Positive historier

Der er mange gode mennesker, initiativer, foreninger, virksomheder og kræfter i Høje-Taastrup. Folk som aktivt gør en indsats for at gavne eller glæde andre. Som rækker uden for sig selv. I Alternativet ønsker vi at sætte spot på dem. Det sker ved at vi finder, beskriver og offentliggør en god historie som forhåbentlig kan inspirere andre. Kender du nogen der skal spot på så skriv til hoeje.taastrup@alternativet.dk.

Der skal også spot på gode ting uden for kommunen. Det kan man f.eks. se på www.positivenyheder.dk  

 

Taastrupgaard – et skønt sted

”Jeg skal beklage, men jeg har kun Taastrupgaard eller Charlotteager at henvise dig til”. Det var den besked som Stefan Petersen fik, da han for 15 år siden – sammen med sin kone Malene – måtte sælge lejligheden i Gadevang, som de ikke havde råd til at bo i mere.

De tænkte at det gjorde vel ikke noget at se på det. Lejlighederne skulle være gode, havde han hørt. Huslejen var til at overskue og sammen rykkede familien – hvor der på daværende tidspunkt var to drenge – til Taastrupgaard.

De bor der stadig og er glade for at bo der, og familien er blevet forøget med en dreng og en pige. Den ældste går – som den eneste etnisk danske i sin klasse – på Ole Rømer-skolen afd. Selsmose. Konen var noget utryg ved det og de diskuterede, om ikke han skulle på privatskole. De blev dog enige om, at lade det komme an på en prøve, og i dag trives han mellem de mange sorthårede børn.

Stefan får mange bemærkninger, når han fortæller at han bor i Taastrupgaard. Historier om kriminelle bander, der brænder containere og kældre af verserer stadig, til trods for at det er mere end fire år siden, der sidst var brandstiftelse.

På spørgsmålet om han slet ikke har været i konflikt som ”mindretals-dansker” fortæller han en historie, der kan illustrere det. Hans 45-knallert var en dag stjålet. Det provokerer ham, at han kan se nogle unge, der kører rundt på den, og han kontakter politiet. De havde ikke tid.

Så beslutter han selv at tage affære og tager så fat i de to drenge, der kører rundt på den. De nægter at udlevere den, og stiller spørgsmålstegn ved om det er hans. Så kommer der flere rødder til og spørger hvad der sker. Han siger at han såmænd bare vil have sin knallert igen. Det kunne nemt trappe op, men så spørger en af rødderne ”Bor du ikke i nr. 195?”. Noget tøvende svarer han ja, og de lyser op i et smil. ”jamen det er jo brandmanden”. Stefan havde da et halvtidsjob som brandmand og her har flere af rødderne mødt ham - bl.a. fordi flere deltager i ”ildflue-projektet”, hvor unge mennesker oplæres i elementær brandmandskab. 

Siden har der ikke været antydning af konflikt, og Stefans børn kan lege uden at han eller konen skal være bekymret. ”Det eneste jeg kan være utryg ved er planerne om at åbne op for trafik inde i Taastrupgaard i forbindelse med ”Ghetto-planen”. ”

Hvis jeg ønskede en rolig tryg tilværelse sammen med andre, der lignende mig skulle jeg jo flytte i parcelhus bag ligusterhæk. Jeg ønsker mangfoldighed og at mine børn skal blive robuste og kunne klare sig uden at skulle ”curles”. Jeg regner bestemt med at blive i Taastrupgaard mange år endnu.  

Stefan + 195.jpg

Stefan er 41 år og arbejder i 3F med ansvar for chaufførområdet

 

 

 

 

 

 

DELEØKONOMI NÅR VI HANDLER

REMA 1000 har gennem et par år haft et meget populært og miljøvenligt  initiativ som er blevet boostet under coronakrisen.

Det er i virkeligheden ganske enkelt: Når du alligevel skal til din lokale REMA1000 butik for selv at handle, så kunne du jo også tage med til naboen.

Der er tale om et godt bæredygtigt princip om at styrke den lokale handel. Men også at lave onlinehandel på en anden måde end de store online forhandlere som nemlig.com gør. De leverer ud fra et centralt lager og i store lastvogne.

Kort transportvej

Her er transportvejen meget kortere og den foregår - ifølge REMAs opgørelse - i 90% af tilfældene på cykel eller til fods..

I øvrigt viser et pristjek foretaget i Politiken at online-leveringer at REMA 1000 er den billigste. Den koster bare det som lægges over i prisen til den flinke nabo.

En sidste god ting er at det styrker fællesskabet i lokalsamfundet, da leverancen kan være en god anledning til at man lærer nye at kende.

Vigo styrer

Det hele er bygget op omkring en app ”Vigo” som formidler kontakten mellem den der skal hente og den der har brug for at få noget hentet.

REMA 1000 på Høje Taastrup Torv er en af butikkerne og her ytrer købmand Martin Dehn stor tilfredshed. Han konstaterer at de i forbindelse med coronakrisen har oplevet en markant fremgang i antallet af brugere.

Martin Dehn siger at butikken under coronakrisen oplevede en markant tilbagegang i omsætningen. Nemlig den omsætning der var knyttet til de mange pendlere som nu ikke længere benyttede tog og bus. En del af den tilbagegang er blevet modvirket af den øgede interesse for ”vigo”.

Han fortæller om den lokale opbakning  at pr. juli måned var der registreret 1.070 digitale kunder og 453 digitale indkøbere i butikken i Taastrup.

I samme måned blev der leveret 252 opgaver, mens der kun var en enkelt udløben opgave.

(På landsplan har mere end 250..000 hentet appen).

Stop spild af mad alle dage

Når vi alligevel er inde på bæredygtigheden fortæller han at butikken nu hver dag har aftale med lokale aftagere af mad, der ellers ville være blevet kasseret fordi sidste salgsdato er for tæt på.

Blandt aftagerne er Stop Spild af mad på Paraplyen i Taastrup, der henter mad hver mandag og onsdag.

REMA 1000 -2.jpg

 

 

 

 

 

Biavlere i ”ghettoen”

I Taastrupgaard har de et grønt hjørne. Her kan beboerne mødes for – i højbede – at dyrke forskellige grøntsager. Det er der en del der gør.

Sammen med grøntsagerne er der fem bistader. De har stået tomme de sidste par år, men i 2020 kom der gang i dem takket være et samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen og et par eksterne bi-venner. Der blev lavet et mindre bilaug bestående af seks beboere – 4 kvinder og to mænd. Alle dansk-tyrkere.

Nu er den første honning høstet. Det blev en god høst med 56 kg god og velsmagende honning. De seks biavlere har hver fået 5 glas, mens resten er solgt til andre beboere under betegnelsen ”ghetto-honning”. Den er nærmest revet væk og de overskydende penge er indgået i afdelingsbestyrelsens pulje, der skal dække udgifterne.  Selvom staderne stod der fra et tidligere ”integrationsprojekt” så har det alligevel krævet udgifter til f.eks. nye bifamilier, ny slynge og tavler.

I slutningen af august er der så anden høst, og her er der heller ikke usikkerhed m.h.t. afsætningen på ghettohonningen. Tværtimod frygter de lokale biavlere at der er honning-interesserede der ikke når at få del i den lokale honning. Den vil således være rationeret.

Der er enighed om at bilauget fortsætter i 2021 idet der i sæsonen er blevet flere kyndige biavlere. Hvordan det sker er der ikke afklaring på endnu.

Bilaug 2.jpg

Aydin mente ikke at bidragt skulle være nødvendig. Som hun siger "Det er mine venner". Der skete da heller ikke noget. 

 

 

DE HAR BÆREDYGTIGHED SOM SIGTELINIE

Til manges overraskelse er Lidl-supermarkedskæden, den kæde, der er længst fremme i skoene, når det gælder miljø og klima. De overgår langt den højt-profilerede Coop-koncern. (*Læs kommentar fra Coop nederst) Hør her:

I 2020 kommer de til at neutralisere deres udledning af CO2 på deres forbrug af energi (el og varme) og egne aktiviteter (herunder firmabiler). De investerer i solceller, energieffektivisering og co2-kvoter.

De udfasede allerede i marts turbo-kyllinger (kyllinger opfostret på 36 dage). Aldi fulgte efter i juli. Andre sælger stadig. De har således udskiftet en hurtigvoksende race med en langsomtvoksende, så al fersk kylling kan påføres det statslige dyrevelfærdsmærke med ét hjerte.

Ang. plast så arbejder de sammen med Plastic Change. Det har bl.a. ført til, at de fra juli 2019, som den første discountkæde i Danmark, har kunnet tilbyde kunderne et genbrugeligt alternativ til frugt- og grøntposerne af tynd plastik. For hvert solgt sæt Green Bags donerer de 50 øre til Plastic Changes arbejde i kampen mod plastik i havene. Derudover har de en målsætning om at reducere deres samlede plastforbrug med minimum 20% inden 2025.

De arbejder sammen med ”Plant er træ”. For hver butik de åbner, planter de bl.a. 100 træer i samarbejde med Plant et Træ. Derudover donerer de bl.a. frugttræsplantager til institutioner rundt i landet.

De har en målsætning om at genanvende 89% af deres affald, hvilket var tilfældet i 2016. I 2017 og 2018 nåede dei kun hhv. 86,6% og 87,6%. De tager imod al emballage – også det uden pant (konservesdåser modtages bl.a. i butikken i Taastrup).

De er imod madspild Derfor har de igangsat flere initiativer i kampen mod madspild.  F.eks. er de med i ”To good to go”. For kunderne betyder samarbejdet, at de kan købe ”lykkeposer” for 29 kroner med overskudsmad (værdi ca. 90 kr), der enten har beskadiget emballagen, nærmer sig udløbsdatoen eller har skønhedsfejl. Til højtider som påske, pinse og jul kommer frivillige af Blå Kors Danmark og afhenter overskudsmad fra Lidls butikker. De frivillige sørger for, at maden kommer udsatte borgere til gode. Initiativerne er en del af deres målsætning om at halvere vores totale madspild med 50 % inden 2030.  

De er meget bevidste om sojas meget uheldige virkning på fældning af regnskov i Sydamerika. Derfor var de den første dagligvarekæde i Danmark, der købte RTRS-certifikater (roundtable on responsible soy) svarende til deres samlede sojaforbrug. Konkret bruges disse certifikater til at støtte udvalgte landbrug i Maranhão og Piauí i Brasilien i deres omstilling til en mere bæredygtig sojaproduktion. Siden september 2017 har de forpligtet sig til årligt at købe certifikater i en størrelsesorden, der dækker 100 % af deres sojaaftryk. De er i øvrigt også medlem af Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, der fokuserer på ansvarlig produktion af soja.  

Da de startede i Danmark i 2005 var hovedparten af deres produkter tyske (de er en tysk ejet koncern). I dag er hovedparten af deres frugt, grønt og kød af dansk oprindelse. Transporttiden er kortere og samtidig øges holdbarheden på ferskvarerne. De har mere end 240 danske leverandører.

For god ordens skyld skal det nævnes at Lidl har overenskomst med HK og at de gode miljø-takter således ikke forventes at ske på medarbejdernes bekostning. 

Der er 130 butikker i Danmark. En af dem er i Høje-Taastrup. Det ligger i City 2. Man kan læse mere på www.lidl.dk/CSR.

Kommentar fra COOP: 

Der er ingen tvivl om, at Lidl gør en indsats for at være en ansvarlig butik. I Coop har vi gjort en indsats siden 1930 - og vi er blandt eksperter udråbt til de kæder i Danmark, der gør den langt største indsats. Du kan se 182 udvalgte ansvarlighedshandlinger her: https://tidtilathandle.coop.dk/ I forhold til dit link kan siges: - Coop går ikke kun efter at være CO2-neutral med efter at være CO2-positiv (altså at fjerne mere CO2 end vi udleder) - I Coop samarbejder vi ikke bare med en plastikorganisation, vi reducerer mængden af plastik i vores butikker og emballage. Vi genbruger også 100% af vores eget plast til nye bæreposer. Det synes vi er en langt mere bæredygtig indsats - Vi nøjes ikke med at plante 100 træer. Vi opretter 10 folkeskove på i alt 100 hektar. Det giver langt, langt, langt, langt flere end 100 træer pr. Coop-butik. Desuden har vi vi vores app åbnet for, at kunderne kan plante træer i ulandene. Det bliver til tusindvis af træer hver måned. - Vi genanvender stort set alt vores affald. Næsten alt affald bliver til enten biobrændstoffer (og en mindre del til bæreposer), så vi kan spare CO2-udledning - Vi er også mod madspild. Vi har lanceret mindre forpakningerne, så det er nemmere at undgå madspild for husstande med én person. Derudover er vi Danmarks største leverandør til TooGoodToGo, ligesom vi donerer overskudsmad til udsatte. - Vi var Danmarks første (og største) til at gøre vores forbrug af palmeolie bæredygtigt. Vi var de første (og er stadig de største) når det gælder bæredygtighedsmærkning af træ via FSC. - Vi har skam også en meget, meget stor andel af danske varer. Antallet af danske leverandører i Coop overstiger langt, langt, langt, langt mere end 240. - Vi har haft overenskomst med HK siden grundlæggelsen Og hertil kommer: afskaffelse af farlige, kemiske stoffer (som de første i detailhandlen, dyrevelfærdspolitikker gennem 90 år, høje krav til pesticidindhold, uvildige test af frugt og grønt, højere sikkerhedskrav til legetøj osv.)

