er vokset personligt. Er blevet mere selvstændig og tager flere initiativer.

Det gode miljø

Hun er ikke i tvivl om at når hun personligt vokser og trives så hænger det sammen med et gode miljø, der er skabt på Birkhøj Plejecenter. Ikke mindst skønner hun på kollegaen og kontaktpersonen på aktivitetsafsnittet Linda Larsen, som netop magter at give hende de rigtige puf i ryggen og skabe den tryghed og anerkendelse som hun har brug for.

Hun har også kun roser til hendes ledere ikke mindst Jeanett van Diijk og Jette Elleby.

Michelle er fyldt med ros og taknemmelighed over for stedet og kunne ikke drømme om at skulle skifte arbejde. ”Når min fire årige kontrakt udløber håber jeg på en ny kontrakt. Her trives og blomstrer jeg”.

 

KOMMUNENS INDKØBSAFDELING KAN INSPIRERE ANDRE

Kommunens indkøbsafdeling -under ledelse af Lars Dyreborg-Gunslev - er faktisk en positiv historie. Det betyder noget for klimaindsatsen at vi har en klimabevidst indkøbspolitik. Hvert år køber kommunerne i Danmark ind for 100 mia kr – i Høje-Taastrup er tallet godt 1 mia. kr.

Den kommunale indkøbsstrategi hviler på tre ben. Den ene er at det der købes skal være bæredygtigt – tænkt ind i en cirkulær økonomi. Derudover skal den være økonomisk forsvarlig og af en ordentlig kvalitet.

 

Kommunen indgår i POGI (partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb). Her er der et fælles kommunalt fokus på at sikre bæredygtige indkøb til en fornuftig pris ved at være mange, der køber samlet ind, får man mængderabatten. Lars vurderer at ved at Høje-Taastrups indkøbsafdeling er fremme i skoene så har kommunen er god indflydelse på at der er taget klimahensyn i de fælles  indkøb.

 

Hvad indebærer det, når kommunens indkøb skal have et solidt bæredygtigt aftryk?

Uniformer til personale i sundhedssektor og i kantinen skal indgå cirkulært. De skal enten være købt brugt eller de skal sikres genbrugt andetsteds når de er udtjent. Her er Høje-Taastrup den første kommune der stiller et sådant krav.

Høje-Taastrup er også i front for hvad angår genanvendelse af beton, idet fundamentet for det kommende rådhus er genanvendt beton fra Taastrupgaard-renoveringen.

Så er der kommunalt krav om at vaskerierne benytter eldrevne biler når de henter og bringer vasketøj fra hjemmeboende borgere og plejehjemsbeboere. Der er undersøgelser i gang for at det også skal gælde for øvrige leverancer, og at omfanget af leverancer hen over måneden skal begrænses/effektiviseres a.h.t. brændstofsforbrug.

Småbørnsudstyr skal være svanemærket. Bolde skal være lavet af genbrugslæder eller –plast.

 

Så er indkøbsafdelingen i gang med at undersøge muligheden for i hvor stort et omfang man kan få lokalt leverede fødevarer. Det samme gælder bestræbelserne for at emballagen til fødevarerne skal være bæredygtig og det samme skal gælde for kødet.

Kommunens biler skal inden udgangen af 2025 alle være eldrevne – bortset fra specialkøretøjer og større vare- og lastvogne. 

 

Træerne vokser ikke ind i himlen. F.eks. kunne man stille krav om begrænsning i kødforbruget i kommunens kantine og at det kød, der serveres er mindst CO2-belastende.

At stille krav om at fødevarer ikke er fløjet ind (som REMA 1000 stiller krav om).

Repareret og genanvendt handicapudstyr.

Mere bevidst strategi i forhold til IT-udstyr m.h.t. reparation og genbrug eller genanvendelse.

Og hvad med byggematerialerne til kommunale byggerier?

Der er nok at se til for den engagerede indkøbsafdeling der, udover Lars, består af tre udbudskonsulenter. Uanset hvad så er den gode vilje der.

 

 

 

 

 

 

 

Drømmen er ikke nødvendigvis et nyt hus

”Sælg dog huset som nedrivningsegnet. Det har en god placering, men huset er for lille og haven er for stor.” Sådan sagde to ejendomsmæglere uafhængig af hinanden om det hus på Søndermarksvej som Sidse og Troels endte med at købe – og fravalgte at rive ned.

Huset er på 117 m2 og det er en passende størrelse for dem og deres foreløbigt ene barn – en datter på to år. Haven er dejlig stor og med masser af muligheder for nogen, der elsker alt det grønne og det gør de. Huset er fra 1952, men er et solidt murstenshus der – som en række andre boliger på vejen – har haft en dygtig arkitekt i samspil med dygtige håndværkere. Tænk sig. Dengang stod der i byggepapirerne: “Til opførelsen skal anvendes materialer af dansk oprindelse og forarbejdning i så vidt omfang som forsvarligt under hensyn til økonomi og kvalitet.” 

Der har kun været en ejer før Sidse og Troels nemlig Sidses bedsteforældre. Denne familiære forbindelse gør det selvfølgelig endnu mere smerteligt at skulle rive huset ned – men vi ville nu heller ikke rive det ned selv hvis der ikke var denne særlige forbindelse, understreger Sidse.

Det er jo et utroligt ressource- og energispild at rive et godt hus ned og bygge et helt nyt op. Vi er meget klimabevidste og lever så godt vi kan med en sparsom omgang med ressourcerne, men uanset hvor meget vi end sparer, så er det jo ingenting imod den klimabelastning, som det vil koste at rive huset ned og så opføre et helt nyt.

I stedet har parret valgt at kræse for det hus de har. De har lavet aftale om at der skal gennemføres en omfattende isolering med papiruld i væggene over hele huset. Så skal der gøres noget ved vinduerne. De skifter dog kun de vinduer og terrassedøre ud, der delvist er rådne, mens de øvrige sikres ekstra med lister. Udgifterne til isoleringen vil være tjent hjem på 5 år i sparede varmeudgifter.

Taget skal skiftes inden for en overskuelig årrække og så skal der i del forbindelse sættes solceller op. Ellers skal der ikke gøres noget ved huset, hvor f.eks. gulvet er lavet af gedigent cedertræ og gelænderet til 1. sal er med teaktræ.

Når man tager rundt på vejene i f.eks. den gamle del af Taastrup kan man konstatere at ganske mange har fulgt ejendomsmæglernes råd. Riv det ned og byg dit drømmehus. Rådet fra Sidse er: “Det ville jo være optimalt hvis ejendomsmæglere og håndværkere ikke som udgangspunkt anbefalede nedrivning, men i stedet anbefalede restaurering, så man kan undgå et kæmpe klimabelastende ressourcespild.”

 

 

 

 

 

Byggematerialer skal sorteres og genanvendes

Damifo hedder i virkeligheden Dansk MiljøForbedring, og ligger i Hedehusene. De vil – som navnet siger – forbedre miljøet. Det gør de med særligt fokus genanvendelse af byggeaffald.  Det er de kommet godt fra start med, idet de allerede efter en måned på deres nye miljøplads kan notere en vækst på 100%. Hvor der før i Roskilde kom 100 lastbiler om dagen, kommer der nu 200.

Det er miljøchef Helene Vastvedt, der stolt kan fortælle hvordan virksomheden har succes fra starten på den nye miljøplads:

- Selvfølgelig betyder vores centrale placering ved store trafikårer noget, men prisen betyder også noget. Vi er faktisk billigere end vores konkurrenter. Når vi er billigere hænger det sammen med, at vi meget bevidste om at få sorteret og oparbejdet det vi får ind. Vi gør det så godt at vi bagefter kan sælge fraktionerne, som nye produkter til haven, vejen eller som ren genanvendelse til det samme produkt endnu engang . Når vi taler om byggeaffaldsfraktioner der kan genanvendes  taler vi f.eks. om beton, gips, kalk, glas, metal, asfalt, mursten, jord, træ.

Vi har en vision om at vi ikke skal levere noget affald til losseplads (kontrolleret fyldplads). Der er to fraktioner som i dag ender der, nemlig sanitetsudstyr (f.eks. gamle toiletter) og isoleringsmaterialer. Vi er længst fremme med – sammen med isoleringsbranchen og miljømyndighederne – at sikre at de udtjente rockwool-batts kan neddeles og genanvendes.

Helene er meget begejstret for sin arbejdsplads, der i dag rummer 22 medarbejdere. Hun vurderer at den rummer alt det, som hun kan stå inde for. Udover at der hele tiden er skarpt fokus på at de enkelte ting som kunne anvendes, har hendes arbejdsplads et god fokus på at skulle være rummelig. De tager praktikanter ind, uddanner dem og så ender det med at de kan ansættes. Det har f.eks. resulteret i at to syriske flygtninge har fået fast job.

 

 

Kontormøbler skal da bruges igen

 

Creativ.dk er en genbrugsvirksomhed i Taastrup, der i år kan fejre et års jubilæum. Meget tyder på at de – på flere måder - har fat i noget der rækker frem i tiden: genbrug af kontormøbler. Flere er så glade for at kunne komme af med udtjente kontormøbler at de forærer dem til Creativ.dk, idet alternativet vil være nedknusning på en kommunal genbrugsplads. Ofte betaler Creativ.dk dog et beløb for møblerne, alt efter stand og mærke. I den anden ende er der kunderne, som skønner på at de kan skaffe sig genbrugte møbler til en pris markant under nyprisen. Indehaveren er Christian von Stöckelbach Selnø, der - sammen med seks medarbejdere - driver virksomheden, der er placeret på Vandmestervej i Taastrup.

 

En af de meget tilfredse kunder er Ulla fra Borgerskolen i Taastrup. Hun skriver bl.a. ” Jeg har lyst til at rose Christian & Creativ.dk. Han var i stand til at finde præcis de skoleborde, jeg havde brug for til min klasse på Borgerskolen.
Mit ønske var bestemt ikke let at honorere, jeg skulle bruge 5-6 ens bord med plads til en elev i hver ende og med en god lyddæmpning.

Samtidig var klassens økonomi begrænset, så jeg havde ikke meget at gøre godt med.
Men miraklet indfandt sig. Christian forstod mine ønsker, viste mig hurtigt vej til de 6 hvide lyddæmpede borde, som nu står i min klasse. Vi brugte i øvrigt prisen og den store rabat til et ekstra regnestykke i klassen.”

 

Virksomheden har deres eget snedkeri, der kan opgradere møbler, der er lige slidt nok. Dette er blandt andet nødvendigt, når virksomheden for eksempel opkøber overproduktion og 2. sorteringsvarer fra diverse danske producenter af kontormøbler, som bliver sat i stand når det ankommer til Taastrup.

 

Lige for tiden er de ved at færdiggøre en intern renovering i deres showroom hvor de udelukkende gør brug af brugte træmaterialer fra kontormøbler. Udover at de således hos dem selv genbruger inspirerer de også andre til at bruge træmaterialer, der ellers ville være kasseret.  

 

Læs mere om den spændende virksomhed på www.creativ.dk eller besøg Christian til en kop kaffe på Vandmestervej 20 i Taastrup.

 

Elderlearn – en elegant måde at blive god til dansk

To fluer med et smæk. De unge nydanskere, der skal lære at bruge det danske sprog bliver mere fortrolige med det.  Ældre, der måske kan være ensomme, får frisk impuls og mere mening med livet. Det er meningen med elderlearn, der kopler de unge sprogstuderende og gammel-danskerne.

Elderlearn har i 2018 sat 36 elever fra Høje-Taastrup Sprogcenter i kontakt med en ældre borger hver. Næsten alle deltagerne vil anbefale Elderlearn til andre (93%) og over halvdelen er blevet bedre til dansk og taler mere dansk i hverdagen og på arbejdspladsen efter forløbet.

Elderlearn samarbejdede i 2018 især med plejehjem i Høje-Taastrup kommune for at finde ældre deltagere. Senere fik de et samarbejde med hjemmeplejen i Høje-Taastrup kommune. De ældre fra hjemmeplejen er generelt stærkere og gav til større udbytte for eleverne fra sprogskolen. På den baggrund vil man udvide målgruppen af ældre til at være mere friske hjemmeboende ældre. Der vil blive samarbejdet med hjemmeplejen og Ældre Sagens lokalafdeling.

Som en sideeffekt har denne kontakt gjort at flere af de sprogstuderende har vist interesse for at blive Sosu-assistent og her arbejde med ældre. I 2018 svarede 58% at de var blevet mere interesserede i at arbejde med ældre.

Elderlearn har siden september 2017 sat over 700 ældre og udlændinge i kontakt i samarbejde med kommunerne; Høje-Taastrup, Ishøj, Køge, København, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Albertslund. Det er nyt for Elderlearn at fokusere på de friskere ældre og det er særligt for samarbejdet med Høje-Taastrup at fokusere på integration, da de andre kommuner fokuserer på aktivering af de ældre. Derudover er der en begrundet forventning om at kommunen sparer penge til integration.

 

Gadehavefestival – når flere spiller sammen

Gadehavefestivallen er en lokal festival der styres af Gadehave Festivalforening. Det er en forening der er knyttet til Gadehaveområdet og indbefatter et samarbejde mellem ejere og lejere i området. Derudover er  ”De spirer i Gadehavegaard”, Ole Rømer-skolen, FGU-skolen (tidl. Produktionsskolen i Høje-Taastrup og Greve) og institutionerne bidragydere.

Formålet er at gennemføre en musik- og aktivitetsfest, der samler området og styrker integrationen. Som arrangørerne siger ”Det er en svær kabale at få til at gå op, men vi forsøger at booke band og lave aktiviteter, der enten taler til en særlig målgruppe eller som bygger bro mellem målgrupperne, så alle føler sig velkomne og repræsenterede. Derudover laves der aktiviteter, der er til at betale, fordi det ikke er eventfirmaer, der skal tjene på deres ydelser, der står for aktiviteter og boder”.

