Positive historier

Der er mange gode mennesker, initiativer, foreninger, virksomheder og kræfter i Høje-Taastrup. Folk som aktivt gør en indsats for at gavne eller glæde andre. Som rækker uden for sig selv. I Alternativet ønsker vi at sætte spot på dem. Det sker ved at vi finder, beskriver og offentliggør en god historie som forhåbentlig kan inspirere andre. Kender du nogen der skal spot på så skriv til hoeje.taastrup@alternativet.dk.

Der skal også spot på gode ting uden for kommunen. Det kan man f.eks. se på www.positivenyheder.dk  

 

30 år uden bil

Det er tilsyneladende en naturlov at man skal have mindst en bil i sin husholdning. Kan man overhovedet leve som almindelig familie i dagens Danmark uden bil?

Det er baggrunden for at vi spørger familien Hansen/Galster der nu i 30 år har levet uden bil og bor i landsbyen Reerslev - en stor del af tiden med to børn. 

Hvordan kan man bo i en landsby og leve uden bil?

Vi har før boet i København og Hvidovre, hvor der var tættere til alt. Vi besluttede dog at fortsætte uden bil, da vi kom til Reerslev. Børnene har været vænnet til, at skulle de nogen steder, så var det i cykelanhænger og senere på egen cykel.  Det har de vænnet sig til og i dag hvor de er flyttet hjemmefra, har de stadig ikke nogen bil. Når man spørger dem om de føler de har lidt afsavn fordi deres forældre ikke havde bil er svaret éntydigt ”nej”.

Vi arbejder begge i København og opfatter cykelturen til Høje Taastrup station som én god frisk tur, der erstatter anden fitness – uanset vejret. 

Hvad så når I skal længere væk eller købe stort ind?

Vi har besluttet os for at vi aldrig undslå os for at tage en taxi. En luksus måske, men det værd. Det finansieres jo fint i sparede biludgifter. Det er dog sjældent det sker.

Indkøb på cykel kræver lidt planlægning, men vi køber stort ind en gang per uge. Det hele kan være i den gode gamle cykelanhænger, der lever på sit 24. år. Som alternativ til en bil, må den siges at have tjent sig hjem.

Får I aldrig stjålet cyklen?

Jo, det har der været en del af, selvom vi aldrig har prangende, smarte cykler. I gennemsnit mister vi en hvert tredje-fjerde år.

Er der ikke afsavn, når man ikke har bil?

Da børnene var små kunne de ikke blive kørt til 2-3-4 aktiviteter om ugen, som sig hør og bør i dag. Det betød at i nogle år var deres aktiviteter begrænset til lokalområdet. Da de skiftede skole fra Reerslev til Taastrup tog de bus og tog, men der gik ikke lang tid før de fandt ud af, at det var nemmere og mere fleksibelt selv at cykle de 10-11 kilometer hver vej.

Når vi køber store ting som møbler, byggevarer og planter, må vi have det leveret, men det er faktisk utroligt, hvad man kan have på en cykel og i en cykelanhænger, bare man pakker det godt, binder det fast og giver sig tid.

Når transporten foregår på cykel og med tog, når vi måske lidt mindre end mange andre, men det kan jo også betyde vi slet og ret må tage livet lidt mere med ro. Det giver tid til at glæde sig over livet omkring en og mærke årets gang, blæsten, vejret og duftene omkring os.Johan og Susan og cykel.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DE KASSEREDE CYKLER FÅR NYT LIV

Hvor går man hen, hvis man i Taastrup står og mangler en god brugt cykel?  Man besøger Kenneth Groth Jensen enten en lørdag eller en søndag.

Kenneth har det sidste halve år haft et cykelværksted på adressen Taastrupgaardsvej 231. Han arbejder frivilligt i et lokale, som afdelingsbestyrelsen gratis har stillet til hans rådighed. Det indebærer at han sætter cykler i stand mod betaling af reservedele og et mindre tilskud til driften. Som han siger: ”Jeg tjener nul kroner. Jeg gør det her fordi jeg godt kan lide at sætte cykler i stand, og gøre folk glade”.

 ”Jeg kan godt lide håndværket. Det er noget af det eneste jeg er rigtig god til, og så kan jeg godt lide at hjælpe andre mennesker.”

Til dagligt arbejder han i øvrigt også som cykelsmed på et værksted i København.

Nu for hele byen

I starten var hans tilbud om at istandsætte og sælge brugte cykler udelukkende rettet mod beboere i Taastrupgaard, men i dag kan det også komme andre til gavn. Det har Røde Kors og det lokale kvindekrisecenter benyttet sig af. Røde kors bruger cyklerne til et projekt på Ole Rømer-skolen hvor de oplærer indvandrerkvinder i at cykle og Krisecentret tilbyder cykler til kvinder, der skal starte på en frisk.