Alt i alt: Jeg synes ikke, at dem, der skriver "De overgår langt den højt-profilerede Coop-koncern" har gjort deres hjemmearbejde grundigt nok.

Mvh Kristian, Coop

 

Lidl.jpg

 

 

PERSPEKTIVRIGT BYLANDBRUG I HØJE-TAASTRUP

Et usædvanligt og perspektivrigt initiativ er på vej til Høje-Taastrup. Det hedder Nordic Harvest og er et moderne bylandbrug, hvor man på Grøntorvet på 14 niveauer dyrker en række planter i et hydroponisk anlæg.

Det er en erfaren erhvervsmand og iværksætter Anders Riemann, der står bag, og han har inden anlægget åbner til oktober gjort en række tanker og sat sig grundigt ind i dyrkning. I den forbindelse allieret sig med mennesker der har forstand på bl.a. biologi og  føevarer bl.a. formanden bag ”Meyers køkken”.

I første omgang vil det være krydderurter og salater, der skal dyrkes således at de ”fordres” ved at få recirkuleret næringsberiget vand direkte tilført til frø og rødder. Senere er der planer om at udvide sortimentet til at omfatte en række andre grøntsager.

Ikke økologi - det står ikke i jord

Næringsstofferne kommer fra fermenterede planterester tilført mineraler som jern, zink o.l.

Der er ikke tale om en produktion der kan benævnes økologisk selvom frøene er økologisk fremstillet. Det hænger sammen med at økologireglerne kræver at planterne skal have stået i jord.

Der er dog tale om et meget klimavenligt anlæg, idet der ikke bruges fossile brændstoffer. Energien vil være baseret på vindmøllestrøm og på sigt solceller der lægges på taget. Vandforbruget vil være på 5-10 % af hvad der ellers benyttes for tilsvarende produktion, og så er der tale om en meget effektiv produktion, idet man hen over året vil kunne høste op til 15 gange.

Begrænset transport

Transportomkostningerne vil også være yderst begrænset da virksomheden er omgivet af grønthandlere der allerede har vist stor interesse for de lokale produkter.

En række private investorer har skudt 62 mio kr ind i projektet og har indvilget i at de første fire år vil der ikke være udbytte, da al overskuddet skal bruges til at konsolidere virksomheden.

Der er flere hydroponiske anlæg i denne størrelsesorden i USA men i Europa kendes det kun fra England. Der er altså tale om et dansk pionerprojekt med nordiske perspektiver idet Anders har planer om lignende anlæg i vore nordiske nabolande.

Alternativ til soja-import

En del af fortællingen omkring Nordic Harvest er den soja som dansk landbrug importerer fra bl.a. Brasilien. Arealer hvor der før har været regnskov. Som Anders Riemann påpeger kan vi ikke pege fingre af regnskovsbrændingen så længe vi ved vores krav om billige svinekoteletter understøtter den uholdbare import. Her har han også et bud idet et ”restprodukt” fra produktionen i det store væksthus vil være planterødder, der vil have samme næringsindhold som den importerede soja, og vil således kunne erstatte den klimaskadelige import.

For at gøre målet fuldendt har Anders planer om at etablere en ikke-kommerciel afdeling, der hedder Nordic Reforestation som har til formål netop at begrænse den omfattende skovfældning ved en produktomlægning. Det har hjemmesiden www.nordicreforestation.com og bliver lanceret til efteråret.  

NordicHarvest_Drawing.jpg

Bylandbrug på 14 etager. Sådan vil det komme til at se ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blomster som miljøbuketter

Når stadeholderne på Grøntorvet i Taastrup har fået solgt deres blomster til de lokale blomsterhandlere, så bliver der blomster tilbage, som de kasserer. Eller rettere ”kasserede”, for to unge lokale iværksættere fanger blomsterne inden de smides ud. De er jo stadig friske og kan da stadig bindes til fine buketter. Det er Johan Vang Wildt og Artin Hodanloo, der begge er 19, der griber blomsterne og redder dem fra kassation. De kalder de reddede buketter for miljøbuketter og kalder deres forretning for Flowering Denmark.

Klokken 10 om formiddagen har de faste blomsterhandlere været på torvet og så er det tid for de friske unge mennesker der har en aftale om at kunne købe resterne 30-40% billigere. Der er altså basis for en god forretning som også kommer deres kunder til gode. Kunderne er først og fremmest erhvervsvirksomheder der godt vil have blomster til at live op eller som de igen vil give videre til deres kunder. Private kan dog også – via deres hjemmeside www.flowering.dk bestille buketter til levering.

Flowering Denmark er den eneste blomsterbutik af sin art i Danmark, og nok også den eneste butik der ikke ligger langs et butikstrøg. Butikken ligger i Grønttorvet og der er således en meget kort transport fra leverandør til deres butik. Her har de så forlods fået bestillinger på de forskellige typer buketter, som de så binder. Når det er sket skal de leveres ud til kunderne, som er virksomheder og privatpersoner i hovedstadsregionen og Roskilde-egnen.

Begge iværksættere har afsluttet deres gymnasieuddannelse og har ikke planer om at fortsætte med videregående uddannelse. De er dedikeret blomster og er begge opmærksomme på klimaet og miljøet. De er godt klar over at hovedparten af deres blomster kommer fra lande uden for EU. Derfor vil de gerne kunne tilbyde lokalt producerede blomster, der ikke har været en lang rejse undervejs.

glad-buket.jpg

 

 

 

 

De vil lave Peace cup

Der er flere ting der samler os end der skiller os. Senest illustreret ved vores fælles bestræbelser på at begrænse corona-virusen.

Der er dog meget andet der knytter os mennesker til hinanden. Et af dem er glæden ved idræt – ikke mindst nyder vi enten at spille eller se på fodbold.

Noget andet som vi har til fælles er ønsket om at kunne leve i fred og fordragelighed med hinanden.

Endelig bekymrer vi os for vores børn. Hvad er det for en verden de skal vokse op i og hvordan ruster vi dem bedst?

Hvorfor så ikke kombinere disse elementer – fodbold, børn og fred? Det er i hvert fald det som to frivillige i HTI (Høje Taastrup Idrætsforening) Adem Demir og Mouritz Belstrup arbejder for. De vil i maj 2021 gennemføre en Peace cup hvor børn fra HTI (hvoraf mange har indvandrerbaggrund) spiller fodbold med børn fra helt andre miljøer –primært fra Høje-Taastrup. Det skal ske i en turnering, der afvikles over en dag. Børn som måske ikke har mødt hinanden før, men har det til fælles at de elsker at løbe efter den runde kugle. Der skal være konkurrence. Der vil være et vinderhold, men der skal først og fremmest være en tryg, sjov og rar atmosfære som giver børnene noget godt med i bagagen – f.eks. basis for en mere fredelig omgang med andre, man ikke kender. Ønsket er at ruste børnene til at leve i en mere og mere globaliseret verden, hvor der skal være plads til kulturel mangfoldighed ?"

Også de voksne

De to ildsjæle lægger ikke skjul på at arrangementet ikke kun er rettet mod børn, men også de voksne – ikke mindst børnenes familie. Derfor er det besluttet at fredscuppen gennemføres samtidig med Gadehavefestivallen som i 2021 – for første gang – vil være placeret i maj. 

Hovedparten af Peace cup foregår ikke på dagen i maj. Det  mester er det der sker i perioden op til. Børnene skal træne og de skal spille træningskampe inden. Forældre skal inddrages i forberedelserne – ikke bare omkring sportsarrangementet, men også det samlede arrangement med Gadehavefestivallen.

Og så har de en forventning om at der også vil være et ”efter”. At man igen kan mødes for at dyrke sport sammen – men også for at hygge sig med hinanden.

”Vi vil sætte en bold i gang og så håber vi på at den ruller videre”, som de siger.

Allerede nu kan man melde sig hvis man er interesseret i at bidrage – stort eller småt – til peacecup og hvad deraf følger. Kontakt Moritz Belstrup moritz.belstrup@gmail.com

Tlf 22754376 eller Adem Demir ademzade@gmail.com Tlf 23723017.

 

Peace cup 2.jpg

Her ses de to ildsjæle bag Peace Cup, Adem tv, Mouritz th. Billederne er taget i forbindelse med Alternativets årsmøde/generalforsamling den 3. marts. 

 

EN UDDANNELSESMÆSSIG OASE

Den 1. august 2019 fik vi en ny skole i Høje-Taastrup nemlig FGU-skolen (Forberedende Grund Uddannelse). Skolen ligger på Rugvænget 7-9 i Taastrup og var før en produktionsskole.

Forskellen er at produktionsskole primært lægger vægten på de praktiske uddannelser, mens FGU-skolen er mere sammensat således at de mere almene fag som dansk, matematik, samfundsfag, engelsk får en mere fremtrædende plads.

FGU-skolen retter sig mod unge mennesker i alderen 15-25 år og har i dag 100 elever primært fra lokalområdet.

Skolen er en del af FGU-Øst, der består af fem skoler udover Taastrup så Greve, Solrød, Lejre og Roskilde. Den er et mere alment alternativ til gymnasiet. Der er tale om et to-årigt forløb, der skal sikre at man efterfølgende står bedre rustet til at kunne komme videre i uddannelsessystemet eller i et job.

Stabilt lærerkorps

Skoleleder er Sus Berlick, og hun har været med fra starten hvor der var tale om produktionsskole. Hun er meget fortrolig med sit lokalområde og kender (og kender til) rigtig mange af de unge, der er på kanten af samfundet. Unge mennesker som – hvis ikke de havde FGU-skolen i ryggen – meget nemt kunne komme ”ud i noget snavs”. FGU-skolen er et helle hvor de unge mennesker oplever sig set, hørt og respekteret. Der er således meget få elever, der smutter i utide. Det er lykkedes at skabe et uddannelsesmiljø hvor lærerne er glade for at være – meget lille udskiftning. Man oplever et meget engageret lærerkorps.

40% af eleverne har en andet etnisk baggrund end dansk, og det er udgangspunktet er der skal være en god balance så der ikke – som vi har set på andre uddannelsessteder – bliver så stærk en overvægt af elever med udenlandsk baggrund at etnisk danske elever holder sig væk. Sådan er det ikke her.

IMG_9517.jpg

Læs mere her.

 

 

De danner bro til foreningslivet  

Man kan reagere på to måder når man støder ind i at unge der er socialt eller økonomisk pressede. Man kan vende ryggen til og sige at det angår ikke mig – eller man kan åbne en dør så de nemmere bliver en del af fællesskabet. Det sidste gør BROEN.

BROEN er en forening i Høje-Taastrup der har eksisteret siden marts 2017 og som har til formål at modvirke den ulighed, som findes i socialt udsatte familier, og som er med til at øge børnenes risiko for en udsat position i voksenlivet  Det skal ske ved at åbne for at de kan blive en del af det lokale idræts- og fritidsliv. Bestyrelsen består af folk, der ved hvad de taler om: folk fra det lokale klubliv og øvrige foreningsliv, det bolig-sociale arbejde og flere lokale ildsjæle.   

Det sker ved at de hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport. Der er jo nok at vælge imellem: sport, spejder, dans, teater eller lignende. Forventningen er at de unge kommer sammen med jævnaldrende og voksne som kan blive rollemodeller. En af rollemodellerne er en af Danmarks bedste svømmere Daniel Skaaning der er opvokset i Høje-Taastrup. En anden er Oliver Have, der er en fremtrædende Floorball-spiller, der er på landsholdet. Begge kan de med deres eksempel fortælle hvordan det aktive idrætsengagement ændrede deres liv i en positiv retning.

Hjælpen gør en forskel

I 2017 fik 69 hjælp, i 2018 var det 114 og i 2019 nærmer tallet sig 150. De lægger vægt på at fastholde dem i foreningen så der kan godt være tale om hjælp over flere år. Det afhænger af den enkeltes situation.

Her et eksempel på at hjælpen virker i form af et brev fra en glad mor “Du kan tro, at han har glæde af sin svømning! Jeg sad den tredje gang, han var til svømning, og så ham ‘knække koden’ til det at kunne holde vejret under vandet. Jeg sad og var helt høj af glæde. Femte gang ‘svømmede’ han den korte længde (ca. 5-6 m) i det lille bassin uden at røre bunden og med hovedet under vandet … plaskende med arme og ben, ingen korkbælte eller svømmevinger. Og han ELSKER det! At BROEN vil gå ind og betale hans kontingent, gør bare min glæde endnu større. Tusinde tak for det. Mange hilsner fra hans meget glade mor”

Foreningen blev i etableringsfasen støttet af Høje-Taastrup kommune, men udgangspunktet er at de skal leve af støttebidrag fra lokale virksomheder og andre der har penge og en interesse i at lokalsamfundet bliver mere sammenhængende. Blandt støtterne er den lokale afdeling af Lions og Rotary samt servicevirksomheden Sodexo og foreningen Taastrup Banko. Derudover søger de fondsmidler.

Det er en tilbagevendende udfordring med at få skaffet penge nok – men endnu mere er det en udfordring at de mangler frivillige der godt vil hjælpe til. Det er meget billigt at blive medlem – 100 kr. Er man en virksomhed er prisen 750 kr. 

Læs mere her.

Svømmebørn1-web-broen.jpg

 

MOEMS – et kreativt og spændende sted i Hedehusene

I Hedehusene er der et temmelig ualmindeligt spisested. Det hedder Moems og ligger lige ved Hedehusene Station. Den rigtige beskrivelse er ”cafe og velvære-hus”. Nok det eneste af sin slags i Danmark. Det er en lokal borger Lisbeth Holm Benittia, der står bag stedet, som hun startede for to år siden. Udover at man kan komme ind fra gaden og hygge sig i en velassorteret cafe kan man også møde terapeuter. Det sker i den særlige afdeling på 1. sal kaldet HeartHouse hvor der f.eks. er specialist i hudpleje, smerteterapeut og stressebehandling.