Arrangørerne er meget bevidste om at gøre brug af de kompetencer der er i området. F.eks. har 6. klasserne på skolen i undervisningen op til festivalen arbejdet med at udvikle aktiviteter, lave PR, producere unerholdning og indrette pladsen.

Festivalen har været gennemført i seks år og har et rigtig godt ry som et fredeligt, godt og velbesøgt arrangement baseret på et godt samarbejde mellem flere generationer og på tværs af etnicitet.

I Corona-året 2021 var der ikke festival. Til gengæld blev det året hvor folkene bag fik udgivet en bog med en masse fotos fra de første seks år festivallen har eksisteret.

Man kan læse mere her http://gadehavefestival.dk/

 

Høje-Taastrup Fjernvarme – lokal grøn omstilling

I hverdagen tænker vi ikke så meget over det, men var det der ikke, så ville vi bemærke det: Varmen i rørene. Det er Danmarks største forbrugerejede fjernvarmeselskab, der leverer det – Høje-Taastrup Fjernvarme (HTF).

HTF er med i superligaen i Danmark, hvad angår grøn omstilling. Et af de områder, hvor HTF er fremme i skoene, er fjernkøling – HTF leverer køling til Copenhagen Markets og flere andre kølekrævende virksomheder. Ved køleprocessen opstår varme, der i første omgang sendes ned i grundvandsmagasinet for senere på året at blive hentet op igen og brugt i fjernvarmenettet.

 HTF har også en større varmepumpe ved Mølleholmen. Her pumpes grundvand op, og der tages varme ud i varmepumpen. 

Begge steder kommer delegationer langvejs fra for at se og høre om HTF’s lokale bæredygtige produktion.

Også på et andet område udnyttes overskudsvarme, idet varme fra Nordeas datacentral vil indgå i den samlede fjernvarmeforsyning. Dette sidste er aftalt og sættes i gang i 2019.

Når det gælder lagring af varme er HTF også fremme i skoene, idet man her i 2019 sammen med VEKS (Vestegnens kraftvarme Selskab) er gået i gang med at lave et damvarmelager bag genbrugscentret på Lervangen. Varme fra perioder, hvor affaldsforbrænding og kraftværker producerer for meget, gemmes til perioder, hvor der ellers skulle have været benyttet dyre spidslastanlæg. Op til 20-25 gange om året oplades og aflades varmelageret.

HTF styres af et forbrugervalgt repræsentantskab og en bestyrelse, hvor formanden hedder Nils Olsen. Det er Astrid Birnbaum, der som direktør sikrer driften.

Alle parter er enige om, at HTF - som regeringen – skal være 70% CO2-neutral i 2030. Her er også FNs verdensmål sigtepunkter. Det er særlig verdensmål 7 (bæredygtig energi), 9 (industri, innovation og infrastruktur), 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og 13 (klimaindsats) HTF fokuserer på.

 

EN HÅND I RYGGEN OG VIDERE I LIVET

Det er ren vinder-vinder forhold vi taler om når det drejer sig om at være mentor på Sprogcentret i Taastrup. Søren Simonsen er – sammen med tre andre – frivillig mentor for indvandrere, der skal videre efter at have lært dansk på Sprogcentret, der ligger på ”Parkskolen” på Parkvej i Taastrup.

- Det er virkelig meningsfuldt at hjælpe disse indvandrere, der er topmotiverede for at komme i gang i det danske samfund, fortæller Søren. Han siger at opgaven ikke er at lære indvandrerne dansk, men at guide dem i forhold til at komme videre i Danmark med job eller uddannelse. At få styr på nogle af de skemaer de bliver udsat for, henvendelser fra kommunen og så bare at deltage i helt almindelig dialog på dansk. Det er typisk eleven selv, der definerer, hvad han eller hun har brug for.

- Jeg er nysgerrig og kan godt lide at følge hvad der sker i andre etniske miljøer, der jo er mindst lige så forskellige som de danske, siger Søren. I løbet af et år vil jeg kunne hjælpe 1-2 mennesker videre, og det er en helt særlig glæde at opleve hvordan de vokser fra at hviske og krybe langs panelerne til at agere med  stor selvsikkerhed og fortrolighed med danske forhold.

Det kræver ikke særlige kvalifikationer at være mentor for en af sprogskolens elever, der alle er voksne mennesker. Man skal bare være hjælpsom og godt kunne lide mennesker. Det er heller ikke særligt arbejdskrævende. Man skal i snit sætte en time af om ugen. De fleste af eleverne kommer videre i egentlig dansk uddannelse eller i job, så derfor vil mentorarbejdet meget vel kunne foregå om aftenen eller i weekenden.

- Vi deler de ca 400 elever, der er på sprogcentret i tre kategorier. Der er analfabeterne som ikke kan læse eller skrive. Dem bliver der færre og færre af i kraft af den hjælp de får, fortæller Kirsten Holmboe, der på 6. år er underviser på Sprogcentret. Så er der kategori 2. Det er dem der har nogen skolegang, men som endnu er langt fra jobmarkedet og videreuddannelse. Kategori 3 er dem, hvor vi har mentorordning. De har i mange tilfælde en eller anden uddannelse fra hjemlandet, som så skal ”oversættes” til danske forhold. Selvom vi har en der er uddannet som journalist fra Pakistan eller en maskiningeniøruddannelse fra Nepal er det ikke muligt umiddelbart at bruge deres uddannelse i Danmark. Det er imidlertid andet nemmere, når de i forvejen er vænnet til uddannelse at hjælpe dem videre. Langt hovedparten er kvinder og langt hovedparten er topmotiveret for at blive integreret i Danmark. Hovedparten kommer fra Østeuropa.

Ønsker man at være mentor kan man komme til ”jobsamtale” hos Søren. Han kan fanges på mail simon.nanette@gmail.com eller på telefon  53 61 46 96.

 

Hvorfor ikke dyrke flere grøntsager selv?

Vi skal – i stigende omfang - dyrke vores fødevarer selv. Her er Naturplanteskolen ved Hedehusene et godt sted at starte.  Naturplanteskolen står for at vi skal dyrke efter permakulturelle principper (dyrkning så man ikke behøves hente næringsstoffer udefra)

Man slår flere fluer med et smæk når man dyrker permakulturelt:

·         Man får grøntsager af god kvalitet, som man selv har dyrket

·         Man kan selv høste sin egen gødning

·         Med de rigtige planter blandet med hinanden sikrer man sig et meget begrænset arbejde de følgende år. De spiselige planter holder simpelthen ukrudtet nede.

·         En god del af det vi kan dyrke vil være flerårige grøntsager, som så ikke skal plantes eller sås igen.

·         Man kan dyrke smukke og spiselige blomster sammen med andet spiseligt som flerårige kål og løg.

·         Man kan sikre sig mod insektangreb ved at planterne får robuste dyrkningsforhold

·         En permakulturelt dyrket have vil kunne være meget robust mod tørke-somre som den i 2018.

Dette er blot nogle af stikordene sagt på et tidspunkt hvor tiden i haven vil være begrænset. Det er dog sagt med tanker for at den mørke tid skal være tiden hvor man bliver opmuntret og inspireret til at komme i gang det efterfølgende forår, som kommer før vi aner det. Det kan ske ved at tilmelde sig et af de kurser der holdes på stedet. Man kan læse mere om det på www.naturplanteskolen.dk.

Alle opfordres til at besøge denne spændende oase der er åben hele vinteren i weekenden kl. 11-16 på Stærkendevej 177.

 

DE GIVER HUMANITÆRT ARBEJDE I HØJE-TAASTRUP EN SALTVANDSINDSPRØJTNING

Røde Kors butikken der ligger på Taastrup Hovedgade 129 tjener flere formål. Det er først og fremmest et velassorteret sted for genbrug. Vi kan købe i et bredt sortiment af genbrugte ting som bøger, legetøj, tøj, møbler, elektronik m.v. Samtidig er det også stedet hvor man kan komme af med ting, som er for godt at kassere, men som man ikke længere selv kan bruge. Så er det også stedet, hvor man – enten man afleverer eller køber – så støtter en god sag. I 2018 sikrede butikken at der – efter betaling af husleje o.l. - kom over en million kr. ind til humanitært arbejde i såvel Danmark som ude i verden.

Der er flere andre gode grunde til at vi kan glæde os over butikken, der har eksisteret siden maj 2015. Ikke færre end 70 mennesker, hvoraf hovedparten er pensionister, får en meningsfuld hverdag og et stærkt socialt fællesskab, der rækker ud over dem selv. Helt basalt er det at alle de frivillige føler sig velkomne og taget godt imod. Alle skal kunne rummes med de forskelligheder og særheder man nu har hver især. Det er udgangspunktet.

Det var en lokal ildsjæl Jan Sørensen, der stædigt og vedholdende – over et par år - kæmpede kampen for at få stedet etableret. I dag er det en anden ildsjæl Carin Ekstrøm, der står i spidsen for stedets drift. ”Min kongstanke er at rammer og kasser giver frihed, så de frivillige selv kan fylde rammerne ud. Det er en målestok for mig om de frivillige har lyst til at være med. Der er næsten ingen, der er stoppet. Tværtimod er der jævnlig venteliste”, siger Carin Ekstrøm, der bruger en stor del af sin tid på stedet.

Butikken har åbent hver dag kl. 10-17 – lørdag kl. 10-13.  Åbningstiden er baseret på at der i butikken er fire frivillige ad gangen og et tilsvarende antal i ”maskinrummet”, der sørger for at passe den 450 m2 store butik og ”maskinrummet”, hvor donationerne klargøres. En vagt er på fire timer, men mindre kan også aftales og der er adskillige, der kommer flere gange om ugen. Hen over ugen er der skiftende vagter, der sørger for at det hele fungerer. De er delt ind i hold, der har hver deres område at skulle holde styr på – udover at tage sig af kunderne. Det kan f.eks. være møbelansvar, smykkeansvar, legetøjsansvar, tøjansvar. Hovedparten af de frivillige er kvinder, men der er også mænd. F.eks. er der tre gutter der tager sig af at tjekke og reparere hvad der kommer ind af elektriske og elektroniske produkter ligesom det også er mænd der rykker ud når der skal hentes møbler – f.eks. fra et dødsbo.

Den fysiske butik danner også afsæt og udgangspunkt for alt det øvrige Røde Kors arbejde der foregår i kommunen. F.eks. er der en nørklergruppe hvor ca. 25 kvinder syr og strikker børnetøj på basis af kasseret stof og garn. Der er en Røde Kors integration der bl.a. hjælper indvandrere til at kunne cykle, Førstehjælpskurser, en Afasigruppe, et familienetværk, julehjælp og så den årlige Røde Kors indsamling i oktober. Formanden hedder Gert Poulsen. Læs mere om Røde Kors og lokalafdelingen her. 

Røde kors har eget reparationsværksted

 

NOMAs lokale leverandør og læremester

Danmark kan være stolt af at have NOMA-restaurant som verdens næstbedste restaurant. Høje-Taastrup kan være stolt af at huse en af hemmelighederne bag succesen. Vi har nemlig den social-økonomiske virksomhed/skole Grennessminde på Snubbekorsvej 16-18 i Taastrup. De har siden 2014 leveret økologiske og spiselige blomster til NOMA. Lige nu leverer de solbær-salvie blomster, men senere leverer de tallerkensmækkere og sådan skifter leverancerne afhængig af årstiden.

Den tætte kontakt begrænser sig ikke kun til løbende leverancer af spiselige blomster. Samarbejdet omfatter også opstarten af NOMAs eget gartneri på Christianshavn i 2018. Her var gartner Lasse Hav fra Grennessminde i en periode ”udlånt” som ekspert

Han sikrede at deres gartneri, der udover friland også omfatter væksthuse og plantekasser, blev etableret således at de med egen kraft og egen gartner kunne tage over. Nyetableringen af gartneriet på Christianshavn indgik som et læringsforløb for tjenere, kokke og medarbejdere, hvor Lasse stod for at gennemføre workshops.

Efterfølgende har nogle af eleverne på Grennessminde hjulpet NOMA  med pasningen af deres nye gartneri herunder at sprede nyttedyr.

 

Psykisk sårbare får en sikker hånd i ryggen

Regnbuehuset, der ligger på Østerparken 13 i Taastrup, er – som navnet antyder - et hus for mennesker i alle farver. I huset er indskrevet 45 mennesker – alle over 18 år – som har brug for en hånd i ryggen. Det er et socialt arbejdsfællesskab for voksne psykisk sårbare mennesker. Stedet kunne i 2017 fejre 25 års jubilæum.

Det med arbejdsfællesskab skal tages helt bogstaveligt. Her er ikke ansat tjenende ånder, der gør rent, laver mad, passer kontor eller ordner haven. Alle opgaver, der hører til huset varetages af brugerne – eller medlemmerne, som det hedder.

Huset er delt ind i tre enheder: køkken, kontor og hus/have. Stedet er baseret på værdierne ligeværd, medlemsdemokrati og ansvar for hinanden og huset. De har fokus på det hele menneske og de kompetencer, som vedkommende har. Der tilrettelægges individuelle forløb med fokus på det enkelte menneske som kan kæmpe med stress, krisereaktioner, personlighedsforstyrrelse, angst, depression, bipolar lidelse, ADHD, skizofreni.

Som medlem vil man blive opkvalificeret og dygtiggjort f.eks. ved en mentoruddannelse, der gør en i stand til at kunne vejlede og hjælpe nye medlemmer i huset. Andre undervisningstilbud indebærer emner som personlig fremtræden og betydningen af dette på arbejdsmarkedet., sociale kompetencer, struktur på hverdagen og kostens betydning for psyken.   

Udover at stedet i sig selv er en række arbejdspladser kommer man som medlem også i praktik uden for huset – når man er klar til det. Her får man så mulighed for at prøve kræfter med en ”rigtig” arbejdsplads og blive del af et andet netværk. Praktikpladsen kan føre til senere ansættelse på f.eks. fleksjob-vilkår.

Der er tre fuldtidsansatte og fire på deltid. Alle har enten en faglig eller en pædagogisk uddannelse, der matcher deres præcise opgave i huset.  Det er cand. scient adm. Helle Nygaard Mottelson, der siden 2011 har været stedets leder.