Fra bankchef til cafebestyrer

Det har været noget af en erkendelsesvej for den 51 årige Lisbeth at gå til at blive cafe-bestyrer. Som hun ganske rigtig siger så er det ikke for pengenes skyld, for hvis det var det så skulle hun have fortsat i bank, underholdnings- og telebranchen, hvor hun igennem mange år har haft en ledende stilling – og en ganske høj lønramme.

Der skulle et dramatisk ”wake up call” til: hun gik ned med stress og måtte langtidssygemelde sig. I denne periode gik hun lange ture fra hjemmet i Fløng og bl.a. forbi den nedlagte stationsbygning. På disse ture kom så drømmene om at skabe et cafe-miljø, som hun længe har savnet i Hedehusene. Der er flere steder hvor man kan spise pizza og kebab, men hvor kan man sætte sig og købe en kop kaffe eller hvor kan man købe almindelig dansk kvalitetsmad som man kan tage med hjem?

En snoet vej

Der var ikke nogen lige vej fra drøm til virkelighed. En ting var at få en lejeaftale med udlejeren DSB, men noget andet var at skulle få lavet indretningen helt om så der kunne blive et lækkert cafemiljø. Ingen erfaringer, men et godt netværk af gode venner, der hver især hjalp med det de var gode til. Det gjaldt såvel i stueetagen som på første sal, hvor hun og vennerne gjorde klar til at diverse terapeuter kunne leje sig ind.

I dag – to år senere – står cafeen og velværestedet der stadig, men det er ikke nogen guldgrube. Lisbeth har en arbejdsuge på 80-90 timer og det løber lige så meget rundt at der er blevet overskud til at hun har kunnet ansætte Charlotte i fleksjob, men egen (lille) løn er det kun blevet til et par måneder.

Den rå økonomi tvinger hende til hele tiden at være kreativ. F.eks. er det økonomien der har tvunget hende til at gennemføre forskellige målrettede events, som hun så er blevet rigtig glad for. Hun står for at gennemføre bankospil, vinsmagning, formel 1-aften for mænd med chili con carna, særligt arrangement for kommende ældrebofællesskabs beboere fra Nærheden og private selskaber.

Veganeraftner 

Noget af det seneste hun har kastet sig ud i er at lægge hus til en månedlig vegetaraften i samarbejde med Vegetaraftnerne, der tidligere holdt til i Cafe Paraplyen i Taastrup. Her er næste arrangement fastlagt til tirsdag 28. januar kl. 18.

Der er ingen tvivl om at Lisbeth er kommet på sin rette hylde og der er ingen tvivl om at hun har formået at vinde stadig flere lokale borgere som ”supportere”. Det vigtigste for hende har dog været at hendes familie – mand og to teenagere på 13 og 17 – bakker hende op. Det er et familieforetagende, hvor de hjælper til eller bare kigger ind i dagens løb. Ikke mindst ægtefællen Tonys hjælp er uvurderlig.

På længere sigt skal der dog flere medarbejdere til så hun kan koncentrere sig om det hun er god til nemlig markedsføring. Der er stadig alt for få der kender denne lille skønne oase. Læs mere her www.moems.dk.

Moems - Lisbeth.jpg

 

 

 

 

 

Cyklen er en vigtig del af integrationen

I Danmark tager vi det for givet, at alle kan cykle. Sådan er det ikke – især er der flere kvinder med indvandrerbaggrund – der ikke kan.

Hver lørdag mellem kl. 10-30 og 12.00 sker der noget godt ved Ole Rømer-skolen (tidl. Gadehaveskolen). Her får op til 10 kvinder med indvandrerbaggrund træning i at cykle. Det er den lokale Røde Kors gruppe, der står bag. Gruppen tæller syv frivillige der på skift hjælper til. 

Det er Merete Barsted der er koordinator. Hun fortæller:

”Træningen er individuel. Vi tager udgangspunkt i, hvad hver enkelt kan, når de kommer. De allerfleste har aldrig lært at cykle, og nogle har cyklet lidt, men vil gerne have noget genoptræning i trygge omgivelser.

Det første er at træne balancen ved at 'padle' sig frem med fødderne på jorden - de fleste kan allerede ved slutningen af første gang slippe jordforbindelsen og cykle med pedalerne.
De efterfølgende skridt er: træne bremsning med pedaler og med håndbremse, cykle hurtigere og bruge forskellige gear, slippe styret med én hånd, gøre tegn med arm (stop, til venstre, til højre), lære grundlæggende færdselsregler for cykling, træne grundlæggende færdselsregler på cykelbanen, cykelture på cykelstierne omkring skolen med en frivillig, cykelture på veje.

Vi har anvendt Cyklistforbundets dokument 'Lær at cykle som voksen' som inspiration.

Vi gør en forskel i andre menneskers liv, fortæller hun: Nogle er 'sendt' til cykling af jobcentret så de ville kunne bestride et job som hjemmehjælper. Andre er sendt af familien, der synes de skal lære at cykle. Vi har ikke fulgt op på, hvordan det er gået kursister efter at de har været på kursus - så jeg kan ikke komme med gode eksempler. Der er dog et eksempel her fra efteråret, hvor en kursist ikke havde cyklet i mange år vistnok fordi hun havde haft et uheld. Efter 4 gange på kursus meldte hun glad, at hun nu turde cykle selv igen og derfor ikke behøvede komme mere.

I øvrigt er kursisterne meget glade, når de træner cykling sammen med andre om lørdagen og hygger sig med en kop kaffe og en småkage. Også deres børn og ægtefæller møder tit op.

Ønsker nogen at være en del af cykel-læringsfællesskabet kan man kontake Merete Barstad på mail mbars@outlook.dk eller på telefon 61550234. 

Pia på cykel.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Høje-Taastrup Fjernvarme – lokal grøn omstilling

I hverdagen tænker vi ikke så meget over det, men var det der ikke, så ville vi bemærke det: Varmen i rørene. Det er Danmarks største forbrugerejede fjernvarmeselskab, der leverer det – Høje-Taastrup Fjernvarme (HTF).

HTF er med i superligaen i Danmark, hvad angår grøn omstilling. Et af de områder, hvor HTF er fremme i skoene, er fjernkøling – HTF leverer køling til Copenhagen Markets og flere andre kølekrævende virksomheder. Ved køleprocessen opstår varme, der i første omgang sendes ned i grundvandsmagasinet for senere på året at blive hentet op igen og brugt i fjernvarmenettet.

 HTF har også en større varmepumpe ved Mølleholmen. Her pumpes grundvand op, og der tages varme ud i varmepumpen. 

Begge steder kommer delegationer langvejs fra for at se og høre om HTF’s lokale bæredygtige produktion.

Også på et andet område udnyttes overskudsvarme, idet varme fra Nordeas datacentral vil indgå i den samlede fjernvarmeforsyning. Dette sidste er aftalt og sættes i gang i 2019.

Når det gælder lagring af varme er HTF også fremme i skoene, idet man her i 2019 sammen med VEKS (Vestegnens kraftvarme Selskab) er gået i gang med at lave et damvarmelager bag genbrugscentret på Lervangen. Varme fra perioder, hvor affaldsforbrænding og kraftværker producerer for meget, gemmes til perioder, hvor der ellers skulle have været benyttet dyre spidslastanlæg. Op til 20-25 gange om året oplades og aflades varmelageret.

HTF styres af et forbrugervalgt repræsentantskab og en bestyrelse, hvor formanden hedder Nils Olsen. Det er Astrid Birnbaum, der som direktør sikrer driften.

Alle parter er enige om, at HTF - som regeringen – skal være 70% CO2-neutral i 2030. Her er også FNs verdensmål sigtepunkter. Det er særlig verdensmål 7 (bæredygtig energi), 9 (industri, innovation og infrastruktur), 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og 13 (klimaindsats) HTF fokuserer på. Læs mere her.

HTK_Fjernvarme (1).jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elderlearn – en elegant måde at lære sprog

To fluer med et smæk. De unge nydanskere, der skal lære at bruge det danske sprog bliver mere fortrolige med det.  Ældre, der måske kan være ensomme, får frisk impuls og mere mening med livet. Det er meningen med elderlearn, der kopler de unge sprogstuderende og gammel-danskerne.

Elderlearn har i 2018 sat 36 elever fra Høje-Taastrup Sprogcenter i kontakt med en ældre borger hver. Næsten alle deltagerne vil anbefale Elderlearn til andre (93%) og over halvdelen er blevet bedre til dansk og taler mere dansk i hverdagen og på arbejdspladsen efter forløbet.

Elderlearn samarbejdede i 2018 især med plejehjem i Høje-Taastrup kommune for at finde ældre deltagere. Senere fik de et samarbejde med hjemmeplejen i Høje-Taastrup kommune. De ældre fra hjemmeplejen er generelt stærkere og gav til større udbytte for eleverne fra sprogskolen. På den baggrund vil man udvide målgruppen af ældre til at være mere friske hjemmeboende ældre. Der vil blive samarbejdet med hjemmeplejen og Ældre Sagens lokalafdeling.

Som en sideeffekt har denne kontakt gjort at flere af de sprogstuderende har vist interesse for at blive Sosu-assistent og her arbejde med ældre. I 2018 svarede 58% at de var blevet mere interesserede i at arbejde med ældre.

Elderlearn har siden september 2017 sat over 700 ældre og udlændinge i kontakt i samarbejde med kommunerne; Høje-Taastrup, Ishøj, Køge, København, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Albertslund. Det er nyt for Elderlearn at fokusere på de friskere ældre og det er særligt for samarbejdet med Høje-Taastrup at fokusere på integration, da de andre kommuner fokuserer på aktivering af de ældre. Derudover er der en begrundet forventning om at kommunen sparer penge til integration.

elderlearn i Høje-Taastrup.jpg

 

 

 

 

 

første grønne salon ER i Taastrup

Den 6. september fik vestegnen sin første grønne salon. Den ligger på Taastrup Hovedgade 66, og det er Jeanne Steen Christensen der er drivkraften bag. Salonen hedder nu ”Zenz by Frisør Steen”. Zenz er Danmarks eneste bæredygtige frisørkæde med foreløbig 9 saloner, der er certificeret af Grøn Salon.

Jeanne er frisør med passion. ”Det er ikke ligegyldigt hvordan vi møder dagen og menneskene. Når vi gør noget skal det være med hele vores sjæl. Intet skal gøres halvt. Derfor er det ikke bare en grøn salon, der ikke fylder farlig kemi i håret på folk og gør medarbejderne syge. Nej det er en salon, der understøtter FNs 17 verdensmål  med fokus på sundhed og bæredygtighed. En arbejdsplads befæstet af menneskelighed og omsorg for såvel medarbejdere som kunder. Hensyn til miljø og bæredygtighed til inderste kerne: kunderne får Fair Trade kaffe i en rigtig kop (ingen plastbægre her), strømmen der driver salonen er certificeret vindmøllestrøm, affaldet sorteres til mindste detalje osv.

Jeanne kan mærke at det hun gør er rigtigt. Ingen forstillelse. Det hun har inde i, er også det hun udtrykker. ”Jeg har lyst til at give noget videre – uden forventning om at få noget til gengæld”. Erfaringen viser så at hun får flerefold igen i kraft at trofaste og dedikerede medarbejdere og kunder der vender tilbage – også selvom de skal betale mere hos Jeanne, end hos andre saloner.

Der er så mange frisørsaloner på Taastrup Hovedgade, som alle er billigere end Jeannes salon. ”Jeg vil aldrig prismæssig kunne konkurrere med dem. Med at sikre en høj kvalitet, fokus bæredygtighed og menneskeligt nærvær søger jeg at løfte frisørbesøget op til andet og mere end kortere hår.”

At det ikke bare gælder om hurtigt og billigt at klippe hår understreger Jeanne også ved at hun sammen med ZENZ kæden står for et arrangement den 25. september i Taastrup Medborgerhus med overskriften ”En aften med inspiration til bæredygtig mode og livsstil”. Udover miljøvenlig hårpleje og sundhed i frisørfaget omfatter programmet bæredygtig mode (fra design hvor bæredygtighed er tænkt ind, til genbrug og recycling)), musikalsk indslag og inspiration til bæredygtig livsstil. Alle kan deltage. Det koster 175 kr. Læs mere her.

Jeanne er ”First mover” på vestegnen, og der er ingen tvivl om at det bliver hun påskønnet for i takt med at flere og flere opdager den inspirerende salon, hvor man får sundere hår og bedre humør. 

Frisør Steen TaastrupDY2Q1685.jpg

Foto: Klaus Sletting

 

 

 

 

 

 

 

Byggematerialer skal sorteres og genanvendes

Damifo hedder i virkeligheden Dansk MiljøForbedring, og ligger i Hedehusene. De vil – som navnet siger – forbedre miljøet. Det gør de med særligt fokus genanvendelse af byggeaffald.  Det er de kommet godt fra start med, idet de allerede efter en måned på deres nye miljøplads kan notere en vækst på 100%. Hvor der før i Roskilde kom 50-75 lastbiler om dagen, kommer der nu 100-150.