Det er kommunernes jobcentre, der visiterer deres borgere til stedet. Der er tale om borgere, der har et sporadisk eller ingen tilknytning arbejdsmarkedet. Langvarig stress, familiehistorie uden arbejde, angst, depression, uforklarlige smerter, tidligere misbrug mm. Mennesker som man vurderer som meget svære at få på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

Høje-Taastrup kommune er i dag flittig bruger af stedet og har næsten halvdelen af de pladser, der i dag er besat.  Kommunens jobcenter roses for at gå seriøst ind i samarbejdet med grundig forberedelse og opfølgning. Der er ifølge lederen en tæt dialog.

Resultaterne taler for sig selv. I den seneste opgørelse er det lykkedes at hjælpe 17% til at blive helt eller delvist selvforsørgende, hvilket er markant højere end landsgennemsnittet. Det er sket på baggrund af at 41%  har været i praktik i en virksomhed i oplandet. Også de samarbejdende virksomheder bliver rost.

Seneste: Stedet lukkede 31.12.2021.

 

Taastrupgaard: Her starter integrationen

Rundt omkring i parcelhuskvartererne i Høje-Taastrup dukker nu i stigende grad en ny type bolig op. En bolig for to eller tre generationer af indvandrere.

Når en familie flytter ud fra Taastrupgaard eller andre almennyttige bebyggelser er det typisk sådan at også bedsteforældrene følger med. Det er omvendt meget sjældent at ældre indvandrere kommer på et dansk plejehjem. Familien tager sig af den ældre generation.

En af dem der er flyttet ud i et parcelhuskvarter er Sakir og Kikayt Aykas. De har flyttet ud med to af deres fire børn og deres familie. Det skete i forbindelse med at familien frygtede at den ene søn skulle komme i dårligt selskab.

-Vores børn hjælper os til at kunne blive boende her. Hvis ikke de var her ville vi ikke have råd. Jeg er på sygedagpenge og min kone er på kontanthjælp.

Sakir måtte stoppe som produktionschef og er nu erklæret for 65% invalid og afventer arbejdsskadeserstatning, mens Kikayt måtte stoppe som rengøringsassistent  med rygskade, håndledsskade og åreknuder.

- Det var noget af et kulturchok at komme ud i parcelhuskvarteret efter at have boet i Taastrupgaard i 27 år, fortæller Sakir. Der kendte vi rigtig mange såvel danskere som indvandrere. Her i parcelhuskvarteret hvor vi bor otte på en stikvej var der ingen kontakt med naboerne. Flere af dem kendte heller ikke hinanden. Det kunne jeg slet ikke klare. Når du køber et hus så køber du også en nabo. Så jeg gik rundt til alle og præsenterede mig og inviterede dem til at besøge os. Det var jo ikke alle der fra starten var trygge ved at der flyttede en tyrkerfamilie ind på vejen. En af dem sagde at han aldrig havde haft dialog med en indvandrer. I dag hvor vi har boet her i 15 år holder vi vejfest og passer på hinandens huse hvis nogen er ude og rejse. Alle kender alle.

Fænomenet med at familier flytter ud fra lejeboligerne og ind i et parcelhus, rækkehus eller ejerlejlighed er ganske udbredt. Sakir har lavet sin egen statistik. Han har personligt registreret 77 indvandrerfamilier, der er flyttet ud i det øvrige danske samfund. Hvor vidt de er blevet lige så godt integreret som Sakir og Kifayt er ikke sikkert, men de er en del af en tendens som hører med, når man taler om ”ghetto-bebyggelse”. Måske var det mere rigtig at kalde f.eks. Taastrupgaard for ”her-starter-integrationen-bebyggelse”

 

UNGDOMSCAFEER: MINDRE KRIMINALITET OG MERE UDDANNELSE

Har du lagt mærke til at det er ganske sjældent at unge mennesker fra Høje-Taastrup er i medierne for bandekriminalitet, skyderier på gaden, overfald af gamle damer? Det kunne man jo ellers godt frygte i en kommune, hvor ikke færre end tre bebyggelser er på regeringens ”ghetto-liste”.

En vigtig del af forklaringen er en målrettet kriminalpræventiv indsats som et samlet byråd står bag og som bakkes op fra samarbejdspartnerne i ”ghetto-bebyggelserne”.

Et af indsatsområderne er ungdomscafeerne. Det er en cafe som administreres af ungdomsklubberne og som sikrer, at der altid er plads til de unge. Der er en cafe i Taastrupgaard og en i Gadehavegaard. I Charlotteager er klub ”Femmeren” ikke omdannet til en åben klubcafe, men de indgår alligevel i samarbejdet.  Der er åbent fra kl. 18.30 til 22, men allerede fra kl. 15.30 i Taastrupgaard.  Der er fredag og lørdag åbent i Gadehavehallen til fodboldspil og fitness kl. 22- til 2 og søndage kl. 19-22. Dog kun i vinterhalvåret.

Det er Arne Hansen, der er leder for de to klubcafeer. Han fortæller: Vi har omkring 200 unge mennesker som bruger vores to cafeer. Langt hovedparten er af anden etnisk oprindelse. De spiller på computerne, deltager i e-sport, spiller pool, spiller på musikinstrumenter og hænger ud med hinanden. Langt hovedparten er drenge i alderen 15-23. Vi har også piger, men det er under 20%. De kan nemt bliver klemt af de højrøstede og dominerende drenge. Derfor har vi en pigeklub, der mødes fredage, hvor de hygger sig med nogle kreative pigeting – og tager på udflugter sammen.

De unge mennesker har meget brug for at der er voksne i deres nærhed. De har brug for at der er nogen der kan give dem en hånd i ryggen med studierne eller med at søge arbejde. Overraskende mange har også brug for hjælp i forhold til kontakten til udlændingestyrelsen – og brug for en voksensnak.

De unge mennesker har brug for at møde nogen i øjenhøjde, der tager dem alvorligt – og ikke bare råber efter dem. De har brug for anerkendelse når de gør noget godt, og når de laver noget lort er det vigtigt at det er en de har tillid til, der siger det til dem.

- Vi er glade for at ungdomscafeerne har kunnet laves i et meget bredt samarbejde og med opbakning fra et enigt byråd og en række kommunale aktører. Vi arbejder sammen med de boligsociale projekter, skolen og afdelingsbestyrelserne i Taastrupgaard og Gadehavegaard. Og så har vi et enestående godt samarbejde med politiet som jævnligt kommer i cafeen og får en kop kaffe og en snak med de unge. De unge oplever at en betjent i uniform ikke nødvendigvis er en fjende, men at det er et menneske af kød og blod, der faktisk foretrækker at undgå at skulle anholde nogen.

Det arbejde som ungdomscafeerne er en del af har en positiv effekt i forhold til at få de unge skal videre.  Det konstante fokus på uddannelse, uddannelse og uddannelse har en markant effekt. De unge tror mere på sig selv og på at de godt vil kunne kaste sig over en uddannelse, siger Arne Hansen.

Tony Neumann er en del af de lokale politi. Han anskuer det kriminalpræventive arbejde mere bredt og anerkender den indsats der foregår i ungdomscafeerne. ”Det er det lange seje træk der har effekt og her spiller de boligsociale teams i de udsatte områder en helt særlig rolle”, siger han. Jeg mindes stadig hvordan vi især i Taastrupgaard ikke kunne komme ind efter mørkets frembrud uden at blive mødt med fjendtlighed og stenkast og hvor brandvæsen blev chikaneret, når de skulle slukke ilden i antændte containere. Det tillidsskabende arbejde de gør i det boligsociale arbejde, der primært finansieres af beboerne selv via Landsbyggefonden, gør en kæmpe forskel. F.eks. deres lommepengeprojekter og brandkadetuddannelsen. Det boligsociale arbejde gør en mærkbar forskel for alle beboerne i områderne, hvilket vi også i det lokale politi kan mærke.

 

 

Høje-Taastrup kommune er bivenlig

For at kunne kalde sig en bivenlig kommune skal man som kommune aktivt have tilsået mindst 1 ha med blomstereng. Det har de i Albertslund, hvor de har tilsået 1.3 ha og således har fået certificering fra Danmarks Biavlerforening og megen positiv omtale.

 

Høje-Taastrup kommune har tilsået godt og vel 10 ha fordelt ud over kommunen. Det gælder hele Kilen (mellem Høje Taastrup og Hedehusene – langs cykelstien), Hakkemosen, Røjlegrøften, Langs Hallands boulevard, Vandhaven og mange af kommunens grøfter. Derudover er mange små områder, som er tilsået eller bivenlige.

 

Hvorfor praler Høje-Taastrup kommune så ikke, som de gør i Albertslund. Dertil svarer park- og naturchef Claus Dahl:

 

”I bund og grund handler det ikke om bier, men mangfoldighed, som i mange år har været vores politik. Man skal se træer, buske, stauder, eng og græs, som et samlet leveområde for insekter, krybdyr, padder osv.”

 

 

 

Folkeskole til inspiration

Borgerskolen i Taastrup er ved at udvikle sig til en mønsterskole. Et eksempel på, hvordan er folkeskole er, når den er bedst.

Et helt centralt område i skolens hverdag er forståelsen for miljøet og bæredygtigheden som det alle kan samles om – den fælles fremtid, der er truet.

Det så man f.eks. da skolen den sidste torsdag i september slog dørene op for at forældre og andre interesserede kunne se og høre om hvad eleverne havde fået ud af undervisningen. Det var imponerende. De har arbejdet med madspild, affaldssortering, regnvandsgenbrug, spildevandsrensning, økologi og egen produktion af fødevarer for bare at nævne nogle af områderne. Der er ikke bare tale om overfladisk efterplapren. Eleverne var engagerede og vidende og glade for at fortælle det videre, som de har lært.

En indsigt og forståelse som giver håb for fremtiden.

Hvor mange af de gode ideer der bliver omsat til virkelighed på skole og lokalsamfund kan man kun gisne om, men sikkert er det at hvad angår økologi og dyrkning af grøntsager, så bliver det ikke bare ved snakken. Skolen har inddraget et areal bag skolen til skolehaver, hvor der som det seneste nu også er etableret et hønsehus. Dette område passer eleverne som en del af deres undervisning og det umiddelbare indtryk er at netop nærheden til jorden og grøntsagerne tænder et engagement som bærer ved langt ud over skoletiden.

Helt centralt er en engageret skoleledelse og engagerede og passioneret personale. Det har skolen og det er det, der driver. Forhåbentlig til inspiration for andre skoler og til opmuntring for politikere der ser at gode lærere skal man passe godt på.

Jesper og Marianne er drivkræfterne bag de grønne initiativer på Borgerskolen

 

 

CALLISTO – EN MEGET NÆRVÆRENDE PLANET

Callisto er navnet på en fjern planet, men det er også navnet på en meget nærværende børnefestival. En gang om året løber en festival afsted som praler af at være Danmarks mindste festival. Ikke desto mindre er den efterhånden ganske kendt hos langt de fleste i Høje-Taastrup og ud over kommunegrænserne.

Her er tale om en yderst positiv lokal historie af flere årsager:

- Børnene er 100% i centrum. Der er ikke et hjørne hvor forældre kan sidde og drikke bajere mens andre tager sig af børnene. Der er slet ikke muligt for at drikke øl – sodavand og saft.

- Den arrangeres 100% frivilligt af en kreds på ca. 48 mennesker som er dedikeret på at det skal blive en skæg og hyggelig dag med børnene i centrum.

- Der er fokus på genbrug idet børn, der har legesager i overskud (og det har de fleste) får en platform for at sælge til andre børn.

- Der er fokus på legen og det sjove – ikke hvad man kan trække ud af en smartphone eller Ipad.

- Det koster ikke noget at være med. Eneste betingelse for deltagelse er at man ikke er sur.

Det er 16. gang der er børnefestival i Taastrup. Den har foregået forskellige steder, men de sidste år har den ligget fast til at foregå ved Kulturcentret, Poppelalle 19-21. Her er tale om en helt ideel ramme, som kun kan ødelægges hvis alt for mange kommer i bil. Man behøver ikke at have børn med for at deltage. Man skal bare være lidt barnlig.

Læs mere om festivalen her www.callisto.dk. 

 

 

Cyklen er en vigtig del af integrationen

I Danmark tager vi det for givet, at alle kan cykle. Sådan er det ikke – især er der flere kvinder med indvandrerbaggrund – der ikke kan.

Hver lørdag mellem kl. 10-30 og 12.00 sker der noget godt ved Ole Rømer-skolen (tidl. Gadehaveskolen). Her får op til 10 kvinder med indvandrerbaggrund træning i at cykle. Det er den lokale Røde Kors gruppe, der står bag. Gruppen tæller syv frivillige der på skift hjælper til. 

Det er Merete Barsted der er koordinator. Hun fortæller:

”Træningen er individuel. Vi tager udgangspunkt i, hvad hver enkelt kan, når de kommer. De allerfleste har aldrig lært at cykle, og nogle har cyklet lidt, men vil gerne have noget genoptræning i trygge omgivelser.

Det første er at træne balancen ved at 'padle' sig frem med fødderne på jorden - de fleste kan allerede ved slutningen af første gang slippe jordforbindelsen og cykle med pedalerne.
De efterfølgende skridt er: træne bremsning med pedaler og med håndbremse, cykle hurtigere og bruge forskellige gear, slippe styret med én hånd, gøre tegn med arm (stop, til venstre, til højre), lære grundlæggende færdselsregler for cykling, træne grundlæggende færdselsregler på cykelbanen, cykelture på cykelstierne omkring skolen med en frivillig, cykelture på veje.

Vi har anvendt Cyklistforbundets dokument 'Lær at cykle som voksen' som inspiration.