Det er miljøchef Helene Vastvedt, der stolt kan fortælle hvordan virksomheden har succes fra starten på den nye miljøplads:

- Selvfølgelig betyder vores centrale placering ved store trafikårer noget, men prisen betyder også noget. Vi er faktisk billigere end vores konkurrenter. Når vi er billigere hænger det sammen med, at vi meget bevidste om at få sorteret og oparbejdet det vi får ind. Vi gør det så godt at vi bagefter kan sælge fraktionerne, som nye produkter til haven, vejen eller som ren genanvendelse til det samme produkt endnu engang . Når vi taler om byggeaffaldsfraktioner der kan genanvendes  taler vi f.eks. om beton, gips, kalk, glas, metal, asfalt, mursten, jord, træ.

https://ssl.gstatic.com/ui/v1/icons/mail/images/cleardot.gifVi har en vision om at vi ikke skal levere noget affald til losseplads (kontrolleret fyldplads). Der er to fraktioner som i dag ender der, nemlig sanitetsudstyr (f.eks. gamle toiletter) og isoleringsmaterialer. Vi er længst fremme med – sammen med isoleringsbranchen og miljømyndighederne – at sikre at de udtjente rockwool-batts kan neddeles og genanvendes.

Helene er meget begejstret for sin arbejdsplads, der i dag rummer 22 medarbejdere. Hun vurderer at den rummer alt det, som hun kan stå inde for. Udover at der hele tiden er skarpt fokus på at de enkelte ting som kunne anvendes, har hendes arbejdsplads et god fokus på at skulle være rummelig. De tager praktikanter ind, uddanner dem og så ender det med at de kan ansættes. Det har f.eks. resulteret i at to syriske flygtninge har fået fast job.  (Foto: Helene foran rockwool-batts som det er bedre genanvendes end kommer på fyldplads)

Damifo - Helene-2.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gadehavefestival – når flere spiller sammen

Den 25. august er der Gadehavefestival. Det er en lokal festival der styres af Gadehave Festivalforening. Det er en forening der er knyttet til Gadehaveområdet og indbefatter et samarbejde mellem ejere og lejere i området, ”De spirer i Gadehavegaard”, Ole Rømer-skolen, FGU-skolen (tidl. Produktionsskolen i Høje-Taastrup og Greve) og institutionerne. Formålet er at gennemføre en musik- og aktivitetsfest, der samler området og styrker integrationen. Som arrangørerne siger ”Det er en svær kabale at få til at gå op, men vi forsøger at booke band og lave aktiviteter, der enten taler til en særlig målgruppe eller som bygger bro mellem målgrupperne, så alle føler sig velkomne og repræsenterede. Derudover laves der aktiviteter, der er til at betale, fordi det ikke er eventfirmaer, der skal tjene på deres ydelser, der står for aktiviteter og boder”.

Arrangørerne er meget bevidste om at gøre brug af de kompetencer der er i området. F.eks. har 6. klasserne på skolen i undervisningen op til festivalen arbejdet med at udvikle aktiviteter, lave PR, producere underholdning og indrette pladsen.

Festivalen har været gennemført i seks år og har et rigtig godt ry som et fredeligt, godt og velbesøgt arrangement baseret på et godt samarbejde mellem flere generationer og på tværs af etnicitet.

Hovednavnet i årets festival vil være BRO og Kim Larsen Jam. Det vil være i tidsrummet kl. 13-17 man vil kunne deltage i denne gode kulturperle på pladsen ved Ole Rømer-skolen.

Gadehavefestival-1.jpg

 

 

 

 

 

 

 

Høje-Taastrup kommune er bivenlig

For at kunne kalde sig en bivenlig kommune skal man som kommune aktivt have tilsået mindst 1 ha med blomstereng. Det har de i Albertslund, hvor de har tilsået 1.3 ha og således har fået certificering fra Danmarks Biavlerforening og megen positiv omtale.

Høje-Taastrup kommune har tilsået godt og vel 10 ha fordelt ud over kommunen. Det gælder hele Kilen (mellem Høje Taastrup og Hedehusene – langs cykelstien), Hakkemosen, Røjlegrøften, Langs Hallands boulevard, Vandhaven og mange af kommunens grøfter. Derudover er mange små områder, som er tilsået eller bivenlige.

Hvorfor praler Høje-Taastrup kommune så ikke, som de gør i Albertslund. Dertil svarer park- og naturchef Claus Dahl:

”I bund og grund handler det ikke om bier, men mangfoldighed, som i mange år har været vores politik. Man skal se træer, buske, stauder, eng og græs, som et samlet leveområde for insekter, krybdyr, padder osv.”

Claus Dahl + blomstereng2.jpg

Claus Dahl i den ældste blomstereng ved Hakkemosen. Det er over 20 år siden den blev sået. Den klippes en gang årligt fra Dyregården i Albertslund. De kan bruge det tørre hø og engen mister næringsstoffer hvilket gør at mere sjældne planter får gode vilkår. 

 

NOMAs lokale leverandør og læremester

Danmark kan være stolt af at have NOMA-restaurant som verdens næstbedste restaurant. Høje-Taastrup kan være stolt af at huse en af hemmelighederne bag succesen. Vi har nemlig den social-økonomiske virksomhed/skole Grennessminde på Snubbekorsvej 16-18 i Taastrup. De har siden 2014 leveret økologiske og spiselige blomster til NOMA. Lige nu leverer de solbær-salvie blomster, men senere leverer de tallerkensmækkere og sådan skifter leverancerne afhængig af årstiden.

Den tætte kontakt begrænser sig ikke kun til løbende leverancer af spiselige blomster. Samarbejdet omfatter også opstarten af NOMAs eget gartneri på Christianshavn i 2018. Her var gartner Lasse Hav fra Grennessminde i en periode ”udlånt” som ekspert

Han sikrede at deres gartneri, der udover friland også omfatter væksthuse og plantekasser, blev etableret således at de med egen kraft og egen gartner kunne tage over. Nyetableringen af gartneriet på Christianshavn indgik som et læringsforløb for tjenere, kokke og medarbejdere, hvor Lasse stod for at gennemføre workshops.

Efterfølgende har nogle af eleverne på Grennessminde hjulpet NOMA  med pasningen af deres nye gartneri herunder at sprede nyttedyr. Læs mere om Grennessminde her.

blomster + væksthus + menneske.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

CALLISTO – EN MEGET NÆRliggende PLANET

Callisto er navnet på en fjern planet, men det er også navnet på en meget nærliggende børnefestival. Lørdag den 29. juni fra kl. 11 løber en festival afsted, som praler af at være Danmarks mindste festival. Ikke desto mindre er den efterhånden ganske kendt hos langt de fleste i Høje-Taastrup og ud over kommunegrænserne.

Her er tale om en yderst positiv lokal historie af flere årsager:

- Børnene er 100% i centrum. Der er ikke et hjørne hvor forældre kan sidde og drikke bajere mens andre tager sig af børnene. Der er slet ikke muligt for at drikke øl – sodavand og saft.

- Den arrangeres 100% frivilligt af en kreds på ca. 48 mennesker som er dedikeret på at det skal blive en skæg og hyggelig dag med børnene i centrum.

- Der er fokus på genbrug idet børn, der har legesager i overskud (og det har de fleste) får en platform for at sælge til andre børn.

- Der er fokus på legen og det sjove – ikke hvad man kan trække ud af en smartphone eller Ipad.

- Det koster ikke noget at være med. Eneste betingelse for deltagelse er at man ikke er sur.

Det er 15. gang der er børnefestival i Taastrup. Den har foregået forskellige steder, men de sidste år har den ligget fast til at foregå ved Kulturcentret, Poppelalle 19-21. Her er tale om en helt ideel ramme, som kun kan ødelægges hvis alt for mange kommer i bil. Man behøver ikke at have børn med for at deltage. Man skal bare være lidt barnlig.

Læs mere om festivalen her www.callisto.dk

Callisto.jpg

 

 

Kirken er biernes og naturens ven

I Ansgar kirke i Hedehusene har de et lidt andet forhold til kirkegården og de grønne områder end kirker flest. Det ses tydeligst ved at de har inviteret det lokale bilaug til at etablere deres skolebigård på deres område. Her gives kommende biavlere hver onsdag praktisk indføring i biavlens svære kunst.

Bigården blev officielt indviet efter gudstjenesten den 12. maj med præsten i spidsen. Bierne bliver således spydspids for at der sker en omdannelse af katastrofekirkegården hvor der ikke er grave. Her har kirkegårdsleder Lisbet Søndergaard Jensen sørget for at der er sået en række blomstrende planter som er gode for bierne, men som også vil kunne være opmuntrende for såvel kirkegængere, spejdere og andre der kommer på området.

Der bruges selvsagt ikke sprøjtemidler eller kunstgødning på katastrofekirkegården..

Apropos spejdere så har den lokale FDF/FPF-gruppe  allerede nu fået lavet en række "insekthoteller" hvor det er gjort attraktivt for forskellige insekter at slå sig ned. Kommende projekter med FDF/FPF er fuglehuse og pindsvinehuse.

Det er ikke kun katastrofe kirkegården der mærker den grønne tænkning – også i området med gravene har Lisbet sørget for at plante blomstrende planter på nogle af de tomme gravpladser. Sidste år kom der 800 løg i jorden og 2 store områder blev tilplantet med spirea.

Til næste år søger kirken om penge til at etablere et Rhododendron bed ved fællesgraven.

Kirkegården tilhører sognet, både mennesker og insekter skal have glæde af  en tur på kirkegården.

(billedet stammer fra indvielsen af skolebigården den 12. maj - i forgrunden ses præsten Jakob Schilling)

Ansgar kirke-1.jpg

 

DE GIVER HUMANITÆRT ARBEJDE I HØJE-TAASTRUP EN SALTVANDSINDSPRØJTNING

Røde Kors butikken der ligger på Taastrup Hovedgade 129 tjener flere formål. Det er først og fremmest et velassorteret sted for genbrug. Vi kan købe i et bredt sortiment af genbrugte ting som bøger, legetøj, tøj, møbler, elektronik m.v. Samtidig er det også stedet hvor man kan komme af med ting, som er for godt at kassere, men som man ikke længere selv kan bruge. Så er det også stedet, hvor man – enten man afleverer eller køber – så støtter en god sag. I 2018 sikrede butikken at der – efter betaling af husleje o.l. - kom over en million kr. ind til humanitært arbejde i såvel Danmark som ude i verden.

Der er flere andre gode grunde til at vi kan glæde os over butikken, der har eksisteret siden maj 2015. Ikke færre end 70 mennesker, hvoraf hovedparten er pensionister, får en meningsfuld hverdag og et stærkt socialt fællesskab, der rækker ud over dem selv. Helt basalt er det at alle de frivillige føler sig velkomne og taget godt imod. Alle skal kunne rummes med de forskelligheder og særheder man nu har hver især. Det er udgangspunktet.

Det var en lokal ildsjæl Jan Sørensen, der stædigt og vedholdende – over et par år - kæmpede kampen for at få stedet etableret. I dag er det en anden ildsjæl Carin Ekstrøm, der står i spidsen for stedets drift. ”Min kongstanke er at rammer og kasser giver frihed, så de frivillige selv kan fylde rammerne ud. Det er en målestok for mig om de frivillige har lyst til at være med. Der er næsten ingen, der er stoppet. Tværtimod er der jævnlig venteliste”, siger Carin Ekstrøm, der bruger en stor del af sin tid på stedet.

Butikken har åbent hver dag kl. 10-17 – lørdag kl. 10-13.  Åbningstiden er baseret på at der i butikken er fire frivillige ad gangen og et tilsvarende antal i ”maskinrummet”, der sørger for at passe den 450 m2 store butik og ”maskinrummet”, hvor donationerne klargøres. En vagt er på fire timer, men mindre kan også aftales og der er adskillige, der kommer flere gange om ugen. Hen over ugen er der skiftende vagter, der sørger for at det hele fungerer. De er delt ind i hold, der har hver deres område at skulle holde styr på – udover at tage sig af kunderne. Det kan f.eks. være møbelansvar, smykkeansvar, legetøjsansvar, tøjansvar. Hovedparten af de frivillige er kvinder, men der er også mænd. F.eks. er der tre gutter der tager sig af at tjekke og reparere hvad der kommer ind af elektriske og elektroniske produkter ligesom det også er mænd der rykker ud når der skal hentes møbler – f.eks. fra et dødsbo.

Den fysiske butik danner også afsæt og udgangspunkt for alt det øvrige Røde Kors arbejde der foregår i kommunen. F.eks. er der en nørklergruppe hvor ca. 25 kvinder syr og strikker børnetøj på basis af kasseret stof og garn. Der er en Røde Kors integration der bl.a. hjælper indvandrere til at kunne cykle, Førstehjælpskurser, en Afasigruppe, et familienetværk, julehjælp og så den årlige Røde Kors indsamling i oktober. Formanden hedder Gert Poulsen. Læs mere om Røde Kors og lokalafdelingen her. 

Endelige billede.jpg

 

 

 

Kontormøbler skal da bruges igen

Creativ.dk er en genbrugsvirksomhed i Taastrup, der i år kan fejre et års jubilæum. Meget tyder på at de – på flere måder - har fat i noget der rækker frem i tiden: genbrug af kontormøbler. Flere er så glade for at kunne komme af med udtjente kontormøbler at de forærer dem til Creativ.dk, idet alternativet vil være nedknusning på en kommunal genbrugsplads. Ofte betaler Creativ.dk dog et beløb for møblerne, alt efter stand og mærke. I den anden ende er der kunderne, som skønner på at de kan skaffe sig genbrugte møbler til en pris markant under nyprisen. Indehaveren er Christian von Stöckelbach Selnø, der - sammen med seks medarbejdere - driver virksomheden, der er placeret på Vandmestervej i Taastrup.