Vi gør en forskel i andre menneskers liv, fortæller hun: Nogle er 'sendt' til cykling af jobcentret så de ville kunne bestride et job som hjemmehjælper. Andre er sendt af familien, der synes de skal lære at cykle. Vi har ikke fulgt op på, hvordan det er gået kursister efter at de har været på kursus - så jeg kan ikke komme med gode eksempler. Der er dog et eksempel her fra efteråret, hvor en kursist ikke havde cyklet i mange år vistnok fordi hun havde haft et uheld. Efter 4 gange på kursus meldte hun glad, at hun nu turde cykle selv igen og derfor ikke behøvede komme mere.

I øvrigt er kursisterne meget glade, når de træner cykling sammen med andre om lørdagen og hygger sig med en kop kaffe og en småkage. Også deres børn og ægtefæller møder tit op.

Ønsker nogen at være en del af cykel-læringsfællesskabet kan man kontake Merete Barstad på mail mbars@outlook.dk eller på telefon 61550234,

 

 

GOD START PÅ MADSPILD-INITIATIV

Stop Madspild-initiativet i Taastrup kom ualmindeligt godt fra start. Initiativet, der har afsæt i en kreds af frivillige omkring Værestedet Paraplyen, havde premiere mandag den 4. november 2019.

- Vi var meget spændte på hvor mange der ville dukke op, fortælle Bibi Myrhøj, der er koordinator på projektet. Der kom 28 mennesker og det var flere end vi havde forventet. Der var en rigtig god stemning og selv om ikke alle fik lige meget med hjem, fik alle noget, og der var ingen sure miner.

- Flere meldte sig som frivillige, så nu har vi en god start et godt korps af frivillige, der vil kunne bære det igennem. Vi kan dog stadig bruge flere frivillige, understreger hun.

Der vil fremover være udlevering af overskudsmad hver mandag og onsdag kl. 18.30.

Bibi Myrhøj benytter også lejligheden til at sige tak til de virksomheder, der har hjulpet og konstruktivt er gået ind på en aftale om at reservere overskudsmad til initiativet. Også her vil nye virksomheder og butikker der ellers må kasserer overskudsmad være velkomne.

Værestedet Paraplyen ligger på Kingosvej 24A i Taastrup. Ønsker man at bidrage eller få del i overskudsmaden skal man benytte gruppens Facebook-side ”Stop Madspild Paraplyen”.

 

 

30 år uden bil

Det er tilsyneladende en naturlov at man skal have mindst en bil i sin husholdning. Kan man overhovedet leve som almindelig familie i dagens Danmark uden bil?

Det er baggrunden for at vi spørger familien Hansen/Galster der nu i 30 år har levet uden bil og bor i landsbyen Reerslev - en stor del af tiden med to børn. 

Hvordan kan man bo i en landsby og leve uden bil?

Vi har før boet i København og Hvidovre, hvor der var tættere til alt. Vi besluttede dog at fortsætte uden bil, da vi kom til Reerslev. Børnene har været vænnet til, at skulle de nogen steder, så var det i cykelanhænger og senere på egen cykel.  Det har de vænnet sig til og i dag hvor de er flyttet hjemmefra, har de stadig ikke nogen bil. Når man spørger dem om de føler de har lidt afsavn fordi deres forældre ikke havde bil er svaret éntydigt ”nej”.

Vi arbejder begge i København og opfatter cykelturen til Høje Taastrup station som én god frisk tur, der erstatter anden fitness – uanset vejret. 

Hvad så når I skal længere væk eller købe stort ind?

Vi har besluttet os for at vi aldrig undslå os for at tage en taxi. En luksus måske, men det værd. Det finansieres jo fint i sparede biludgifter. Det er dog sjældent det sker.

Indkøb på cykel kræver lidt planlægning, men vi køber stort ind en gang per uge. Det hele kan være i den gode gamle cykelanhænger, der lever på sit 24. år. Som alternativ til en bil, må den siges at have tjent sig hjem.

Får I aldrig stjålet cyklen?

Jo, det har der været en del af, selvom vi aldrig har prangende, smarte cykler. I gennemsnit mister vi en hvert tredje-fjerde år.

Er der ikke afsavn, når man ikke har bil?

Da børnene var små kunne de ikke blive kørt til 2-3-4 aktiviteter om ugen, som sig hør og bør i dag. Det betød at i nogle år var deres aktiviteter begrænset til lokalområdet. Da de skiftede skole fra Reerslev til Taastrup tog de bus og tog, men der gik ikke lang tid før de fandt ud af, at det var nemmere og mere fleksibelt selv at cykle de 10-11 kilometer hver vej.

Når vi køber store ting som møbler, byggevarer og planter, må vi have det leveret, men det er faktisk utroligt, hvad man kan have på en cykel og i en cykelanhænger, bare man pakker det godt, binder det fast og giver sig tid.

Når transporten foregår på cykel og med tog, når vi måske lidt mindre end mange andre, men det kan jo også betyde vi slet og ret må tage livet lidt mere med ro. Det giver tid til at glæde sig over livet omkring en og mærke årets gang, blæsten, vejret og duftene omkring os.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DE KASSEREDE CYKLER FÅR NYT LIV

Hvor går man hen, hvis man i Taastrup står og mangler en god brugt cykel?  Man besøger Kenneth Groth Jensen enten en lørdag eller en søndag.

Kenneth har det sidste halve år haft et cykelværksted på adressen Taastrupgaardsvej 231. Han arbejder frivilligt i et lokale, som afdelingsbestyrelsen gratis har stillet til hans rådighed. Det indebærer at han sætter cykler i stand mod betaling af reservedele og et mindre tilskud til driften. Som han siger: ”Jeg tjener nul kroner. Jeg gør det her fordi jeg godt kan lide at sætte cykler i stand, og gøre folk glade”.

 ”Jeg kan godt lide håndværket. Det er noget af det eneste jeg er rigtig god til, og så kan jeg godt lide at hjælpe andre mennesker.”

Til dagligt arbejder han i øvrigt også som cykelsmed på et værksted i København.

Nu for hele byen

I starten var hans tilbud om at istandsætte og sælge brugte cykler udelukkende rettet mod beboere i Taastrupgaard, men i dag kan det også komme andre til gavn. Det har Røde Kors og det lokale kvindekrisecenter benyttet sig af. Røde kors bruger cyklerne til et projekt på Ole Rømer-skolen hvor de oplærer indvandrerkvinder i at cykle og Krisecentret tilbyder cykler til kvinder, der skal starte på en frisk.

Kenneth er den eneste i Høje-Taastrup, der sætter brugte kasserede cykler i stand. Ingen cykelsmede beskæftiger sig med det, så han er ikke i en konkurrencesituation. Han får cyklerne forærende fra folk, der er stoppet med at cykle eller har fået en nyere og smartere – og så sker det at boligforeninger går kældrene igennem for kasserede – og ikke stjålne cykler – og så henvender sig til Kenneth, der rykker ud og henter dem.

Kenneth og hans kone har boet i Taastrupgaard i 1 ½ år og er meget glade for at bo her. Overkommelig husleje og så er det (modsat rygterne) et meget fredeligt sted.

Noget tyder på at cykelentusiasmen går videre til næste generation, idet hans ældste søn på 8 år elsker at gå med far i værkstedet og hjælpe til.

Ønsker man en god brugt cykel kan man kontakte Kenneth på 31 3148 65 og lave en aftale.

 

 

 

Forsamlingshuset samler byen

En gang havde hver landsby med respekt for sig selv et forsamlingshus. Sådan er det ikke helt længere, men sådan er det i Reerslev. Siden 1899 har landsbyen haft deres eget forsamlingshus som aktive borgere selv fik etableret ved at bidrage med andele til etablering og drift.

Forsamlingshuset er i dag en helt uundværlig del af sammenholdet i den lille landsby med de ca. 1000 beboere. Det drives af en lokal kreds af borgere, der sikrer at huset bliver brugt til lidt af hvert. Selvfølgelig er det der, de lokale booker og afholder deres bryllupsfester, større familiefester o.l. men det er langt fra kun til det formål, huset bliver brugt.

Naturvidenskabelige aftner

Formand for bestyrelsen Johannes Thulesen fortæller: Vi laver livestreaming af naturvidenskabelige foredrag afholdt af Aarhus universitet. Det indebærer at forsamlingshuset – ligesom biblioteker og andre lokalsamfund – kobles direkte på et foredrag, der holdes i et auditorium på universitetet i Aarhus om f.eks. jordens skabelse eller om magtfulde mikrober, der gavner menneskene. Når foredraget er slut, er der så spørgsmål fra deltagerne via sms. Foredragene kobles med tilbud om indledende spisning og kaffe og kage i pausen. De er meget populære, hvor der kommer 40 -50 mennesker hver gang.

Vi har som et særligt formål at synliggøre at de mange talenter, der er i vores lokalsamfund, kommer i spil. Derfor laver vi ”Slyngelstue-jam”. Vi har et lokalt band med fire unge mennesker der underholder, vi har nogen der har stor lokalhistorisk indsigt, vi gennemfører talkshows hvor spændende lokale folk interviewes af Tine, der er god til det.  Foreløbig har vi lagt tre torsdag aftner fast i efteråret, men der er garanteret basis for at vi kan øge det. Ingen grund til at ofre store penge på udenbys talenter, når vi selv har dem.

100 % frivillige

Der er tale om et ”nøglehus”. D.v.s. at der er ikke nogen ansat – det drives 100 % af frivillige. ”Vi har en rigtig god bestyrelse på syv ihærdige sjæle. Alle tager fat. Det overlades ikke til formanden. Arbejdsopgaverne er fordelt efter kompetencer såsom regnskab, holde orden, stå for arrangementer. Det går fint op selvom ikke alle pligter er lige morsomme, men i fællesskab bliver alting sjovere.”

Det er altså borgerne, der bestemmer hvad huset skal bruges til. Eneste betingelse er at aktiviteten skal være åben for alle, så koster brugen af huset ikke en krone. Huset bruges f.eks. til brætspilsaftner, der er planer om at det kan være legestue for barslende forældre eller dagplejemødre, en sysleklub er allerede i gang hver onsdag hvor man kan komme og dyrke sin hobby eller hjælpes med at reparere ting, skole og SFO benytter bl.a. husets store scene når de skal øve teater eller musik, der laves pop-up udstillinger i weekender hvor salen ikke er i brug. Kun fantasien sætter grænser.

Da kommunen bidrager til husets drift (kulturhus) , er der også åbent for at ikke-Reerslev borgere kan lave et åbent arrangement. 

At forsamlingshuset er en vigtig del af lokalsamfundet ses også ved en flot opbakning til planerne om en tagrenovering. Her ”sælger” de en tagplade for 200 kr – foreløbig er der kommet 70.000 kr ind.

Læs mere om forsamlingshuset her:  https://forsamlingshuset2640.dk/

 

 

TAASTRUP-FRISØR EFTERLEVER 12 AF VERDENSMÅLENE

Tænk sig vi har i Taastrup en frisør der magter at arbejde seriøst med 12 af FNs 17 verdensmål. Det er Zenz Organic, der ligger på Taastrup Hovedgade 66. En helt uhørt præstation – især i betragtning af at her ikke er tale om ”green washing” men at der er tale om en velintegreret strategi som indhaveren Jeanne Steen Christensen 100% har taget til sig. Hun er ikke alene, men er tilknyttet frisørkæden Zenz som siden 1999 meget bevidst har arbejdet med en bæredygtig strategi (bl.a. som den af Grønne Frisør-ordningen)

Læs her den imponerende række af verdensmål-temaer (grupperet efter numre) som salonen i Taastrup efterlever:

1 Afskaf fattigdom

ZENZ arbejder blandt andet med PlanBørnefonden, som hjælper unge mødre væk fattigdom og prostitution i Kampala, Uganda ved at give dem en frisøruddannelse, som fører til, at de kan forsørge sig selv og deres familie.

3 Sundhed og trivsel

I vores produktserie, ZENZ Organic Products, fravælger vi alle indholdsstoffer, der er eller mistænkes for at være hormonforstyrrende og/eller kræftfremkaldende. ZENZ stræber efter at have de sundeste og reneste skønhedsprodukter på markedet. I vores saloner sørger vi altid for gode arbejdsforhold, ligesom i resten af vores virksomhed og produktion

4 Kvalitetsuddannelse

I ZENZ-saloner tilbyder vi intern videreuddannelse via ZENZ Organic Academy, som blandt andet inkluderer en lederuddannelse for frisører. Som nævnt hjælper vi også via PlanBørnefonden unge kvinder i Kampala, Uganda med at få en frisøruddannelse.

5 Ligestilling mellem kønnene

 Vi går ind for 100% ligestilling både hvad angår køn, religion eller andre forskelligheder. Vi er en virksomhed, hvor hovedparten af vores ansatte på alle niveauer er kvinder, ikke fordi de er kvinder, men fordi de er de bedste til deres job.

6 Rent vand og sanitet

Ingredienserne i ZENZ Organic Products skader ikke grundvandet - hverken i produktionsdelen eller i brugsfasen. I ZENZ-saloner anvender vi ligeledes ikke andre produkter, der påvirker vores grundvand eller forværrer kvaliteten. Her bruger vi svanemærkede produkter, som vores egen serie også er certificeret med.

7 Bæredygtig energi

Vi køber energi fra bæredygtige energiformer, og er med til at sikre, at der anvendes en større andel af mere bæredygtig energi i det danske elnet.

9 Industri innovation og infrastruktur

Vi er stolte af at kunne påvirke standarden inden for skønhedsbranchen i en positiv retning, samt at kunne inspirere industrien til at udvikle og videreudvikle bæredygtige ingredienser og teknologier til vores skønhedsprodukter og saloner.

10 Mindre ulighed

Vi sætter en ære i at betale en fair løn til vores medarbejdere. Vi kæmper for at mindske ulighed på alle områder, blandt andet ved at støtte Planbørnefonden og andre projekter og organisationer der arbejder for at mindske ulighed.