En af de meget tilfredse kunder er Ulla fra Borgerskolen i Taastrup. Hun skriver bl.a.  Jeg har lyst til at rose Christian & Creativ.dk. Han var i stand til at finde præcis de skoleborde, jeg havde brug for til min klasse på Borgerskolen.

Mit ønske var bestemt ikke let at honorere, jeg skulle bruge 5-6 ens bord med plads til en elev i hver ende og med en god lyddæmpning.

Samtidig var klassens økonomi begrænset, så jeg havde ikke meget at gøre godt med.
Men miraklet indfandt sig. Christian forstod mine ønsker, viste mig hurtigt vej til de 6 hvide lyddæmpede borde, som nu står i min klasse. Vi brugte i øvrigt prisen og den store rabat til et ekstra regnestykke i klassen.”

Virksomheden har deres eget snedkeri, der kan opgradere møbler, der er lige slidt nok. Dette er blandt andet nødvendigt, når virksomheden for eksempel opkøber overproduktion og 2. sorteringsvarer fra diverse danske producenter af kontormøbler, som bliver sat i stand når det ankommer til Taastrup.

Lige for tiden er de ved at færdiggøre en intern renovering i deres showroom hvor de udelukkende gør brug af brugte træmaterialer fra kontormøbler. Udover at de således hos dem selv genbruger inspirerer de også andre til at bruge træmaterialer, der ellers ville være kasseret.  

Læs mere om den spændende virksomhed på www.creativ.dk eller besøg Christian til en kop kaffe på Vandmestervej 20 i Taastrup. (Foto: Christian og møblerne).

Creativ Christian.jpg

 

 

EN HÅND I RYGGEN OG VIDERE I LIVET

Det er ren vinder-vinder forhold vi taler om når det drejer sig om at være mentor på Sprogcentret i Taastrup. Søren Simonsen er – sammen med tre andre – frivillig mentor for indvandrere, der skal videre efter at have lært dansk på Sprogcentret, der ligger på ”Parkskolen” på Parkvej i Taastrup.

- Det er virkelig meningsfuldt at hjælpe disse indvandrere, der er topmotiverede for at komme i gang i det danske samfund, fortæller Søren. Han siger at opgaven ikke er at lære indvandrerne dansk, men at guide dem i forhold til at komme videre i Danmark med job eller uddannelse. At få styr på nogle af de skemaer de bliver udsat for, henvendelser fra kommunen og så bare at deltage i helt almindelig dialog på dansk. Det er typisk eleven selv, der definerer, hvad han eller hun har brug for.

- Jeg er nysgerrig og kan godt lide at følge hvad der sker i andre etniske miljøer, der jo er mindst lige så forskellige som de danske, siger Søren. I løbet af et år vil jeg kunne hjælpe 1-2 mennesker videre, og det er en helt særlig glæde at opleve hvordan de vokser fra at hviske og krybe langs panelerne til at agere med  stor selvsikkerhed og fortrolighed med danske forhold.

Det kræver ikke særlige kvalifikationer at være mentor for en af sprogskolens elever, der alle er voksne mennesker. Man skal bare være hjælpsom og godt kunne lide mennesker. Det er heller ikke særligt arbejdskrævende. Man skal i snit sætte en time af om ugen. De fleste af eleverne kommer videre i egentlig dansk uddannelse eller i job, så derfor vil mentorarbejdet meget vel kunne foregå om aftenen eller i weekenden.

- Vi deler de ca 400 elever, der er på sprogcentret i tre kategorier. Der er analfabeterne som ikke kan læse eller skrive. Dem bliver der færre og færre af i kraft af den hjælp de får, fortæller Kirsten Holmboe, der på 6. år er underviser på Sprogcentret. Så er der kategori 2. Det er dem der har nogen skolegang, men som endnu er langt fra jobmarkedet og videreuddannelse. Kategori 3 er dem, hvor vi har mentorordning. De har i mange tilfælde en eller anden uddannelse fra hjemlandet, som så skal ”oversættes” til danske forhold. Selvom vi har en der er uddannet som journalist fra Pakistan eller en maskiningeniøruddannelse fra Nepal er det ikke muligt umiddelbart at bruge deres uddannelse i Danmark. Det er imidlertid andet nemmere, når de i forvejen er vænnet til uddannelse at hjælpe dem videre. Langt hovedparten er kvinder og langt hovedparten er topmotiveret for at blive integreret i Danmark. Hovedparten kommer fra Østeuropa.

Ønsker man at være mentor kan man komme til ”jobsamtale” hos Søren. Han kan fanges på mail simon.nanette@gmail.com eller på telefon  53 61 46 96.

 

Kirsten og Søren2.jpg

 

 

Fiskenes ekskrementer bliver til føde for planterne

Der er efterhånden en del erfaringer med at lade fiskenes ekskrementer sikre gødning til planter – aquaponic. I Kina har man praktiseret det i hundredvis af år og i en verden hvor der er problemer med at skaffe god føde på en bæredygtig måde bliver det mere og mere udbredt. Således også i Danmark.

En af de som har fattet potentiellerne i aquaponic er Dan Bilbo Christensen som bor i Taastrupgaard og som fra afdelingsbestyrelsen har fået frie hænder og et økonomisk tilskud til at gøre forsøg. Han er nu i gang i bebyggelsens grønne hjørne. Her har han nu gjort hele anlægget klar og har sat frø til en lang række krydderurter som han har forventning om vil kunne sælges hen over sommeren. Sideløbende er han i gang med at skaffe sig fisk i den rigtige mængde. Fisk, hvis ekskrementer via små rør skal sikre planternes gødning.

Dan har store planer. Han har- i samarbejde med Taastrupgaards boligsociale team -  indledende kontakt med Michelin-restaurant Geranium om at levere krydderurter. De har vist interesse efter at det Grønne Hjørne i Taastrupgaard tidligere har leveret sort honning til dem.

Dan, der er i gang med en gartneruddannelse, stiller sig gerne til rådighed for folk, der godt vil arbejde med aquaponic. Skriv i så fald til  gephion73@gmail.com. (Dan ses nederst i dette opslag sammen med rørene hvor planterne skal sættes). 

Aquaponic eller hydroponic har været kendt fra det gamle Mesopotanien og er blevet mere og mere udbredt i en række lande de seneste år. Ønsker du at vide mere om aquaponic så læs her http://www.jacobdklarsen.dk/2015/04/16/indendoers drivhus-med-aquaponic/Aquaponics.png

Dan og Aqua.jpg

 

 

 

 

Stop spild lokalt

Mængden af mad der må kasseres fordi det er meget tæt på sidste udløbsdato er blevet mindre. Det er der bl.a. på grund af Stop Spild Lokalt.

De nærmeste madspildsbekæmpere holder til i Albertslund, hvor det er Helene Eskildsen fra AgendaCentret der koordinerer.  

- Det er helt vildt. Her har vi fat i en lang ende. F.eks. havde vi to aktioner i forbindelse med jul og nytår hvor vi i alt havde 120 frivillige, der hentede og pakkede madvarer fra 20 lokale butikker og sørgede for at 700 mennesker fik god mad til fryseren. 10 tons mad sparet fra at blive kasseret. Vi lånte den nedlagte Nordeabank i Albertslundcentret hvor man så kunne hente sin portion. 

En anden gang havde Onlinesupermarkedet Nemlig.com købt flere flæskestege, end der blev solgt. Da flæskestegene kort efter nytår nåede udløbsdatoen, kontaktede de derfor Stop Spild Albertslund for at høre, om foreningen var interesseret i at dele stegene ud. Det var vi! Foreningen hentede flæskestegene og lod jungletrommerne lyde via Facebooksiden Stop Spild lokalt (Albertslund). I løbet af 1,5 time var alle flæskestege uddelt fra Nordealokalet i A­lbertslundcenteret.

Helene fortæller at de har dannet en forening som en underafdeling under landsforeningen ”Stop Spild Lokalt” og håber som forening at kunne få et lokale stillet til rådighed fra kommunen, som også ytrer begejstring for initiativet.

Der er i Danmark en lang række lokale afdelinger under ”Stop spild lokalt”. Om og hvornår vi får en afdeling i Høje-Taastrup vides ikke?Uddeling 23.12 Maria (1).JPG

 

 

De inspirerer til mad uden kød

Den sidste onsdag i hver måned kl. 18-19 er der mulighed for at spise et måltid uden kød. Det er Vegetaraftnerne, der har sekretariat i Miljø- og EnergiCentret, der står bag. Spisningen foregår i Værestedet Paraplyen, Kingosvej 26A i Taastrup. Det kræver ikke medlemskab at spise med. Maden koster 40 kr som man betaler, når man kommer. I dag serveres udelukkende vegansk mad (mad der ikke indeholder dyrerelaterede produkter som mælk, ost og smør).

Hver aften starter med en sang. Så følger en præsentation af aftenens mad og madlavere - og ca. hver anden gang er der en foredragsholder, der fortæller om et emne som er relevant. Der har f.eks. været emner som sundhed og sygdomsforebyggelse, dyrevelfærd, bier, klima og miljø.

Vegetaraftnerne, der startede i sommeren 2016, er drevet 100% frivilligt. Indtil nu har det ikke været noget problem at finde frivillige, der godt ville lave mad. Flere gange har frivillige også sørget for dessert og kage til kaffen.

Ønsker man at deltage skal man senest to dage før tilmelde sig via Miljø-og EnergiCenteret. Skriv til kai@mec-ht.dk.

Læs mere her Facebook: Vegansk middag på Paraplyen, Taastrup.

 

DSCI1165.JPG

 

 

 

 

 

 

 

Psykisk sårbare får en sikker hånd i ryggen

Regnbuehuset, der ligger på Østerparken 13 i Taastrup, er – som navnet antyder - et hus for mennesker i alle farver. I huset er indskrevet 45 mennesker – alle over 18 år – som har brug for en hånd i ryggen. Det er et socialt arbejdsfællesskab for voksne psykisk sårbare mennesker. Stedet kunne i 2017 fejre 25 års jubilæum.

Det med arbejdsfællesskab skal tages helt bogstaveligt. Her er ikke ansat tjenende ånder, der gør rent, laver mad, passer kontor eller ordner haven. Alle opgaver, der hører til huset varetages af brugerne – eller medlemmerne, som det hedder.

Huset er delt ind i tre enheder: køkken, kontor og hus/have. Stedet er baseret på værdierne ligeværd, medlemsdemokrati og ansvar for hinanden og huset. De har fokus på det hele menneske og de kompetencer, som vedkommende har. Der tilrettelægges individuelle forløb med fokus på det enkelte menneske som kan kæmpe med stress, krisereaktioner, personlighedsforstyrrelse, angst, depression, bipolar lidelse, ADHD, skizofreni.

Som medlem vil man blive opkvalificeret og dygtiggjort f.eks. ved en mentoruddannelse, der gør en i stand til at kunne vejlede og hjælpe nye medlemmer i huset. Andre undervisningstilbud indebærer emner som personlig fremtræden og betydningen af dette på arbejdsmarkedet., sociale kompetencer, struktur på hverdagen og kostens betydning for psyken.   

Udover at stedet i sig selv er en række arbejdspladser kommer man som medlem også i praktik uden for huset – når man er klar til det. Her får man så mulighed for at prøve kræfter med en ”rigtig” arbejdsplads og blive del af et andet netværk. Praktikpladsen kan føre til senere ansættelse på f.eks. fleksjob-vilkår.

Der er tre fuldtidsansatte og fire på deltid. Alle har enten en faglig eller en pædagogisk uddannelse, der matcher deres præcise opgave i huset.  Det er cand. scient adm. Helle Nygaard Mottelson, der siden 2011 har været stedets leder.

Det er kommunernes jobcentre, der visiterer deres borgere til stedet. Der er tale om borgere, der har et sporadisk eller ingen tilknytning arbejdsmarkedet. Langvarig stress, familiehistorie uden arbejde, angst, depression, uforklarlige smerter, tidligere misbrug mm. Mennesker som man vurderer som meget svære at få på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

Høje-Taastrup kommune er i dag flittig bruger af stedet og har næsten halvdelen af de pladser, der i dag er besat.  Kommunens jobcenter roses for at gå seriøst ind i samarbejdet med grundig forberedelse og opfølgning. Der er ifølge lederen en tæt dialog.

Resultaterne taler for sig selv. I den seneste opgørelse er det lykkedes at hjælpe 17% til at blive helt eller delvist selvforsørgende, hvilket er markant højere end landsgennemsnittet. Det er sket på baggrund af at 41%  har været i praktik i en virksomhed i oplandet. Også de samarbejdende virksomheder bliver rost.

Regnbuehuset  foto.JPG

 

 

 

 

 

 

Naturplanteskolen – en unik perle der skal bevares

I Høje-Taastrup har vi en unik ven af selvforsyning og spiselige haver nemlig Naturplanteskolen, der ligger på Stærkendevej 177 ved Hedehusene. Naturplanteskolen har en venneforening som nu har sat en crowdfunding i gang. Dens projekt handler om at danske haver i bredeste forstand kan få mere mad, sundhed, natur og liv ud af at nytænke planter og bede i forhold til det, der allerede er.

 

Forestil dig at gå rundt i din 100% spiselige have og at din daglige indsats består i at høste og nyde. Ingen vanding, ingen lugning (bortset fra en enkelt forårsdag om året), ingen gødning. Haven er frodig, smuk og i balance med sig selv. Du får det bedre af at være der. Dine børn eller børnebørn elsker at bruge den til fordybelse og smagsprøver. Dit køkkenbord bugner af dit eget ny-plukkede grønt, bær og frugt, der skal bruges til dagens måltider. Du kan høste i haven næsten året rundt.

 

Det er sådan nogle haver vi vil skabe som prototyper på Naturplanteskolens arealer. Naturplanteskolens venner, en støtteforening og netværk, der frivilligt og med stor fornøjelse hjælper til og med-udvikler de idéer, som Naturplanteskolen har.

 

Bag Naturplanteskolen ved Hedehusene står hortonom, forfatter og permakultur-dedikerede Aiah Noack og hendes medarbejdere. Den er startet i 2013 og der er allerede over 400 forskellige spiselige planter i sortimentet.  De indledende afprøvninger af klimarobuste spiselige bede er gået virkelig godt, og med denne crowdfunding vil vi bruge vores kræfter og erfaringer på at skalere bede op til demohaver, som er forberedt til klimaforandringer som ekstremt vejr, oversvømmelser såvel som tørke, ud fra en tese om at naturen er den bedste samarbejdspartner og nærmeste allierede i at skabe balance, udbytte, mangfoldighed og mad til alle. Vi dyrker skovhaver, frugt og bærhaver, flerårige køkkenhaver, spiselige blomsterrabatter, nøddelunde, spiselige vandplanter og meget mere.

 

Friluftsrådet har lovet os støtte til etablering af en natursø, der vil bidrage til større biodiversitet. Overskudsjorden fra natursøen vil bruges til at etablere de nye klimarobuste bed-systemer, hvor de spiselige demohaver derefter kan etableres. For at sikre haverne vil vi også opsætte et dyrehegn omkring de nye bede. Udenfor hegnet opsættes en foderstation så vildet i området ikke gå sultne i seng.

 

Vi søger om kr 60000 i støtte fra jer og inviterer jer til at være med i fremtiden. Totalbudgettet er kr 250000, hvor Naturplanteskolen selv lægger det meste i. Når haverne er en realitet dannes netværket Fællesskabshaven, som driver og høster fra haverne. Du kan bl.a. campere i haverne, og komme på rundvisning og til smagsprøvninger.

 

Læs her om crowdfundingen og om hvordan Naturplanteskolen takker tilbage.

 

 

DSC_0721.jpg

 

UNGDOMSCAFEER: MINDRE KRIMINALITET OG MERE UDDANNELSE

Har du lagt mærke til at det er ganske sjældent at unge mennesker fra Høje-Taastrup er i medierne for bandekriminalitet, skyderier på gaden, overfald af gamle damer? Det kunne man jo ellers godt frygte i en kommune, hvor ikke færre end tre bebyggelser er på regeringens ”ghetto-liste”.

En vigtig del af forklaringen er en målrettet kriminalpræventiv indsats som et samlet byråd står bag og som bakkes op fra samarbejdspartnerne i ”ghetto-bebyggelserne”.

Et af indsatsområderne er ungdomscafeerne. Det er en cafe som administreres af ungdomsklubberne og som sikrer, at der altid er plads til de unge. Der er en cafe i Taastrupgaard og en i Gadehavegaard. I Charlotteager er klub ”Femmeren” ikke omdannet til en åben klubcafe, men de indgår alligevel i samarbejdet.  Der er åbent fra kl. 18.30 til 22 I Gadehaven, men allerede fra kl. 15.30 i Taastrupgaard.  Der er fredag og lørdag åbent i Gadehavehallen til fodboldspil og fitness kl. 22- til 2 og søndage kl. 19-22. Dog kun i vinterhalvåret.

Det er Arne Hansen, der er leder for de to klubcafeer. Han fortæller: "Vi har omkring 200 unge mennesker som bruger vores to cafeer. Langt hovedparten er af anden etnisk oprindelse. De spiller på computerne, deltager i e-sport, spiller pool, spiller på musikinstrumenter og hænger ud med hinanden. Langt hovedparten er drenge i alderen 15-23. Vi har også piger, men det er under 20%. De kan nemt bliver klemt af de højrøstede og dominerende drenge. Derfor har vi en pigeklub, der mødes fredage, hvor de hygger sig med nogle kreative pigeting – og tager på udflugter sammen."Arne og Almira1.jpg

Arne Hansen og en af hans medarbejdere Almira Kambere

De unge mennesker har meget brug for at der er voksne i deres nærhed. De har brug for at der er nogen der kan give dem en hånd i ryggen med studierne eller med at søge arbejde. Overraskende mange har også brug for hjælp i forhold til kontakten til udlændingestyrelsen – og brug for en voksensnak.

De unge mennesker har brug for at møde nogen i øjenhøjde, der tager dem alvorligt – og ikke bare råber efter dem. De har brug for anerkendelse når de gør noget godt, og når de laver noget lort er det vigtigt at det er en de har tillid til, der siger det til dem.

- Vi er glade for at ungdomscafeerne har kunnet laves i et meget bredt samarbejde og med opbakning fra et enigt byråd og en række kommunale aktører. Vi arbejder sammen med de boligsociale projekter, skolen og afdelingsbestyrelserne i Taastrupgaard og Gadehavegaard. Og så har vi et enestående godt samarbejde med politiet, som jævnligt kommer i cafeen og får en kop kaffe og en snak med de unge. De unge oplever at en betjent i uniform ikke nødvendigvis er en fjende, men at det er et menneske af kød og blod, der faktisk foretrækker at undgå at skulle anholde nogen.

Det arbejde som ungdomscafeerne er en del af, har en positiv effekt i forhold til at få de unge skal videre.  Det konstante fokus på uddannelse, uddannelse og uddannelse har en markant effekt. De unge tror mere på sig selv og på at de godt vil kunne kaste sig over en uddannelse, slutter Arne Hansen.

Tony Neumann er en del af det lokale politi. Han anskuer det kriminalpræventive arbejde mere bredt og anerkender den indsats, der foregår i ungdomscafeerne. ”Det er det lange seje træk, der har effekt og her spiller de boligsociale teams i de udsatte områder en helt særlig rolle”, siger han. "Jeg mindes stadig hvordan vi især i Taastrupgaard ikke kunne komme ind efter mørkets frembrud uden at blive mødt med fjendtlighed og stenkast og hvor brandvæsenet blev chikaneret, når de skulle slukke ilden i antændte containere. Det tillidsskabende arbejde de gør i det boligsociale arbejde, der primært finansieres af beboerne selv via Landsbyggefonden, gør en kæmpe forskel. F.eks. deres lommepengeprojekter og brandkadetuddannelsen. Det boligsociale arbejde gør en mærkbar forskel for alle beboerne i områderne, hvilket vi også i det lokale politi kan mærke. "

 

Taastrupgaard: Her starter integrationen

Rundt omkring i parcelhuskvartererne i Høje-Taastrup dukker nu i stigende grad en ny type bolig op. En bolig for to eller tre generationer af indvandrere.

Når en familie flytter ud fra Taastrupgaard eller andre almennyttige bebyggelser er det typisk sådan at også bedsteforældrene følger med. Det er omvendt meget sjældent at ældre indvandrere kommer på et dansk plejehjem. Familien tager sig af den ældre generation.

En af dem der er flyttet ud i et parcelhuskvarter er Sakir og Kikayt Aykas. De har flyttet ud med to af deres fire børn og deres familie. Det skete i forbindelse med at familien frygtede at den ene søn skulle komme i dårligt selskab.

-Vores børn hjælper os til at kunne blive boende her. Hvis ikke de var her ville vi ikke have råd. Jeg er på sygedagpenge og min kone er på kontanthjælp.

Sakir måtte stoppe som produktionschef og er nu erklæret for 65% invalid og afventer arbejdsskadeserstatning, mens Kikayt måtte stoppe som rengøringsassistent  med rygskade, håndledsskade og åreknuder.

- Det var noget af et kulturchok at komme ud i parcelhuskvarteret efter at have boet i Taastrupgaard i 27 år, fortæller Sakir. Der kendte vi rigtig mange såvel danskere som indvandrere. Her i parcelhuskvarteret hvor vi bor otte på en stikvej var der ingen kontakt med naboerne. Flere af dem kendte heller ikke hinanden. Det kunne jeg slet ikke klare. Når du køber et hus så køber du også en nabo. Så jeg gik rundt til alle og præsenterede mig og inviterede dem til at besøge os. Det var jo ikke alle der fra starten var trygge ved at der flyttede en tyrkerfamilie ind på vejen. En af dem sagde at han aldrig havde haft dialog med en indvandrer. I dag hvor vi har boet her i 15 år holder vi vejfest og passer på hinandens huse hvis nogen er ude og rejse. Alle kender alle.

Fænomenet med at familier flytter ud fra lejeboligerne og ind i et parcelhus, rækkehus eller ejerlejlighed er ganske udbredt. Sakir har lavet sin egen statistik. Han har personligt registreret 77 indvandrerfamilier, der er flyttet ud i det øvrige danske samfund. Hvor vidt de er blevet lige så godt integreret som Sakir og Kifayt er ikke sikkert, men de er en del af en tendens som hører med, når man taler om ”ghetto-bebyggelse”. Måske var det mere rigtig at kalde f.eks. Taastrupgaard for ”her-starter-integrationen-bebyggelse”

Sakir Aykas-2.jpg

 

EN GRØN MØNSTER-FOLKESKOLE I TAASTRUP

Borgerskolen i Taastrup er ved at udvikle sig til en mønsterskole. Et eksempel på, hvordan er folkeskole er, når den er bedst.

Et helt centralt område i skolens hverdag er forståelsen for miljøet og bæredygtigheden som det alle kan samles om – den fælles fremtid, der er truet.

Det så man f.eks. da skolen den sidste torsdag i september slog dørene op for at forældre og andre interesserede kunne se og høre om hvad eleverne havde fået ud af undervisningen. Det var imponerende. De har arbejdet med madspild, affaldssortering, regnvandsgenbrug, spildevandsrensning, økologi og egen produktion af fødevarer for bare at nævne nogle af områderne. Der er ikke bare tale om overfladisk efterplapren. Eleverne var engagerede og vidende og glade for at fortælle det videre, som de har lært.

En indsigt og forståelse som giver håb for fremtiden.

Hvor mange af de gode ideer der bliver omsat til virkelighed på skole og lokalsamfund kan man kun gisne om, men sikkert er det at hvad angår økologi og dyrkning af grøntsager, så bliver det ikke bare ved snakken. Skolen har inddraget et areal bag skolen til skolehaver, hvor der som det seneste nu også er etableret et hønsehus. Dette område passer eleverne som en del af deres undervisning og det umiddelbare indtryk er at netop nærheden til jorden og grøntsagerne tænder et engagement som bærer ved langt ud over skoletiden.

Helt centralt er en engageret skoleledelse og engagerede og passioneret personale. Det har skolen og det er det, der driver. Forhåbentlig til inspiration for andre skoler og til opmuntring for politikere der ser at gode lærere skal man passe godt på.Jesper og Marianne1.jpg

Marianne fra skolen og Jesper fra SFOen er to af de centrale i Borgerskolens imponerende skolehave.

 

Familiens hus – eksempel på langsigtet investering

Familiens Hus er et hus der skal hjælpe yngre mødre med at komme videre og undgå at komme i en situation, hvor de kan risikere at få tvangsfjernet deres barn eller på anden måde komme i knibe. Høje-Taastrup er – sammen med Esbjerg – det eneste sted i Danmark, hvor man har et sådant hus. Det ligger i en tidligere daginstitution på Gadehavegaardsvej 7.

Familiens Hus blev etableret i 2012 og er et partnerskab mellem Mødrehjælpen og Høje-Taastrup Kommune. Det henvender sig primært til gravide og unge mødre under 30 år med børn op til 6 år. Husets fornemmeste mål er at gøre familierne og mødrene selvstændige og selv-forsørgende.
 
Samtidig får den unge mor redskaber, der baner vejen for job og uddannelse. Huset fungerer som en samlet indgang for mødre til relevant hjælp og støtte. Indsatsen er helhedsorienteret og omfatter både forebyggende aktiviteter og konkret hjælp og støtte. Ligeledes er indsatsen individuel og målrettet familiens samlede livssituation.

Huset samler kommunale og frivillige indsatser og tilbud til målgruppen på sundhedsområdet, socialområdet, beskæftigelses- og uddannelsesområdet - under et tag.  Formålet er at forbedre målgruppens uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens samt øge deres forældrekompetencer og styrke deres netværk.

Familiens hus er et godt eksempel på en kommunal investering, der koster på kort sigt, men som på lang sigt tjener sig ind igen mangefold. Ikke kun når man ser på at adskillige mødre får en bedre start – men også set med kommunale økonomiske briller. Tænk f.eks. på hvad bare én tvangsfjernelse af et barn koster!!!Familiens hus.png

 

 

 


FARVEL – MED STRØM PÅ

Den lokale bedemand i Taastrup Merete Biltzing har i de cirka 5 år,  hun har drevet begravelsesfor­ret­ning, tilstræbt en grøn og miljøvenlig profil. Urnerne er biourner, lavet af majsfibre. Kisterne er af mas­sivt nåletræ fra bæredygtigt skovbrug med miljø­venlig maling, fremfor de meget tungere og mere forurenende spånplader.  Alt affald og emballage kildesorteres og gen­bruges hvor muligt. Merete er ofte ”den cyklende bedemand”, når hun tager til begravelses samtaler, kører ud med urner eller begravelsespapirer på cykel.

Den miljøvenlige bedemand toppede i foråret 2015, idet hun fik indfriet et meget stort ønske om en miljøvenlig hybrid-rustvogn.