12 Ansvarlig forbrug og produktion

Hos ZENZ Organic Products arbejder vi med at sikre bæredygtighed i alle processer, og vi tager altid ansvar for omverdenen. Vi forsøger at være et godt eksempel, og i vores kommunikation stræber vi efter at påvirke vores medarbejdere og kunder til at agere mere bæredygtigt. Med ZENZ Organic Products får du multifunktionelle produkter, som også er drøje i brug, ligesom du kan få genopfyldt dine produkter i vores saloner, hvilket gør det muligt at reducere det samlede forbrug af skønhedsprodukter.

14 Livet i havet

Vi tager aktivt ansvar for at rydde op i verdenshavene og bidrager med at fjerne plastik herfra for at forbedre miljøet i verdenshave og floder via et samarbejde med Ocean Waste Plastic, som opsamler plastik 1:1 mod vores produkters emballagevægt.

15 Livet på land

Størstedelen af vores emballage fra vores produkter bliver lavet af genanvendt plastik fra forbrugere og industri, ligesom vores kunder kan genopfylde deres tomme ZENZ-produkter hos os, således at brugen af ny plastik reduceres. I samarbejde med Re-Plastic i København bliver den tomme emballage genbrugt og lavet til displays og inventar til vores saloner. Derudover har vi også affaldssortering og returordninger så affald ikke lander i naturen.

17 Partnerskab for handling

Vi samarbejder løbende lokalt som globalt med organisationer, der ligesom os arbejder for at støtte op om verdensmålene. Blandt disse er PlanBørnefonden, Dansk Folkehjælp, Mødrehjælpen, Knæk Cancer og UNICEF.

 

 

 

når PLANTERNE OG MENNESKENE VOKSER

I aktivitetshuset i Charlotteager i Hedehusene mødtes i 2018 en gang om ugen en række ældre - primært tyrkiske kvinder. De var meget fokuserede på deres dårlige helbred. Alle havde de den ene sygehistorie værre end den anden. Derfor inviterede Hacer Yildirim en sundhedsmedarbejder fra kommunen for at fortælle om hvad de kunne gøre for en mere sund livsstil. Dels fik de et foredrag - dels skulle de selv motionere.

Det var ikke nogen stor succes. Flere og flere faldt fra - især da de selv skulle motionere., fortæller Hacer.

Det går jo ikke, tænkte Hacer, der har boet i Charlotteager i over 40 år og kendte dem alle. De bliver nærmest mere og mere syge af at høre på alle de sygehistorier.

Jord under neglene giver bedre helbred

Hun ville have kvinderne i gang med at dyrke have og så - ad den omvej - få et bedre helbred. Via det boligsociale kontor fik hun kontakt til parkchef i kommunen, Claus Dahl og spurgte om ikke det var muligt at kvinderne kunne få lidt jord langs jernbanen at dyrke på.

Det var han med på - under den forudsætning at de skulle flytte - når områdefornyelsen havde brug for arealet. Der kunne dog godt gå noget tid.

Således gik Hacer og andre i gang i 2019 med at få gjort arealet klar og allerede første år meldte der sig 30 ældre kvinder, som var indstillet på at dyrke noget jord.

Coronaåret blev dog det helt store gennembrudsår for nyttehaverne. I stedet for at beboerne skulle sidde alene i frygt for smitte hjemme i lejligheden, var en have en god måde at komme ud af ensomheden og  sygefølelsen på.

Faktisk kan Hacer konstatere med en vis tilfredshed at der skete målbar bedring i fleres helbred. Nogle af dem, der klagede over smerter i ryg og knæ stoppede deres klageri. Som hun siger: de gravede smerterne ned og kartoflerne op. Flere stoppede med at ryge og en af dem kunne fortællle hvordan hendes kolesteroltal faldt fra 78 til 56.

Sikker succes

I dag er der 110 haver og venteliste. Succesen er ikke til at tage fejl af.

Noget som Hacer især er glad for er at deltagerkredsen er så bred som den er. Det er stadig flest ældre kvinder, men flere mænd (som ellers holder sig for sig selv) hjælper nu konerne. Der er alle mulige nationaliteter heriblandt 7 etnisk danske. En af de nye var en hundelufter, der var sur over hendes lufterute var ”besat”, men som nu selv har en have. Det er ikke kun for Hedehusene. Der er også haveejere fra Taastrup - og også yngre havedyrkere.

Der er ingen eksterne eksperter tilknyttet. ”Til sammen ved vi ganske meget og vi bliver  klogere år for år - det er en slags forskning. Vi dyrker selvfølgelig haverne uden sprøjtemidler.”

Det er godt nok havedyrkning, der er i centrum,  men det er fællesskabet der bærer det.

PS. Der er ikke nogen bestyrelse for haverne. Haverne indgår i Den skabende by, hvor bl.a. Hacer sidder i bestyrelsen.

 

Det er ikke bare haver det er også samvær

 

 

 

 

 

De kan bare det med affaldet

Erik Larsen, formand fortæller: ”Vi har plaget kommunen for at komme i gang, og har forberedt vores beboere helt tilbage fra oktober ved opslag på hjemmeside og på Facebook, hvor de er blevet ”bombarderet” med information om håndteringen af affaldet.

Omkring årsskiftet gik det så i gang. Der er kommet nye containere og alle beboere har fået en startpakke med det nødvendige udstyr til sorteringen.

Hvert kvartal får hver husstand en portion på 100 poser som de skal fylde kaffegrums, salat og kartoffelskræller i og levere til nærmeste genbrugscontainer. Får de for mange skal de leveres tilbage til ejendomskontoret.

Taastrup Have har 354 lejligheder, der beboes af en blandet flok af helt unge mennesker der er første gangs købere, midaldrende der er blevet skilt og ældre, der har boet i bebyggelsen i rigtig mange år.

De har alle taget rigtig godt imod den nye skærpede sortering, og stikprøver viser at sorteringen er helt i top, og at der kommer overraskende meget der kan leveres videre til oparbejdning. Tilsvarende er mængderne af restaffald, der skal til forbrænding faldet betragteligt.

Når affaldet er samlet ind kommer det til HCS-forbehandlingsanlæg i Glostrup, hvor poserne med madaffald sprættes op. Plasten frasorteres til genanvendelse og madaffaldet sorteres for urenheder af plast, pap og metal m.m.  

Madaffaldet neddeles til en pulp, som pumpes ind i biogasanlæg hvor det blandes med gylle og forgasses til biogas, som afsættes på naturgasnettet, hvor det fortrænger naturgas, som er fossilt brændstof. Den afgassede biomasse bliver til naturgødning, der kan erstatte kunstgødning, og spredes på markerne som gødning.

Indtil nu er 4200 husstande i etageboliger begyndt at sortere affaldet, og det er planen at inden årsskiftet er de sidste også med.

Fra 2022 skal alle en-familie boliger i gang med at sortere madaffaldet fra – sammen med alle de øvrige fraktioner, der skal sikres genanvendelse.

Sådan ser startpakken ud, når man sorterer i samlede bebyggelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Ikke bare et værtshus

Værtshuse i Danmark er ved at være en uddøende race. Flere og flere må lukke og coronaen gør sit til at forstærke den tendens.

Når coronaen igen giver værtshusene mulighed for at slå dørene op, så er Pub 40 i Hedehusene imidlertid klar igen. Det står indehaveren Susanne Lousdal inde for. Hun har haft stedet siden den 1. december 2005, og det er en vigtig del af hende – men også af Hedehusene. Hun klarer økonomien med hjælpepakke fra staten og fra manden Morten.

Pub 40 er Ikke kun stedet man kan gå ind i og få sig ”en lille en” . Pub 40 er – som vel de fleste værtshuse – meget andet og mere end en beværtning. Det er et kulturelt frirum for 30 mennesker som i dagtimerne hver dag eller i hvert fald flere gange hen over ugen kigger ind. De kender hinanden og de savner stedet usigeligt, her hvor de nu møder en låst dør.

Her har de Pub 40 spareboxen hvor de hver uge indbetaler en femmer til fælleskassen og så ellers sparer op til de i slutningen af november – op til jul - får udbetalt hvad der er på kontoen. De fælles penge går til en god middag og musik. 

Det er stedet hvor der er en odd-set klub hvor man oddser på hvem der vinder fodboldkampe i superligaen. Det er her man tager en billard-turnering og her man kan få nye bekendtskaber med fælles interesser som teater, musik, ferie mv.

Susanne er den gennemgående der i øjenhøjde lytter og bekymrer sig for sine gæster. Hun holder ikke fri her under coronanedlukningen. Det er hende, der ringer rundt, når der er nogen hun bekymrer sig for. Hun sørger for at bage og bringe kage ud til en enlig ældre gæst der trænger til opmuntring. Hun har kontakt med 20 ud af de 30 brugere i dagtimerne.

Det kræver ikke nogen særlig uddannelse at bestyre et værtshus, men det er ikke alle og enhver der kan. Susanne har det sociale hjerte, der skal til. Hun har - inden købet i 2005 - været ansat i plejesektoren som hjemmehjælper og afdelingsleder for hjemmehjælpere. Empati og indføling ligger til hende og det er det, der driver hende. Det er ikke en forkromet guldgrube at betjene ølhungrende kunder.

Pub 40 og Susanne er en vigtig del af lokalsamfundet. Hun og manden Morten tager aktivt del i, at hjælpe det lokale idrætsliv i Fløng-Hedehusene Idrætsforening som  Pub 40 har en sponsorkontrakt med.

Hun er født og opvokset i Hedehusene-Fløng og er et yderst kendt ansigt. Ikke kun fordi hun altid har været her, men det har hendes familie også. Forældrene og børnene bor stadig i byen.

Susanne – og ikke mindst gæsterne – glæder sig til at kunne slå dørene op. Det bliver en festdag. Der er normalt åbent kl. 11 til kl. 20 – eller når den sidste gæst er gået. I weekenden til kl. 02 Det er her de yngre mennesker møder op fra arbejde. De har også brug for en snak, men nok mere for en stille øl. Sådan skal der være plads til alle - og det er der.....

 

 

 

Idrætsfællesskab under corona

Idrætslivet er som alle andre lukket ned her i corona-tiden. Så må man tænke nyt i f.eks. Fløng-Hedehusene Idrætsforening (FH-I). En af dem der tænker nyt er Sine Nordbo der har sat gang i live undervisning hjemme fra stuen formidlet via Microsoft Team. Hun er startet undervisningen her fra januar 2021 hvor hun underviser i yoga og ballroom fitness for seniorer og andre. En gang om uge, to timers undervisning. On-line skaber hun et stærkt fællesskab, som motiverer deltagerne til at bevæge sig sammen - men hver for sig.

En af dem der har meldt sig og som er begejstret er vores lokale forkvinde Irina Bjørnø. Hun siger: ” På hendes dansetime bliver kroppen gennemarbejdet fra top til tå. Bevægelserne kan være bløde, fjedrende, svingende, langsomme, glidende og flydende. Eller seje stræk der afspænder musklerne og smidiggør bindevævet. Yoga er for alle – der er ikke nogen undskyldning at sidde i isolation og ikke dyrke sport. Øvelserne i yogatime øger din styrke, balance, jordforbindelse og stræber mod en sundere kropsholdning. De kan også reducere stivhed og smerter. Bevægelse er inspireret af rytmisk gymnastik og dans. Der vil være mulighed for en snak med de andre deltagere efter træningen hver gang. Tak til FHI Gymnastikforening. Jeg håber at andre gymnastikforeninger vil bruge de muligheder, som ligger i distance undervisning. ”

Ønsker man at være med eller vide mere så tjek http://www.fhigymnastik.dk/

 

 

 

 

 

DE TRÆDER PÅ DEN GRØNNE SPEEDER

Det er gået noget stille af sig at transportvirksomheden Frode Laursender bl.a. har sæde i Hedehusene fik transportbranchens grønne pris i oktober 2020. Det er en pris på 50.000 kr som gives af ITD (brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder). Prisen, der er transportbranchens fornemste pris, blev i oktober overrakt virksomhedens direktør Thomas Corneliussen. (Midt i billedet nedenfor).

Virksomheden har blandt andet optimeret chaufførernes kørestil i samarbejde med medarbejderne selv, opgraderet flåden, så 97 procent af lastbilerne nu lever op til Euro 6-standarden, indført eldrevne køletrailere, opført klimavenlige vaskehaller, udskiftet belysningen i lagerhallerne med LED og erstattet langt størstedelen af virksomhedens gasdrevne lagertrucks med eldrevne. Deres logo er ”Cool with no fuel”. 

Det forhold at man på virksomheden har inddraget medarbejderne/chaufførerne i indsatsen for den bæredygtige transport var noget som juryen, med Connie Hedegaard i spidsen, lagde meget vægt på. Derudover blev virksomheden rost for at de hele tiden måler på, at der sker fremskridt i begrænsningen af CO2-udslip. ”Der er mange der kun er nået til det grønne logo”, som hun understregede ved prisoverrækkelsen.

Hovedkontoret ligger i Vitten ved Århus, men værkstedet ligger på Roskildevej i Hedehusene. Her er 8 medarbejdere ansat.

Transportcentret bør inspireres

Høje-Taastrup er en transportkommune med et stort transportcenter, men ikke en kommune, der stiller miljøkrav til de mange virksomheder på hjul. Det til trods for at netop transportområdet er en af de helt store udfordringer i forhold til klimaet. I den forbindelse tjener Frode Laursen som et lysende eksempel som bør inspirere andre af de store virksomheder – også i Høje-Taastrup. Det vil primært ske gennem brancheorganisationen ITD som en række andre transportvirksomheder i Høje-Taastrup er medlem af.

 

 

 

IKKE BARE RENGØRING

Firmaet er sat i verden for at gøre rent, men var det kun det, så gad jeg ikke. Sådan siger Andreas Legarth, der står i spidsen for det Høje-Taastrup baserede ”PlusRen”.

Vi skal have kunder der er 110% tilfredse med det vi gør, men betingelsen er da at vi har en arbejdsplads hvor folk er glade for at være – helst har en passion for at yde det optimale.

Netop den store respekt for medarbejderne og hans evne til at inkludere de, der er på kanten af arbejdsmarkedet, er forklaringen på at Andreas Legarth og PlusRen den 3. december fik årets handicappris for virksomheder.