Det er verdens første, og så vidt vides – fortsat verdens eneste - hybrid rustvogn, en specialbygget Lexus GS 450h 3,5 aut. Midnatsblå metal lak Opbygget af Danmarks eneste specialiserede rustvognsbygger Mogens Torpsgaard i Faaborg.

 

Hybrid bilen virker – lidt forenklet forklaret – ligesom en dynamo oplader på en cykel .Hver gang hjulene ruller oplades et hybridbatteri.

Når man kører ned af en bakke, eller bremser og sænker farten, sendes alt den opsamlede energi over i dyna­moen, og oplader batteriet. Den op­saml­ede strøm fra batteriet bruges så i en elmotor som supplement til benzin­- motoren, så benzin forbruget mindskes.

 

Man kører på el alene når man kører indtil 60 km/ t. så alt bykørsel er helt lydløst og 100% røgfrit. Motoren slukker simpelthen, også når man stopper i et kryds, og det betyder også, at man kan køre fuldstændig lydløst fra en begravelse.

 

Og begravelses følget slipper for at gå på kirkegården bagefter rustvognen i en sky af benzinos og/eller partikelforurening.

 

Rustvogn.png

 

 

Når man er på røven må man hjælpe hinanden

Næstehjælperne blev oprettet den 4. juli  2016, som en direkte følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet. Næstehjælperne har en politisk holdning om afskaffelse af kontanthjælpsloftet og ændring af reformer om flexjob, førtidspension og sygedagpenge. De er dog ikke på nogen måde partipolitisk, men ønsker – gerne aktivistisk – at søge at råbe politikerne op.  

De er dog også en praktisk organisering idet de vil – som navnet siger – hjælpe andre praktisk med at skaffe mad, legetøj til børnene, mulighed for at komme på ture, pasning af hinandens børn o.l.

Som de selv siger så er de et netværk for protest og for praktisk hjælp.                

Der er i dag over 21.000 deltagere på landsplan og 30 lokalafdelinger. En af lokalafdelingerne er Næstehjælperne i Taastrup-Hedehusene og her er koordinatoren Anette Pedersen, der er alenemor til en dreng – Jayme -  på 3 ½ år og bor i Gadehavegaard. (Læs hendes historie her). Anette understreger at hun ikke er alene om at koordinere. Det sker sammen med Susanne Dybro.

Der er i den lokale gruppe via en lukket Facebook-gruppe tilknyttet 193 mennesker, der hjælper hinanden så man kan komme igennem de sidste dage inden månedsskiftet og stadig have mad til familien.

Det kan være på mange måde man hjælpes. F.eks. give overskudsmad videre hvis man få fat på noget. Give tips om billige/gratis oplevelser. Bytte tøj eller give overskydende tøj videre.

Anette deltager og fortæller mere om sine erfaringer på vores sociale konference ”Fattigmod – på vej mod et værdigt liv for alle” den 4. september.

Læs mere om Næstehjælperne her https://www.information.dk/mofo/forsoeger-skabe-bevaegelse-hjaelpen-protesten-gaar-haand-haand 

Næstehjælperne logo.jpg

Hun vil styrke de dansk-russiske relationer

Der tales meget om Rusland og Putin, men der tales ikke så meget om den almindelige sameksistens – russere og danskere imellem.

Netop det forhold arbejder en lokal borger med russiske aner for, nemlig Irina Bjørnø fra Sengeløse. Det gør hun ud fra pointen om, at man ikke skal isolere sig fra det, man er uenig i. 

Hun har netop været i Rusland i forbindelse med at hun har påtaget sig at etablere en permanent udstilling om ”Det historiske Danmark igennem de sidste 150 år”. Udstillingen bliver placeret i uddannelsescenteret "Ethnomir" ("Etnisk Verden") udenfor Moskva. Stedet har ca.1 mil. besøgende årligt. Her kan skolebørn lære om det danske demokrati, dansk kultur og opleve "dansk hygge". 

I forbindelse med Irinas seneste besøg har hun doneret flere historiske genstande fra sin afdøde mands danske familie til ”Ethnomir”. På billedet ses overrækkelsen af de første 100 genstand til Fonden i Moskva. Udstillingen åbner i begyndelsen af 2019.

Netop den mellemmenneskelige relation ligger Irina meget på sinde, F.eks. fik hun i foråret 2018 et æresbevis fra Rusland for hendes humanitære arbejde, og i marts måned var hun inviteret på DTU, hvor diplomet: "For udførelse af tværkulturelle projekter mellem Danmark og Rusland"  blev overrakt af den russiske ambassadør.

I 2017 organiserede hun den første dansk-russisk konference om økologi og recirkulation. Konferencen fandt sted i november 2017, hvor Miljø og Energicentret i Høje-Taastrup var medarrangør. Projektet forventes at fortsætte.

I forbindelse med dette projekt har fonden "Ethomir" inviteret Irina til at holde foredrag på den internationale konference "Økologi og fremtid", som vil finde sted på centeret i september 2018.

Irina er lokalt aktiv i Alternativets bestyrelse.

ethnomir-modtagelse.png

Foto taget i forbindelse med overrækkelse af danske ting til demokratiudstillingen.

Det er Irina der står nr. to fra venste.

 

 

 

 

EN OASE FOR MENNESKER, DER LEVER PÅ KANTEN

Påskefrokost 2018.jpg

Billedtekst: Påskefrokost for frivillige og brugere

Paraplyen er et værested som ligger på Kingosvej 24A i Taastrup. Stedet oplever en voldsom stor og stigende interesse. Det sker i takt med at antallet af mennesker, der er på kanten af samfundet stiger. Her er et fristed, hvor man ikke præstere og måles og hvor man ikke sættes i en særlig diagnose-bås. Der er som lederen Kim Truesen konstaterer ”plads til alle”.    

Der er – i flere tilfælde – en glidende overgang mellem at være bruger og at være frivillig. Opgaven er jo at hjælpe hinanden og et menneske, der i det øvrige samfund har en diagnose, kan meget vel i Paraplyen være den der hjælper praktisk til omkring maden, hjælper med PCen eller trøster en, der hænger med næbbet.

En af der frivillige er Birger, som er flittig bruger af Paraplyen. Han stod til at blive hjemløs, da han p. g. a. gæld ikke var i stand til at betale husleje. Lederen gik så ind i en forhandling med boligforeningen, hjalp med at skaffe seng, gik i dialog med kommunen og fik lavet en aftale om at Birger kunne komme i midlertidig ansættelse i Paraplyen. En ansættelse der sikrede at han undgik at ramme 225 timers loftet og som således sikrede at han af egen drift fremover kunne klare huslejen. Birger voksede med opgaven og har i dag helt anderledes mod på tilværelsen.  Udover at et menneske fik en kærlig hånd i ryggen blev kommunen sparet for endnu en hjemløs.

Paraplyen er karakteriseret ved at have en lang række tangenter at spille på, og som således sikrer at mange vil kunne føle sig inkluderet.

Der er spisning hver dag, delvis på basis af mad, der er tæt på at falde for sidste salgsdato (leveret af Fødevarebanken) , der er vegetaraften en gang om måneden, der er en gang om måneden kulturaften med indslag fra en række forskellige kulturer eks.  Marokko, Pakistan, Balkan. Der er sy- og strikkecafe hvor særligt ældre kvinder f.eks. laver mindre reparationer og om-syning for gæsterne i caféen. Malerværksted - hvor de frivillige støtter gæsterne i den helende kreative proces med at male og skabe kunst – lige meget hvilket niveau man er på. It-cafe, hvor de frivillige underviser og støtter gæsterne i alt fra nem konto, til at lære at anvende mails og/eller facebook. Frivillige som har ansvar for billard hver uge, og 2 – 3 billardturneringer i weekender hen over året. Tur- og arrangement udvalg, hvor frivillige arrangerer ture en gang om måneden. Udvalget arrangerer ligeledes forskellige arrangementer og fester. Der er petanque hver uge og banko en gang om måneden, Motion i motionscenter en gang om ugen i kommunens sundhedscenter Espenvænge. Fisketure arrangeres hen over året. Gratis gældsrådgivning for udsatte borgere i kommunen og de omkringliggende kommuner. Loppemarked, der afholdes 4 gange om året, altid om lørdagen, hvor de frivillige står for opsætning, salg og nedtagning. Cykelture arrangeret af de frivillige. Og så meget andet.

Åbningstiden og antallet af brugere stiger. Der er dog det problem at det store behov for dette åndehul er ved at presse lederen i knæ. Der er rettet henvendelse til kommunen med ønske om en håndsrækning så der kan komme en medarbejder mere – bare på halv tid. Læs mere her http://www.paraplyen-taastrup.dk.

De passer på bierne, naturen og honningen

Høje-Taastrup Bilaug er en forening i fremdrift. De startede i 2002 med at være 19 medlemmer. I dag er der 43 medlemmer.

Bilauget er ikke en traditionel forening hvor man bare betaler sit kontingent og så afventer hvad bestyrelsen finder på. Her er alle – i sagens natur – aktive. De har jo et eller flere bistader de skal passe på. Således har de brug for at kunne give hinanden sparring og hjælpe hinanden omkring høst, fremskaffelse af dronning, slyngning af honning, hjælp med indkøb af udstyr m.v. F.eks. er det heller ikke nogen helt traditionel generalforsamling som foreningen holder i juni måned. Den starter med at alle medlemmer inviteres ud på en køretur hvor man besøger hinandens bistader og på den måde inspireres af hvordan andre gør. Der kan være mange forskellige måder at være biavler, selvom resultatet – bestøvning og honning – altid er det samme.

Det lokale bilaug lukker sig ikke om sig selv. Hvert år får seks nye biavlere mulighed for at blive oplært via foreningens bigård. Her får man et kursus – hen over sæsonen – så man som ny lærer i praksis hvordan man håndterer de fantastiske og spændende dyr.  

Vil du vide mere om den gode forening kan du læse mere her.

Bilaug-2.jpg

EN SKOLE VI KAN VÆRE STOLTE AF

HOPE-foto.jpg

I Høje-Taastrup har vi en musikskole, som vi kan være meget stolte af og som i år kan fejre 40 års jubilæum. Det sker ved afholdelse af en række arrangementer hen over året.

Et af arrangementerne var en gallafest den 4. maj i Taastrup Musik og Teaterhus. Her viste skolen en god del af sit store potentiale frem. Dygtige og passionerede lærere som trofast holder fast i deres musikglæde og glæden ved at lære fra sig. Imponerende er også den store søgning af elever, som udstråler musikglæde og hvoraf rigtig mange efterfølgende gør brug af de kompetencer, de har fået.

Kompetencer der udover musikken også omfatter koncentrationsevner, netværks- og motivations evner, evner til at selvevaluere, evner til at sætte mål, empati, evner til at samarbejde og indgå i et fællesskab, evnen til at skabe tillid og selvtillid, evnen til at tage beslutninger og have kritisk tankegang, interpersonelle kommunikations evner.

Fra Musikskolens side er man godt klar over at det ikke er alle forældre der har økonomi og tradition for at kunne sende deres barn på musikskolen.  Derfor har skolen taget et banebrydende initiativ som aftvinger respekt langt ud over kommunegrænserne, nemlig etableringen af HOPE (House Of Performance) som har eksisteret siden 2013 og blev oprindeligt etableret med støtte fra By- og Boligministeriet.  HOPE er etableret i tilknytning til Selsmoseskolen og Taastrupgård-bebyggelsen og er et ”Marching showband” baseret på – primært børn med indvandrerbaggrund i alderen 7-11 år. Deltagelse i bandet har bevisligt haft en enestående betydning for de efterhånden mange børn der har været eller er med.

Den centrale støtte til HOPE stoppede med udgangen af 2016. I 2017 blev HOPEs videre eksistens sikret primært med midler fra Taastrupgårdbebyggelsen, mens de fra 2018 er kommet på byrådets budget.

Den dedikerede musikskole er samtidig en påmindelse til skoler og – i særdeleshed – politikere om hvor vigtigt og perspektivrigt det er at give musik og andre kreative fag en betydningsfuld status i den almindelige skoleundervisning.  Læs mere her.

 

De vil tilføre foreningslivet ung ilt

IMG_20180416_193346-3.jpg

Nada El-Khatib og Ilknur Kekec er to helt almindelige piger – begge med anden etnisk baggrund. Og dog alligevel ikke.

De er begge fyrtårne, der lyser op som eksempel på, hvordan unge kan bryde traditionen med at foreningsliv er for de gamle og satte.

Ilknur, der i dag er 26 år, har været foreningsaktiv siden 2005 og Nada, der er 23 år, siden 2010. Begge har de lagt store mængder af frivilligindsats i HTI (Høje Taastrup Idrætsforening) fodboldafdeling.

Deres dedikerede indsats har medvirket til at HTI-fodbold er den fodboldafdeling med flest kvindelige trænere og flest kvinder i bestyrelsen. HTI tjener til eksempel en lang række andre steder – typisk i tilknytning til udsatte boligområder. Tænk sig – deres fodboldafdeling er i dag så populær, at der er venteliste på unge, der godt vil lægge en frivillig indsats. Netop et sted hvor der er et stærkt behov for fyrtårne, der inspirerer til gejst og virkelyst.

De er nu begge – ved siden af deres frivillige arbejde – universitetsstuderende og har lavet et lille ”konsulentfirma” , der tilbyder foreninger og andre, at de vil formidle deres erfaringer med at etablere og drive HTI-fodbold.