Det viser sig ved, at omkring en tredjedel af medarbejderne er ansat i flexjob, med personlig assistance eller i et praktikforløb. Som virksomhedsindehaveren siger til Roskilde Dagblad ”Det giver super god mening at ansætte dem. Det betyder meget for dem at komme i arbejde, og de vil virkelig gerne arbejde, og så er de aldrig syge. Derfor er de god arbejdskraft for virksomheden.”

Andreas har det udgangspunkt at jo mere du giver jo mere får du. Det afspejler sig ikke kun i forhold til medarbejderne, men også i hvad de gør med overskuddet, når den 30 mand store arbejdsstyrke er betalt.

Pengene kommer ud og hjælper forskellige steder som Andreas synes godt om. Lige nu støtter de Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Læger uden grænser, Dansk-Nepalesisk forening (miljøkompensation for Andreas`s ture i bjergene).

De har også et lokalt fokus. Da corona blev aktuelt i foråret forærede de kommunen en pæn stor portion håndsprit og så betænkes Swim Team Taastrup og Sengeløse Gymnastik og Idrætsforening (Andreas bor selv i Sengeløse).

Endelig kan siges at Andreas er helt bevidst om at det også handler om bæredygtigheden. Derfor er PlusRen her i 2020 blevet tilsluttet Bæredygtig Bundlinie , hvor virksomheden gennemgås for at finde måder hvor man i stærkere grad kan tage vare på ressourcerne herunder energiforbruget.

 

 

 

 

Hensyn til bierne, ressourcerne, energien og klimaet

Der er erhvervsvirksomheder, der er i den grønne førertrøje, og viser det gode eksempel. Tag nu f.eks. PM-Teknisk Isolering i Hedehusene, der bl.a. arbejder med isolering af ventilationskanaler ude og inde.

Her har de med overmontør Gert Bergstein Holm i spidsen taget markante skridt. Inden man overhovedet er kommet til indgangen kan man se at det ikke er nogen helt almindelig produktionsvirksomhed. Der er etableret insekthoteller og der er vild bevoksning a.h.t. sommerfuglene og bierne. Kigger man op på taget så ligger der solceller.

Som Gert Holm siger: ”Vi prøver at gå en mil mere end vi skal – f.eks. når det gælder vores isolering, hvor vi har højere isoleringsstandard end lovens krav. Det gælder også for affaldssorteringen. Her sorterer vi i pap, papir, træ herunder træpaller, aluminium, jern og husholdningsaffald.  Derudover ryger der hver uge en stor container tilbage til Rockwool med afskåret mineraluld, som de så genanvender.

Langt det meste af affaldet kan de sælge – ikke for en høj pris, men prissætningen er jo tegn på at det bliver genanvendt. Et minimum af affaldet kommer i deponi – og det er dyrt, så det skal vi undgå, understreger Holm.

De arbejder i byggebranchen og her er konkurrencen hård og det er ikke kendt for at være en særlig miljøbevidst branche, men nogen skal jo skille sig ud. Og vi tror jo på at der er kunder der får øje på os  p.g.a. vores grønne initiativer.

Virksomheden har overenskomst med 3F og DI for deres 30 medarbejdere hvoraf hovedparten kommer fra Lithauen. ”Det er ikke fordi vi vil have billig udenlandsk arbejdskraft, men vi kan ikke finde nye dansk talende medarbejdere, understreger Gert Holm. Udover overenskomstdækket løn sørger de for at der er lejligheder til deres udenlandske medarbejdere, hvor der er ordnede Covid19-sikrede hygiejne-forhold.  Det kræver lidt ekstra at lære medarbejdere, der taler engelsk eller litauisk regler for f.eks. kildesortering, men når først de har forstået det, så fungerer det fint, som Holm siger.

PM Teknisk Isolering er lige flyttet i nye lokaler i Guldalderen 46 i Hedehusene og har fået flere medarbejdere ansat, så det ser ud til at gå dem godt.

 

 

 

 

 

Første nattog i seks år stopper i Høje Taastrup

Så kommer der igen nattog fra Danmark til udlandet. Nattog er et alternativ til flyvning og derfor så vigtige for klimakampen.

Nattog er en bekvem rejseform, hvor du kan rejse langt med tog uden at rejsen opleves som trættende og lang. Tværtimod vågner du udhvilet efter en nat i en seng, klar til næste dags oplevelser, møder og forretningsopgaver - Og du gør det næsten uden at belaste klimaet et klimaaftryk.

Det gøres der nu noget ved og Høje-Taastrup er en af tre stationer i Danmark på vejen sydpå (de andre er Odense og Kolding).

Det er det private svenske Snälltåget der står for det og deres første tog afgår sydpå fredag den 5. februar 2021 og tager skiturister med til Østrig.

Det er kun en begyndelse. Når skituristerne stopper så sender Snältåget rejsende med til Hamborg og Berlin med hyppigere afgang, men desværre ikke med stop i Høje Taastrup.

Der er flere nattogsafgange i støbeskeen fra 2022. Der sker noget. Det er ikke mindst NGOen Rådet for Bæredygtig Trafik, der meget aktivt har arbejdet for nattogene som alternativ til flyrejserne.  

Starten på nattogene i Danmark fejres den 5. februar i tidsrummet kl. 15.30 – 16.15 på Høje Taastrup station. Først i hallen og derefter på perronen. Transportministeren Helge Engelbrecht er inviteret, men har ikke svaret.

Det ligger dog fast at der er tale om en festlig dag med musik, lejlighedssang, festlig nattøj. God grund til at glæde sig over at alternativerne til flyrejserne bliver mere mangfoldige.

 

 

EN POSITIV HISTORIE FRA JOBCENTRET

Bisiddernetværket, som Alternativet tog initiativ til i foråret 2019, vil gerne fortælle en positiv historie om en borger der – i kommunens jobcenter - har oplevet en kompetent og empatisk behandling fra start til slut. Det er nu lykkedes, idet Lani Hansen fra Taastrup har henvendt sig og har fortalt sin historie:

Lani Hansen fik en blodprop i hjernen i april 2018 efter at være blevet fyret fra sit arbejde. Da hun blev raskmeldt lykkedes det hende igen at få job, men også her blev hun fyret med begrundelser, der tydede på fortsat hjerneskade.

Hun kontakter kommunens jobcenter, hvor en emsig jobkonsulent presser hende til, hvad hun oplever som et meningsløst 8 ugers jobsøgningskursus, der bare gør ondt værre.

Hun opsøger sin læge, der henviser hende til Hjerneskadecentret i København.  Hun kommer for, efter et par måneder og er her i otte uger. Hun oplever en yderst kompetent og ansvarlig behandling, men er stadig syg, men nu mere med psykiske følgevirkninger.

Her kommer hun derfor i forbindelse med kommunens sygedagpengekontor, hvor hun kommer i kontakt med Oline Ulvseth. Hun opfører sig yderst taktfuldt og presser ikke på: ”vi venter til du har det bedre, men jeg ringer til dig en gang om måneden og hører hvordan du har det”.  

Der går et par måneder og efterhånden oplever Lani at have overskud til fysisk at møde frem. Oline kobler hende med en mentor fra ”Job og Råd”, Susanne og sammen finder de et sted, hvor hun kan komme i praktik. Også her oplever Lani en imødekommenhed og vilje til at lytte. Ambitionen er at Lani skal kunne godkendes til fleksjob.

Hun får praktikplads i en skobutik i City 2, hvor hun starter med at skulle arbejde to ugentlige timer, men arbejdstiden trappes op med ønsket om at se, hvor mange timer hun kan klare at arbejde om ugen uden det går ud over helbredet. Efter knap ½ år i praktik lander de på at hun kan klare 12 ugentlige timer, men desværre kan hun ikke ansættes i skobutikken.

Praktikken stoppede da corona-nedlukningen satte ind, men Oline fortsatte med at skaffe dokumentation for at Lani kunne komme for rehabilitetsteamet. Det kommer hun den 17. september. Lani var meget nervøs ved at skulle mødes med en kreds af fagspecialister som hun ikke kendte, men hun blev beroliget af Oline, der også deltog i mødet. Lani ønskede ikke en egentlig bisidder, men fik en veninde med for, som hun siger ”fire ører hører bedre end to”.

Mødet var dog en god oplevelse for Lani. Hun oplevede en kreds af mennesker, der viste interesse og stillede relevante spørgsmål. Hun fik fleksjob-bevillingen. Oveni det tilbød repræsentanten fra kommunens sundhedscenter hende at hun – med kommunens mellemkomst - kunne komme omkring en diætist, så hun helbredsmæssigt var bedre rustet til at søge et fleksjob.

Lani er meget taknemmelig for den behandling hun har fået og er, med sine 55 år, klar til at søge et fleksjob med basis i det omfattende CV hun har fra tiden før blodproppen.

Om historien siger Knud Anker Iversen: ”I Bisiddernetværket har vi to fokusområder:  Den restriktive lovgivning og sagsbehandlernes holdning til borgeren. Vi har ikke store muligheder for at ændre lovgivningen, men der er forskel på hvordan sagsbehandleren tager imod borgeren, og det er denne modtagelse som vi her har haft fokus på”

Vi ville gerne have overrakt én buket blomster, men det lykkedes ikke.

Centerchef Michael Wittendorff siger ” Mange tak for opmærksomheden på en positiv historie, som vi nu mener alle vores medarbejdere leverer i alle sager. Jeg kan forstå, at du ønsker at overbringe medarbejderen en buket blomster i den anledning. Vi har i Borger- og Arbejdsmarkedscentret truffet en beslutning om, at vi ikke modtager gaver, hverken fra borgere, virksomheder eller samarbejdspartnere.”

Lani Hansen er godt tilfreds med den behandling hun fik på Jobcentret

 

 

 

 

 

 

Ordnede tænder åbner døre

Det betyder noget, hvis du mangler tænder eller har en åbenlys ringe tandhygiejne. Har man ikke styr på tænderne vil man typisk skamme sig og føle sig udstillet. Tænder koster og når de ikke er ordnet, må det være tegn på, at man er fattig.

Det forhold er en række tandlæger og klinikassistenter i Høje-Taastrup opmærksom på og i starten af 2019 tog de et initiativ – kaldet ”Børsterne” - med at yde gratis tandbehandling til særligt udsatte borgere. Ikke færre end 20 mennesker tilbød sig med at give tre timers gratis tandlægehjælp i kommunens tandklinik på Borgerskolen hver torsdag eftermiddag. Nogle hver 14. dag andre hver måned og andre igen ad hoc, når der var brug for dem.  En lokal tandtekniker, der har kunnet hjælpe med at lave tandproteser, meldte sig også som frivillig.

Indsatsen koordineres af Nanna Mørkegaard. Hun fortæller: ”Det har været fantastisk at se den forandring det har gjort for folk, at de nu pludselig kan smile med hele ansigtet uden at skulle skamme sig over hullerne i munden. Foreløbig har vi kunnet hjælpe 50 borgere, som har fået en eller flere behandlinger afhængig af hvor slemt det stod til. Det har kunnet lade sig gøre fordi alle parter har kunnet se det meningsfulde i det. Udover de frivillige, så har kommunen stillet sig velvilligt til rådighed. Udover gratis lokaler har kommunale puljer kunnet bidrage med betaling af materialer. ”

Borgerne har skullet visiteres til den gratis hjælp, og det er typisk hjemmevejledere, misbrugsvejledere eller Blå Kors, der har henvist. Det er også hjemmevejledere, der har fulgtes med borgeren til tandlægen og hjulpet til med at gøre processen mere tryg. Tandlæger og klinikassistenter har også været meget tålmodige og givet sig god tid overfor disse mennesker, der for manges vedkommende måske ikke har siddet i en tandlægestol i 25 år.”

Det gode ved ”Børsterne”, er at ordningen er forholdsvis ubureaukratisk, med et meget begrænset  papirarbejde. Den frivillige ordning i Høje-Taastrup er ret unik. Der findes dog enkelte lignende ordninger bl.a. i Ballerup og København. Disse initiativer vurderer Nanna Mørkegaard har været med til at bane vejen for at folketinget i 2019 besluttede at gennemføre den sociale tandpleje, der netop er rettet mod at sikre at udsatte borgere kan få gratis tandhjælp.  Den er trådt i kraft pr. 1. juli.

 Den nye lov om socialtandpleje giver mulighed for at den enkelte kommune kan tilbyde socialtandpleje til en bred kreds af socialt udsatte hvis de selv vælger, der er blot endnu ikke taget stilling til hvordan det skal implementeres og hvem der skal være målgruppen.  

”Børsterne” modtog i 2019 årets Handicappris for deres enestående arbejde.

Arkivfoto

 

 

 

 

Taastrupgaard – et skønt sted

”Jeg skal beklage, men jeg har kun Taastrupgaard eller Charlotteager at henvise dig til”. Det var den besked som Stefan Petersen fik, da han for 15 år siden – sammen med sin kone Malene – måtte sælge lejligheden i Gadevang, som de ikke havde råd til at bo i mere.

De tænkte at det gjorde vel ikke noget at se på det. Lejlighederne skulle være gode, havde han hørt. Huslejen var til at overskue og sammen rykkede familien – hvor der på daværende tidspunkt var to drenge – til Taastrupgaard.

De bor der stadig og er glade for at bo der, og familien er blevet forøget med en dreng og en pige. Den ældste går – som den eneste etnisk danske i sin klasse – på Ole Rømer-skolen afd. Selsmose. Konen var noget utryg ved det og de diskuterede, om ikke han skulle på privatskole. De blev dog enige om, at lade det komme an på en prøve, og i dag trives han mellem de mange sorthårede børn.

Stefan får mange bemærkninger, når han fortæller at han bor i Taastrupgaard. Historier om kriminelle bander, der brænder containere og kældre af verserer stadig, til trods for at det er mere end fire år siden, der sidst var brandstiftelse.

På spørgsmålet om han slet ikke har været i konflikt som ”mindretals-dansker” fortæller han en historie, der kan illustrere det. Hans 45-knallert var en dag stjålet. Det provokerer ham, at han kan se nogle unge, der kører rundt på den, og han kontakter politiet. De havde ikke tid.

Så beslutter han selv at tage affære og tager så fat i de to drenge, der kører rundt på den. De nægter at udlevere den, og stiller spørgsmålstegn ved om det er hans. Så kommer der flere rødder til og spørger hvad der sker. Han siger at han såmænd bare vil have sin knallert igen. Det kunne nemt trappe op, men så spørger en af rødderne ”Bor du ikke i nr. 195?”. Noget tøvende svarer han ja, og de lyser op i et smil. ”jamen det er jo brandmanden”. Stefan havde da et halvtidsjob som brandmand og her har flere af rødderne mødt ham - bl.a. fordi flere deltager i ”ildflue-projektet”, hvor unge mennesker oplæres i elementær brandmandskab. 

Siden har der ikke været antydning af konflikt, og Stefans børn kan lege uden at han eller konen skal være bekymret. ”Det eneste jeg kan være utryg ved er planerne om at åbne op for trafik inde i Taastrupgaard i forbindelse med ”Ghetto-planen”. ”

Hvis jeg ønskede en rolig tryg tilværelse sammen med andre, der lignende mig skulle jeg jo flytte i parcelhus bag ligusterhæk. Jeg ønsker mangfoldighed og at mine børn skal blive robuste og kunne klare sig uden at skulle ”curles”. Jeg regner bestemt med at blive i Taastrupgaard mange år endnu.  

Stefan er 41 år og arbejder i 3F med ansvar for chaufførområdet

 

 

 

 

 

 

DELEØKONOMI NÅR VI HANDLER

REMA 1000 har gennem et par år haft et meget populært og miljøvenligt  initiativ som er blevet boostet under coronakrisen.

Det er i virkeligheden ganske enkelt: Når du alligevel skal til din lokale REMA1000 butik for selv at handle, så kunne du jo også tage med til naboen.

Der er tale om et godt bæredygtigt princip om at styrke den lokale handel. Men også at lave onlinehandel på en anden måde end de store online forhandlere som nemlig.com gør. De leverer ud fra et centralt lager og i store lastvogne.

Kort transportvej

Her er transportvejen meget kortere og den foregår - ifølge REMAs opgørelse - i 90% af tilfældene på cykel eller til fods..

I øvrigt viser et pristjek foretaget i Politiken at online-leveringer at REMA 1000 er den billigste. Den koster bare det som lægges over i prisen til den flinke nabo.

En sidste god ting er at det styrker fællesskabet i lokalsamfundet, da leverancen kan være en god anledning til at man lærer nye at kende.

Vigo styrer

Det hele er bygget op omkring en app ”Vigo” som formidler kontakten mellem den der skal hente og den der har brug for at få noget hentet.

REMA 1000 på Høje Taastrup Torv er en af butikkerne og her ytrer købmand Martin Dehn stor tilfredshed. Han konstaterer at de i forbindelse med coronakrisen har oplevet en markant fremgang i antallet af brugere.

Martin Dehn siger at butikken under coronakrisen oplevede en markant tilbagegang i omsætningen. Nemlig den omsætning der var knyttet til de mange pendlere som nu ikke længere benyttede tog og bus. En del af den tilbagegang er blevet modvirket af den øgede interesse for ”vigo”.

Han fortæller om den lokale opbakning  at pr. juli måned var der registreret 1.070 digitale kunder og 453 digitale indkøbere i butikken i Taastrup.

I samme måned blev der leveret 252 opgaver, mens der kun var en enkelt udløben opgave.

(På landsplan har mere end 250..000 hentet appen).

Stop spild af mad alle dage

Når vi alligevel er inde på bæredygtigheden fortæller han at butikken nu hver dag har aftale med lokale aftagere af mad, der ellers ville være blevet kasseret fordi sidste salgsdato er for tæt på.

Blandt aftagerne er Stop Spild af mad på Paraplyen i Taastrup, der henter mad hver mandag og onsdag.

 

 

 

 

 

Biavlere i ”ghettoen”

I Taastrupgaard har de et grønt hjørne. Her kan beboerne mødes for – i højbede – at dyrke forskellige grøntsager. Det er der en del der gør.

Sammen med grøntsagerne er der fem bistader. De har stået tomme de sidste par år, men i 2020 kom der gang i dem takket være et samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen og et par eksterne bi-venner. Der blev lavet et mindre bilaug bestående af seks beboere – 4 kvinder og to mænd. Alle dansk-tyrkere.

Nu er den første honning høstet. Det blev en god høst med 56 kg god og velsmagende honning. De seks biavlere har hver fået 5 glas, mens resten er solgt til andre beboere under betegnelsen ”ghetto-honning”. Den er nærmest revet væk og de overskydende penge er indgået i afdelingsbestyrelsens pulje, der skal dække udgifterne.  Selvom staderne stod der fra et tidligere ”integrationsprojekt” så har det alligevel krævet udgifter til f.eks. nye bifamilier, ny slynge og tavler.

I slutningen af august er der så anden høst, og her er der heller ikke usikkerhed m.h.t. afsætningen på ghettohonningen. Tværtimod frygter de lokale biavlere at der er honning-interesserede der ikke når at få del i den lokale honning. Den vil således være rationeret.

Der er enighed om at bilauget fortsætter i 2021 idet der i sæsonen er blevet flere kyndige biavlere. Hvordan det sker er der ikke afklaring på endnu.

Aydin mente ikke at bidragt skulle være nødvendig. Som hun siger "Det er mine venner". Der skete da heller ikke noget. 

 

 

DE HAR BÆREDYGTIGHED SOM SIGTELINIE

Til manges overraskelse er Lidl-supermarkedskæden, den kæde, der er længst fremme i skoene, når det gælder miljø og klima. De overgår langt den højt-profilerede Coop-koncern. (*Læs kommentar fra Coop nederst) Hør her:

I 2020 kommer de til at neutralisere deres udledning af CO2 på deres forbrug af energi (el og varme) og egne aktiviteter (herunder firmabiler). De investerer i solceller, energieffektivisering og co2-kvoter.

De udfasede allerede i marts turbo-kyllinger (kyllinger opfostret på 36 dage). Aldi fulgte efter i juli. Andre sælger stadig. De har således udskiftet en hurtigvoksende race med en langsomtvoksende, så al fersk kylling kan påføres det statslige dyrevelfærdsmærke med ét hjerte.

Ang. plast så arbejder de sammen med Plastic Change. Det har bl.a. ført til, at de fra juli 2019, som den første discountkæde i Danmark, har kunnet tilbyde kunderne et genbrugeligt alternativ til frugt- og grøntposerne af tynd plastik. For hvert solgt sæt Green Bags donerer de 50 øre til Plastic Changes arbejde i kampen mod plastik i havene. Derudover har de en målsætning om at reducere deres samlede plastforbrug med minimum 20% inden 2025.

De arbejder sammen med ”Plant er træ”. For hver butik de åbner, planter de bl.a. 100 træer i samarbejde med Plant et Træ. Derudover donerer de bl.a. frugttræsplantager til institutioner rundt i landet.

De har en målsætning om at genanvende 89% af deres affald, hvilket var tilfældet i 2016. I 2017 og 2018 nåede dei kun hhv. 86,6% og 87,6%. De tager imod al emballage – også det uden pant (konservesdåser modtages bl.a. i butikken i Taastrup).

De er imod madspild Derfor har de igangsat flere initiativer i kampen mod madspild.  F.eks. er de med i ”To good to go”. For kunderne betyder samarbejdet, at de kan købe ”lykkeposer” for 29 kroner med overskudsmad (værdi ca. 90 kr), der enten har beskadiget emballagen, nærmer sig udløbsdatoen eller har skønhedsfejl. Til højtider som påske, pinse og jul kommer frivillige af Blå Kors Danmark og afhenter overskudsmad fra Lidls butikker. De frivillige sørger for, at maden kommer udsatte borgere til gode. Initiativerne er en del af deres målsætning om at halvere vores totale madspild med 50 % inden 2030.  

De er meget bevidste om sojas meget uheldige virkning på fældning af regnskov i Sydamerika. Derfor var de den første dagligvarekæde i Danmark, der købte RTRS-certifikater (roundtable on responsible soy) svarende til deres samlede sojaforbrug. Konkret bruges disse certifikater til at støtte udvalgte landbrug i Maranhão og Piauí i Brasilien i deres omstilling til en mere bæredygtig sojaproduktion. Siden september 2017 har de forpligtet sig til årligt at købe certifikater i en størrelsesorden, der dækker 100 % af deres sojaaftryk. De er i øvrigt også medlem af Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, der fokuserer på ansvarlig produktion af soja.  

Da de startede i Danmark i 2005 var hovedparten af deres produkter tyske (de er en tysk ejet koncern). I dag er hovedparten af deres frugt, grønt og kød af dansk oprindelse. Transporttiden er kortere og samtidig øges holdbarheden på ferskvarerne. De har mere end 240 danske leverandører.

For god ordens skyld skal det nævnes at Lidl har overenskomst med HK og at de gode miljø-takter således ikke forventes at ske på medarbejdernes bekostning. 

Der er 130 butikker i Danmark. En af dem er i Høje-Taastrup. Det ligger i City 2. Man kan læse mere på www.lidl.dk/CSR.

Kommentar fra COOP: 

Der er ingen tvivl om, at Lidl gør en indsats for at være en ansvarlig butik. I Coop har vi gjort en indsats siden 1930 - og vi er blandt eksperter udråbt til de kæder i Danmark, der gør den langt største indsats. Du kan se 182 udvalgte ansvarlighedshandlinger her: https://tidtilathandle.coop.dk/ I forhold til dit link kan siges: - Coop går ikke kun efter at være CO2-neutral med efter at være CO2-positiv (altså at fjerne mere CO2 end vi udleder) - I Coop samarbejder vi ikke bare med en plastikorganisation, vi reducerer mængden af plastik i vores butikker og emballage. Vi genbruger også 100% af vores eget plast til nye bæreposer. Det synes vi er en langt mere bæredygtig indsats - Vi nøjes ikke med at plante 100 træer. Vi opretter 10 folkeskove på i alt 100 hektar. Det giver langt, langt, langt, langt flere end 100 træer pr. Coop-butik. Desuden har vi vi vores app åbnet for, at kunderne kan plante træer i ulandene. Det bliver til tusindvis af træer hver måned. - Vi genanvender stort set alt vores affald. Næsten alt affald bliver til enten biobrændstoffer (og en mindre del til bæreposer), så vi kan spare CO2-udledning - Vi er også mod madspild. Vi har lanceret mindre forpakningerne, så det er nemmere at undgå madspild for husstande med én person. Derudover er vi Danmarks største leverandør til TooGoodToGo, ligesom vi donerer overskudsmad til udsatte. - Vi var Danmarks første (og største) til at gøre vores forbrug af palmeolie bæredygtigt. Vi var de første (og er stadig de største) når det gælder bæredygtighedsmærkning af træ via FSC. - Vi har skam også en meget, meget stor andel af danske varer. Antallet af danske leverandører i Coop overstiger langt, langt, langt, langt mere end 240. - Vi har haft overenskomst med HK siden grundlæggelsen Og hertil kommer: afskaffelse af farlige, kemiske stoffer (som de første i detailhandlen, dyrevelfærdspolitikker gennem 90 år, høje krav til pesticidindhold, uvildige test af frugt og grønt, højere sikkerhedskrav til legetøj osv.)

Alt i alt: Jeg synes ikke, at dem, der skriver "De overgår langt den højt-profilerede Coop-koncern" har gjort deres hjemmearbejde grundigt nok.

Mvh Kristian, Coop

 

 

 

PERSPEKTIVRIGT BYLANDBRUG I HØJE-TAASTRUP

Et usædvanligt og perspektivrigt initiativ er på vej til Høje-Taastrup. Det hedder Nordic Harvest og er et moderne bylandbrug, hvor man på Grøntorvet på 14 niveauer dyrker en række planter i et hydroponisk anlæg.

Det er en erfaren erhvervsmand og iværksætter Anders Riemann, der står bag, og han har inden anlægget åbner til oktober gjort en række tanker og sat sig grundigt ind i dyrkning. I den forbindelse allieret sig med mennesker der har forstand på bl.a. biologi og  føevarer bl.a. formanden bag ”Meyers køkken”.

I første omgang vil det være krydderurter og salater, der skal dyrkes således at de ”fordres” ved at få recirkuleret næringsberiget vand direkte tilført til frø og rødder. Senere er der planer om at udvide sortimentet til at omfatte en række andre grøntsager.

Ikke økologi - det står ikke i jord

Næringsstofferne kommer fra fermenterede planterester tilført mineraler som jern, zink o.l.

Der er ikke tale om en produktion der kan benævnes økologisk selvom frøene er økologisk fremstillet. Det hænger sammen med at økologireglerne kræver at planterne skal have stået i jord.

Der er dog tale om et meget klimavenligt anlæg, idet der ikke bruges fossile brændstoffer. Energien vil være baseret på vindmøllestrøm og på sigt solceller der lægges på taget. Vandforbruget vil være på 5-10 % af hvad der ellers benyttes for tilsvarende produktion, og så er der tale om en meget effektiv produktion, idet man hen over året vil kunne høste op til 15 gange.

Begrænset transport

Transportomkostningerne vil også være yderst begrænset da virksomheden er omgivet af grønthandlere der allerede har vist stor interesse for de lokale produkter.

En række private investorer har skudt 62 mio kr ind i projektet og har indvilget i at de første fire år vil der ikke være udbytte, da al overskuddet skal bruges til at konsolidere virksomheden.

Der er flere hydroponiske anlæg i denne størrelsesorden i USA men i Europa kendes det kun fra England. Der er altså tale om et dansk pionerprojekt med nordiske perspektiver idet Anders har planer om lignende anlæg i vore nordiske nabolande.