Her et eksempel fra deres foredrag hvor de har en quick guide om hvad man skal være opmærksom på i en forening. Det følger her i overskriftsform:

·         Synliggør den forskel den frivillige gør

·         Match der frivillige med den rigtige opgave

·         Spild ikke den frivilliges tid

·         Påskøn den enkelte frivillige

·         Skab råderum og tilbyd udvikling

·         Dyrk relationerne

Man kan læse mere på Facebook ”Nada El-Khatib og Ilknur Kekec”

PS. Begge er de også frivillige i Gadehavefestivalen. En meget vellykket festival der blomster op hvert år omkring 1. september.

 

 

DE GIVER UNGE PÅ KANTEN ET GODT LØFT

Grenessminde 1.png

Grennessminde er en skole, men ikke en helt almindelig skole. Den har hovedsæde på Taastrup Hovedgade 175. Det er en skole der retter sig mod unge med særlige behov. Det vil typisk sige unge mennesker som har forskellige fysiske eller mentale handicaps og som således ikke vil kunne gebærde sig i en almindelig skoleklasse. De profiterer af at Grennessminde har et særligt fokus på den praktiske intelligens, og således er indrettet med en lang række værksteder hvor de unge kan udfolde sig, rejse sig, komme i praktik på en arbejdsplads og med alt dette i bagagen have mulighed for at blive selvforsørgende. Der er syv værksteder: køkken, gartneri, tømrer, metal, dyrehold, væksthus/butik og grøn service.

Det er kommunerne der indstiller de unge til et forløb på Grennessminde, og det er også dem der efterfølgende kan se at de og deres unge borgere får noget for pengene.

 Grennessminde har et godt renommé i en række lokale erhvervsvirksomheder, der har social forståelse. Det hænger sammen med en tæt kontakt med fokus på den unge, der skal hjælpes videre og blive selvhjulpen. En af samarbejdspartnerne er Sydkystens Kloakservice hvor direktøren Tom Ewers tager imod unge, når de har været igennem det indledende skoleforløb på Grennessminde. F.eks. Andreas der har autisme og har haft det rigtig svært ved at fungere i sin folkeskole. Han er nu – i kraft af samarbejdet – blevet fastansat hos kloakfirmaet, hvor han i øvrigt har vundet priser for godt kloakarbejde.

Læs mere om Grennessminde her

DE HJÆLPER MILJØETS VENNER

Tina + MEC.jpg

Miljø- og EnergiCentret (MEC) er-  modsat hvad flere tror – en forening, som alle kan være medlem af. I dag er de ca. 120 medlemmer hvoraf hovedparten bor i Høje-Taastrup kommune. Foreningen har til formål at støtte de der støtter miljøet. Altså hjælp til selvhjælp.

De tolker selvhjælpen bredt. Således er foreningens mest kendte aktivitet deres reparationsværksted hvor de reparerer elektroniske produkter. Det er meget populært idet der er op til 4-5 måneders ventetid. Blandt de mange ting foreninger arbejder med støttes andre – primært grønne foreninger og grupper – ved opstart, lokaleudlån, hjælp med regnskab, sparring.

Driften af stedet er baseret på en blanding af ansatte heraf flere i fleksjob og frivillige – og er godkendt som social-økonomisk virksomhed.

På billedet ses MECs centerchef Tina Faber.

MEC er åbent dagligt kl. 9-17, lørdage kl. 10-14 og ligger på Høje Taastrup Boulevard 54. Læs mere her www.mec-ht.dk.

Tre indvandrerdrenge var en stor hjælp

Birkhøj x.jpg

Her en historie om indvandrerdrenge, der ikke kommer på nogen forside.

Knuds kone er beboer på et plejehjem for demente. En dag blev han ringet op med besked om at hans kone var gået og de ville gerne have ham til at hjælpe med at finde hende. Han havde før oplevet at hun bare var gået uden at nogen vidste hvor hun var. Han tog resolut sin cykel og tog rundt i området for at lede efter hende.

Midt i al postyret væltede han og kunne ikke ved egen kraft komme op. Så kom der tre indvandrerdrenge. De hjalp ham op. De ringede til 112 og de blev og ventede indtil der kom en ambulance. Knud havde brækket den ene arm.

Konen var heldigvis ikke så langt væk. Hun var denne gang gået ind hos en anden dement.

BAG DUGGEDE RUDER

 

De vil have musik til Taastrup på hverdagsaftner. Her har musikerne sjældent så meget andet at lave. Således er der mulighed for at få musik fra bands, der ellers ikke ville være tilgængelige. Det er ideen bag ”Bag duggede ruder” som er navnet på en af Høje-Taastrups nyeste foreninger. Foreningen startede oktober i 2017 og har i dag 150 medlemmer.

Der er musikalske hverdagsaftner 10 gange om året. Det koster 1000 kr pr. år at være med. En yderst overkommelig pris i forhold til at man 10 aftner vil kunne få en god musikalsk oplevelse i lokalsamfundet. Arrangementerne foregår altid i Taastrup Medborgerhus. Man med aldrig på forhånd hvem der kommer. Kun at det er dygtige musikere – to forskellige hold hver aften. 

Det er Lars Thorndahl, der selv arbejder i musikbranchen, der har taget initiativ til det og som er formand. ”Jeg arbejder selv i musikbranchen og kommer med musikerne overalt i hele landet – også flækker der er meget mindre end Taastrup og hvor der er flot opbakning. Det har længe irriteret mig at der ikke var noget ordentligt musikmiljø i min egen kommune. Det kan ikke være rigtigt, at man skal afsted i bil eller med tog for at komme til København for at få en god musikalsk oplevelse. Man skal kunne komme til og fra med cykel eller på gå-ben.

I København har de igennem flere år haft ”Bag duggede Ruder” konceptet så det har vi bare – efter aftale - planket og brugt i Taastrup.  Vi arbejder sammen med dem således at kunstnere, der har optrådt hos os om mandagen optræder i København tirsdag. Har man været til koncerten her i Taastrup er der påbud om at man først et døgn efter må lægge noget på Facebook, da det jo også skal være hemmeligt for dem i København hvem der kommer.

Vi havde ikke kunnet få dette op at stå uden stor velvilje fra kulturhusene og fra Høje-Taastrup kommune som har støttet os praktisk og økonomisk.

Der er et loft på 150 deltagere pr. gang. Der skal være en intim stemning og der er ikke plads til flere i Medborgerhusets store sal, når der skal være plads til også at danse. Da vi vil sikre os at alle pladser fyldes op har vi bedt medlemmerne om at melde afbud hvis de ikke kan komme. Således vil ikke-medlemmer for 150 kr kunne komme ind.

Man kan se billeder og melde sig til det spændende lokale kulturinitiativ på Facebook ”Bg duggede ruder”.

Foto fra Facebook: Gasoline (Bo Thorup)

Lokal frøbutik støtter lokale haver

Frø + NPS1.jpg

Næppe mange ved at der i Høje-Taastrup er en frøbutik der selv producerer og sælger økologiske frø. Det er Naturplanteskolen der ligger i kommunens udkant – Stærkendevej 177 som producerer og sælger dem. Der er tale om en helt ny aktivitet og sæson 2018 er den første hvor der sælges de lokalt producerede frø.  

I sommerhalvåret er der fuld gang i salg af økologisk dyrkede planter, men vinterhalvåret er reserveret frøene. Det drejer sig om Ikke færre end 100 forskellige frø og løg fra spiselige planter/blomster/krydderurter. Frøene er hjemmedyrkede, naturligt høstet og tørret. Derefter er de omhyggeligt håndsorteret. Typisk er der enten 30 eller 50 frø pr pose. Hoveddrivkraften bag frøene er Lise Vium, der er ansat i fleksjob og som med stor entusiasme og indsigt engageret har kastet sig over opgaven.

Frøposerne er primært rettet mod private haver. Derfor er der ikke så mange i hver pose. De regner med en spireprocent på 80-90.

Man kan nu begynde at bestille frø til den kommende sæson. Det sker via Naturplanteskolens webbutik eller man kan komme forbi gårdbutikken på Stærkendevej lørdag og søndag fra 11 – 16 og få personlig betjening og vejledning sammen med frøkøbet. Læs mere på www.naturplanteskolen.dk.

 

Pangæa vil gøre indvandrerbørnene til gode rollemodeller

Blaakildedagen-2011-341_1575_1050 - Pangæa 1.jpg

Børne- og ungdomsforeningen Pangæa ligger i Blåkilde og har eksisteret siden 2011. Det er Alternativ-medlemmet Rukhsana Bibi (Roxy) der er initiativtager og forkvinde for foreningen, der i dag tæller 75 medlemmer heraf er de 20 frivillige hjælpere.

Foreningen retter sig først og fremmest mod børn i Blåkilde herunder typisk børn og unge fra Blåkilde – de fleste er med indvandrerbaggrund.

 

Pangæa støtter børn og unge i Blåkildegård med undervisning i form af lektiecafe, aktiviteter med
fokus på socialt indhold, foredrag med fokus på viden/rettigheder. Foreningen ønsker at medlemmerne er gode rollemodeller. Så de har fokus på samfundsmæssige aspekter herunder sundhed og motion samt at være brobyggere for alle, der ønsker at være en del af fællesskabet. Det indebærer f.eks. at Pangæa holder ALLE højtider, såsom Fastelavn, påske, pinse, eid, jul m.m.. Fastelavnsfesten i 2018 trak 60 deltagere. Derudover står de for byvandringer, udflugter, oprydningsdag i Blåkilde, besøg af gæstelærere f.eks. politiet og politikere.

Udover kontingent fra medlemmerne får foreningen et mindre beløb fra kommunen, et legat og ca. hver 3. år hjælper Nordea-fonden.

 

PANGÆA har eget lokale Femkanten I 11, lige overfor vaskeriet, som alle er meget glade for, idet det ligger lige ved siden af multibanen, som børnene bruger utroligt meget.

 

Hun kæmper for et krisecenter for kvinder på vestegnenGetImage.jpg

Sanne Graffe ved hvad hun taler om. Hun har selv været smerten igennem og brudt ud af et voldeligt ægteskab. Det ligger efterhånden en del år tilbage, men hun har ikke glemt alle de kvaler hun måtte løbe igennem for at kunne komme ud på den anden side.

I dag står hun i spidsen for foreningen ”Voldsramte kvinder” der har til formål at hjælpe kvinder der skal bryde ud af et voldeligt forhold.

Hver tirsdag aften mødes kvinder og børn fra Taastrup og omegn i Solstrålen på Parkskolen laver og spiser mad og fokuserer på emner, der kan være relevante: indsamling og fordeling af tøj, legetøj til børnene , krops- og hårpleje, udflugter, relevante foredrag m.v.

Før var de på Ahornvej 3 (Citykirken) men måtte søge væk da de blev for mange til den begrænsede plads. ”Det var hyggeligt og rart og vi var velkomne, men der var ikke plads til børnene”  Nu er der plads nok, men det er mere upersonligt og flere faldt fra. Derfor er de i gang med at finde et sted hvor der er plads, og hvor man kan føle sig hjemme.

Høje-Taastrup kommune får ros idet de har bevilget 99.000 kr i 2018 og 2019 til drift af cafeen, til akuthjælp og til kurser til kvinderne.

Øverst på Sannes og voldsramte kvinders ønskeliste står et krisecenter på vestegnen. Der er et stort og – desværre – stigende behov for et sted hvor kvinder kan sikres mod en ægtefælle der tyranniserer dem. Alene i 2017 har Sanne registreret 35 henvendelser fra kvinder, der alle kunne komme videre i livet hvis de havde mulighed for det frirum som et sikret krisecenter ville kunne give dem. Der er mange flere. Sanne er i gang med at få afdækket – ved henvendelse til vestegnskommunerne - hvor mange henvendelser de får og hvad de gør når en kvinde banker på.

 

Sanne, der er 56 år, er selv et lysende eksempel på de mange kræfter der kan komme til overfladen når man slipper for den psykiske eller fysiske vold. Hun har fire voksne børn der klarer sig godt. Den yngste bor dog stadig hjemme og kæmper med børnegigt.

Sanne er fuldtid på jobmarkedet, idet hun har flere som hun er handicaphjælper for. Udover familieliv, der også omfatter et fire år gammelt barnebarn, brænder hun fuldblods for de mest udsatte i samfundet. Hun sidder f.eks. som repræsentant i kommunens udsatteråd og er repræsentereret i den sociale kontaktgruppe.

Ønsker man at hjælpe Sanne og de voldsramte kvinder kan man kontakte hende på sannegraffe@live.dk   

Hjælp til udsatte (HTU)

Der er – også i Høje-Taastrup kommune – alt for mange der lever på kanten af samfundet og er i en økonomisk situation, der gør, at de har svært ved at fokusere på andre af livets kvaliteter.

Med udgangspunkt i selv at have mærket hvordan det er at være udsat har en kreds omkring Flemming J. Madsen og Robert Frøslev  i Hedehusene besluttet sig for at stifte foreningen HTU (”Hjælp til Udsatte”). ”Vi er alle mennesker og skal behandles ligeværdigt”, er mottoet.

Her er ikke noget ”hattedame”, men hjælp til selvhjælp. Man skal være medlem og man forventes i en eller anden grad selv at hjælpe til. F.eks. når det gælder at gøre klar til julehjælp, fordeling af overskudsmad, hjælp til sommerlejr for udsatte og deres børn, hjælp til nødmadpakker.  

Det koster 100 kr at være med. Det er ikke et krav at man er udsat for at være med. Læs mere på www.hjaelptiludsatte.dk

HTU-frivillige

De der var frivillige ved HTUs julegave-uddeling blev fotograferet på scenen i Medborgerhuset.