Alternativ til soja-import

En del af fortællingen omkring Nordic Harvest er den soja som dansk landbrug importerer fra bl.a. Brasilien. Arealer hvor der før har været regnskov. Som Anders Riemann påpeger kan vi ikke pege fingre af regnskovsbrændingen så længe vi ved vores krav om billige svinekoteletter understøtter den uholdbare import. Her har han også et bud idet et ”restprodukt” fra produktionen i det store væksthus vil være planterødder, der vil have samme næringsindhold som den importerede soja, og vil således kunne erstatte den klimaskadelige import.

For at gøre målet fuldendt har Anders planer om at etablere en ikke-kommerciel afdeling, der hedder Nordic Reforestation som har til formål netop at begrænse den omfattende skovfældning ved en produktomlægning. Det har hjemmesiden www.nordicreforestation.com og bliver lanceret til efteråret.  

Bylandbrug på 14 etager. Sådan vil det komme til at se ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blomster som miljøbuketter

Når stadeholderne på Grøntorvet i Taastrup har fået solgt deres blomster til de lokale blomsterhandlere, så bliver der blomster tilbage, som de kasserer. Eller rettere ”kasserede”, for to unge lokale iværksættere fanger blomsterne inden de smides ud. De er jo stadig friske og kan da stadig bindes til fine buketter. Det er Johan Vang Wildt og Artin Hodanloo, der begge er 19, der griber blomsterne og redder dem fra kassation. De kalder de reddede buketter for miljøbuketter og kalder deres forretning for Flowering Denmark.

Klokken 10 om formiddagen har de faste blomsterhandlere været på torvet og så er det tid for de friske unge mennesker der har en aftale om at kunne købe resterne 30-40% billigere. Der er altså basis for en god forretning som også kommer deres kunder til gode. Kunderne er først og fremmest erhvervsvirksomheder der godt vil have blomster til at live op eller som de igen vil give videre til deres kunder. Private kan dog også – via deres hjemmeside www.flowering.dk bestille buketter til levering.

Flowering Denmark er den eneste blomsterbutik af sin art i Danmark, og nok også den eneste butik der ikke ligger langs et butikstrøg. Butikken ligger i Grønttorvet og der er således en meget kort transport fra leverandør til deres butik. Her har de så forlods fået bestillinger på de forskellige typer buketter, som de så binder. Når det er sket skal de leveres ud til kunderne, som er virksomheder og privatpersoner i hovedstadsregionen og Roskilde-egnen.

Begge iværksættere har afsluttet deres gymnasieuddannelse og har ikke planer om at fortsætte med videregående uddannelse. De er dedikeret blomster og er begge opmærksomme på klimaet og miljøet. De er godt klar over at hovedparten af deres blomster kommer fra lande uden for EU. Derfor vil de gerne kunne tilbyde lokalt producerede blomster, der ikke har været en lang rejse undervejs.

 

 

 

 

De vil lave Peace cup

Der er flere ting der samler os end der skiller os. Senest illustreret ved vores fælles bestræbelser på at begrænse corona-virusen.

Der er dog meget andet der knytter os mennesker til hinanden. Et af dem er glæden ved idræt – ikke mindst nyder vi enten at spille eller se på fodbold.

Noget andet som vi har til fælles er ønsket om at kunne leve i fred og fordragelighed med hinanden.

Endelig bekymrer vi os for vores børn. Hvad er det for en verden de skal vokse op i og hvordan ruster vi dem bedst?

Hvorfor så ikke kombinere disse elementer – fodbold, børn og fred? Det er i hvert fald det som to frivillige i HTI (Høje Taastrup Idrætsforening) Adem Demir og Mouritz Belstrup arbejder for. De vil i maj 2021 gennemføre en Peace cup hvor børn fra HTI (hvoraf mange har indvandrerbaggrund) spiller fodbold med børn fra helt andre miljøer –primært fra Høje-Taastrup. Det skal ske i en turnering, der afvikles over en dag. Børn som måske ikke har mødt hinanden før, men har det til fælles at de elsker at løbe efter den runde kugle. Der skal være konkurrence. Der vil være et vinderhold, men der skal først og fremmest være en tryg, sjov og rar atmosfære som giver børnene noget godt med i bagagen – f.eks. basis for en mere fredelig omgang med andre, man ikke kender. Ønsket er at ruste børnene til at leve i en mere og mere globaliseret verden, hvor der skal være plads til kulturel mangfoldighed ?"

Også de voksne

De to ildsjæle lægger ikke skjul på at arrangementet ikke kun er rettet mod børn, men også de voksne – ikke mindst børnenes familie. Derfor er det besluttet at fredscuppen gennemføres samtidig med Gadehavefestivallen som i 2021 – for første gang – vil være placeret i maj. 

Hovedparten af Peace cup foregår ikke på dagen i maj. Det  mester er det der sker i perioden op til. Børnene skal træne og de skal spille træningskampe inden. Forældre skal inddrages i forberedelserne – ikke bare omkring sportsarrangementet, men også det samlede arrangement med Gadehavefestivallen.

Og så har de en forventning om at der også vil være et ”efter”. At man igen kan mødes for at dyrke sport sammen – men også for at hygge sig med hinanden.

”Vi vil sætte en bold i gang og så håber vi på at den ruller videre”, som de siger.

Allerede nu kan man melde sig hvis man er interesseret i at bidrage – stort eller småt – til peacecup og hvad deraf følger. Kontakt Moritz Belstrup moritz.belstrup@gmail.com

Tlf 22754376 eller Adem Demir ademzade@gmail.com Tlf 23723017.

 

Her ses de to ildsjæle bag Peace Cup, Adem tv, Mouritz th. Billederne er taget i forbindelse med Alternativets årsmøde/generalforsamling den 3. marts. 

 

EN UDDANNELSESMÆSSIG OASE

Den 1. august 2019 fik vi en ny skole i Høje-Taastrup nemlig FGU-skolen (Forberedende Grund Uddannelse). Skolen ligger på Rugvænget 7-9 i Taastrup og var før en produktionsskole.

Forskellen er at produktionsskole primært lægger vægten på de praktiske uddannelser, mens FGU-skolen er mere sammensat således at de mere almene fag som dansk, matematik, samfundsfag, engelsk får en mere fremtrædende plads.

FGU-skolen retter sig mod unge mennesker i alderen 15-25 år og har i dag 100 elever primært fra lokalområdet.

Skolen er en del af FGU-Øst, der består af fem skoler udover Taastrup så Greve, Solrød, Lejre og Roskilde. Den er et mere alment alternativ til gymnasiet. Der er tale om et to-årigt forløb, der skal sikre at man efterfølgende står bedre rustet til at kunne komme videre i uddannelsessystemet eller i et job.

Stabilt lærerkorps

Skoleleder er Sus Berlick, og hun har været med fra starten hvor der var tale om produktionsskole. Hun er meget fortrolig med sit lokalområde og kender (og kender til) rigtig mange af de unge, der er på kanten af samfundet. Unge mennesker som – hvis ikke de havde FGU-skolen i ryggen – meget nemt kunne komme ”ud i noget snavs”. FGU-skolen er et helle hvor de unge mennesker oplever sig set, hørt og respekteret. Der er således meget få elever, der smutter i utide. Det er lykkedes at skabe et uddannelsesmiljø hvor lærerne er glade for at være – meget lille udskiftning. Man oplever et meget engageret lærerkorps.

40% af eleverne har en andet etnisk baggrund end dansk, og det er udgangspunktet er der skal være en god balance så der ikke – som vi har set på andre uddannelsessteder – bliver så stærk en overvægt af elever med udenlandsk baggrund at etnisk danske elever holder sig væk. Sådan er det ikke her.

Læs mere her.

 

 

De danner bro til foreningslivet  

Man kan reagere på to måder når man støder ind i at unge der er socialt eller økonomisk pressede. Man kan vende ryggen til og sige at det angår ikke mig – eller man kan åbne en dør så de nemmere bliver en del af fællesskabet. Det sidste gør BROEN.

BROEN er en forening i Høje-Taastrup der har eksisteret siden marts 2017 og som har til formål at modvirke den ulighed, som findes i socialt udsatte familier, og som er med til at øge børnenes risiko for en udsat position i voksenlivet  Det skal ske ved at åbne for at de kan blive en del af det lokale idræts- og fritidsliv. Bestyrelsen består af folk, der ved hvad de taler om: folk fra det lokale klubliv og øvrige foreningsliv, det bolig-sociale arbejde og flere lokale ildsjæle.   

Det sker ved at de hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport. Der er jo nok at vælge imellem: sport, spejder, dans, teater eller lignende. Forventningen er at de unge kommer sammen med jævnaldrende og voksne som kan blive rollemodeller. En af rollemodellerne er en af Danmarks bedste svømmere Daniel Skaaning der er opvokset i Høje-Taastrup. En anden er Oliver Have, der er en fremtrædende Floorball-spiller, der er på landsholdet. Begge kan de med deres eksempel fortælle hvordan det aktive idrætsengagement ændrede deres liv i en positiv retning.

Hjælpen gør en forskel

I 2017 fik 69 hjælp, i 2018 var det 114 og i 2019 nærmer tallet sig 150. De lægger vægt på at fastholde dem i foreningen så der kan godt være tale om hjælp over flere år. Det afhænger af den enkeltes situation.

Her et eksempel på at hjælpen virker i form af et brev fra en glad mor “Du kan tro, at han har glæde af sin svømning! Jeg sad den tredje gang, han var til svømning, og så ham ‘knække koden’ til det at kunne holde vejret under vandet. Jeg sad og var helt høj af glæde. Femte gang ‘svømmede’ han den korte længde (ca. 5-6 m) i det lille bassin uden at røre bunden og med hovedet under vandet … plaskende med arme og ben, ingen korkbælte eller svømmevinger. Og han ELSKER det! At BROEN vil gå ind og betale hans kontingent, gør bare min glæde endnu større. Tusinde tak for det. Mange hilsner fra hans meget glade mor”

Foreningen blev i etableringsfasen støttet af Høje-Taastrup kommune, men udgangspunktet er at de skal leve af støttebidrag fra lokale virksomheder og andre der har penge og en interesse i at lokalsamfundet bliver mere sammenhængende. Blandt støtterne er den lokale afdeling af Lions og Rotary samt servicevirksomheden Sodexo og foreningen Taastrup Banko. Derudover søger de fondsmidler.

Det er en tilbagevendende udfordring med at få skaffet penge nok – men endnu mere er det en udfordring at de mangler frivillige der godt vil hjælpe til. Det er meget billigt at blive medlem – 100 kr. Er man en virksomhed er prisen 750 kr. 

Læs mere her.

 

MOEMS – et kreativt og spændende sted i Hedehusene

I Hedehusene er der et temmelig ualmindeligt spisested. Det hedder Moems og ligger lige ved Hedehusene Station. Den rigtige beskrivelse er ”cafe og velvære-hus”. Nok det eneste af sin slags i Danmark. Det er en lokal borger Lisbeth Holm Benittia, der står bag stedet, som hun startede for to år siden. Udover at man kan komme ind fra gaden og hygge sig i en velassorteret cafe kan man også møde terapeuter. Det sker i den særlige afdeling på 1. sal kaldet HeartHouse hvor der f.eks. er specialist i hudpleje, smerteterapeut og stressebehandling.

Fra bankchef til cafebestyrer

Det har været noget af en erkendelsesvej for den 51 årige Lisbeth at gå til at blive cafe-bestyrer. Som hun ganske rigtig siger så er det ikke for pengenes skyld, for hvis det var det så skulle hun have fortsat i bank, underholdnings- og telebranchen, hvor hun igennem mange år har haft en ledende stilling – og en ganske høj lønramme.

Der skulle et dramatisk ”wake up call” til: hun gik ned med stress og måtte langtidssygemelde sig. I denne periode gik hun lange ture fra hjemmet i Fløng og bl.a. forbi den nedlagte stationsbygning. På disse ture kom så drømmene om at skabe et cafe-miljø, som hun længe har savnet i Hedehusene. Der er flere steder hvor man kan spise pizza og kebab, men hvor kan man sætte sig og købe en kop kaffe eller hvor kan man købe almindelig dansk kvalitetsmad som man kan tage med hjem?

En snoet vej

Der var ikke nogen lige vej fra drøm til virkelighed. En ting var at få en lejeaftale med udlejeren DSB, men noget andet var at skulle få lavet indretningen helt om så der kunne blive et lækkert cafemiljø. Ingen erfaringer, men et godt netværk af gode venner, der hver især hjalp med det de var gode til. Det gjaldt såvel i stueetagen som på første sal, hvor hun og vennerne gjorde klar til at diverse terapeuter kunne leje sig ind.

I dag – to år senere – står cafeen og velværestedet der stadig, men det er ikke nogen guldgrube. Lisbeth har en arbejdsuge på 80-90 timer og det løber lige så meget rundt at der er blevet overskud til at hun har kunnet ansætte Charlotte i fleksjob, men egen (lille) løn er det kun blevet til et par måneder.

Den rå økonomi tvinger hende til hele tiden at være kreativ. F.eks. er det økonomien der har tvunget hende til at gennemføre forskellige målrettede events, som hun så er blevet rigtig glad for. Hun står for at gennemføre bankospil, vinsmagning, formel 1-aften for mænd med chili con carna, særligt arrangement for kommende ældrebofællesskabs beboere fra Nærheden og private selskaber.

Veganeraftner 

Noget af det seneste hun har kastet sig ud i er at lægge hus til en månedlig vegetaraften i samarbejde med Vegetaraftnerne, der tidligere holdt til i Cafe Paraplyen i Taastrup. Her er næste arrangement fastlagt til tirsdag 28. januar kl. 18.

Der er ingen tvivl om at Lisbeth er kommet på sin rette hylde og der er ingen tvivl om at hun har formået at vinde stadig flere lokale borgere som ”supportere”. Det vigtigste for hende har dog været at hendes familie – mand og to teenagere på 13 og 17 – bakker hende op. Det er et familieforetagende, hvor de hjælper til eller bare kigger ind i dagens løb. Ikke mindst &ael