Kenneth er den eneste i Høje-Taastrup, der sætter brugte kasserede cykler i stand. Ingen cykelsmede beskæftiger sig med det, så han er ikke i en konkurrencesituation. Han får cyklerne forærende fra folk, der er stoppet med at cykle eller har fået en nyere og smartere – og så sker det at boligforeninger går kældrene igennem for kasserede – og ikke stjålne cykler – og så henvender sig til Kenneth, der rykker ud og henter dem.

Kenneth og hans kone har boet i Taastrupgaard i 1 ½ år og er meget glade for at bo her. Overkommelig husleje og så er det (modsat rygterne) et meget fredeligt sted.

Noget tyder på at cykelentusiasmen går videre til næste generation, idet hans ældste søn på 8 år elsker at gå med far i værkstedet og hjælpe til.

Ønsker man en god brugt cykel kan man kontakte Kenneth på 31 3148 65 og lave en aftale.

Kenneth + cyklerne.jpg

 

 

 

Forsamlingshuset samler byen

En gang havde hver landsby med respekt for sig selv et forsamlingshus. Sådan er det ikke helt længere, men sådan er det i Reerslev. Siden 1899 har landsbyen haft deres eget forsamlingshus som aktive borgere selv fik etableret ved at bidrage med andele til etablering og drift.

Forsamlingshuset er i dag en helt uundværlig del af sammenholdet i den lille landsby med de ca. 1000 beboere. Det drives af en lokal kreds af borgere, der sikrer at huset bliver brugt til lidt af hvert. Selvfølgelig er det der, de lokale booker og afholder deres bryllupsfester, større familiefester o.l. men det er langt fra kun til det formål, huset bliver brugt.

Naturvidenskabelige aftner

Formand for bestyrelsen Johannes Thulesen fortæller: Vi laver livestreaming af naturvidenskabelige foredrag afholdt af Aarhus universitet. Det indebærer at forsamlingshuset – ligesom biblioteker og andre lokalsamfund – kobles direkte på et foredrag, der holdes i et auditorium på universitetet i Aarhus om f.eks. jordens skabelse eller om magtfulde mikrober, der gavner menneskene. Når foredraget er slut, er der så spørgsmål fra deltagerne via sms. Foredragene kobles med tilbud om indledende spisning og kaffe og kage i pausen. De er meget populære, hvor der kommer 40 -50 mennesker hver gang.

Vi har som et særligt formål at synliggøre at de mange talenter, der er i vores lokalsamfund, kommer i spil. Derfor laver vi ”Slyngelstue-jam”. Vi har et lokalt band med fire unge mennesker der underholder, vi har nogen der har stor lokalhistorisk indsigt, vi gennemfører talkshows hvor spændende lokale folk interviewes af Tine, der er god til det.  Foreløbig har vi lagt tre torsdag aftner fast i efteråret, men der er garanteret basis for at vi kan øge det. Ingen grund til at ofre store penge på udenbys talenter, når vi selv har dem.

100 % frivillige

Der er tale om et ”nøglehus”. D.v.s. at der er ikke nogen ansat – det drives 100 % af frivillige. ”Vi har en rigtig god bestyrelse på syv ihærdige sjæle. Alle tager fat. Det overlades ikke til formanden. Arbejdsopgaverne er fordelt efter kompetencer såsom regnskab, holde orden, stå for arrangementer. Det går fint op selvom ikke alle pligter er lige morsomme, men i fællesskab bliver alting sjovere.”

Det er altså borgerne, der bestemmer hvad huset skal bruges til. Eneste betingelse er at aktiviteten skal være åben for alle, så koster brugen af huset ikke en krone. Huset bruges f.eks. til brætspilsaftner, der er planer om at det kan være legestue for barslende forældre eller dagplejemødre, en sysleklub er allerede i gang hver onsdag hvor man kan komme og dyrke sin hobby eller hjælpes med at reparere ting, skole og SFO benytter bl.a. husets store scene når de skal øve teater eller musik, der laves pop-up udstillinger i weekender hvor salen ikke er i brug. Kun fantasien sætter grænser.

Da kommunen bidrager til husets drift (kulturhus) , er der også åbent for at ikke-Reerslev borgere kan lave et åbent arrangement. 

At forsamlingshuset er en vigtig del af lokalsamfundet ses også ved en flot opbakning til planerne om en tagrenovering. Her ”sælger” de en tagplade for 200 kr – foreløbig er der kommet 70.000 kr ind.

Læs mere om forsamlingshuset her:  https://forsamlingshuset2640.dk/

Johannes Thulesen 1.jpg

 

 

Reerslev forsamlingshus.jpg

TAASTRUP-FRISØR EFTERLEVER 12 AF VERDENSMÅLENE

Tænk sig vi har i Taastrup en frisør der magter at arbejde seriøst med 12 af FNs 17 verdensmål. Det er Zenz Organic, der ligger på Taastrup Hovedgade 66. En helt uhørt præstation – især i betragtning af at her ikke er tale om ”green washing” men at der er tale om en velintegreret strategi som indhaveren Jeanne Steen Christensen 100% har taget til sig. Hun er ikke alene, men er tilknyttet frisørkæden Zenz som siden 1999 meget bevidst har arbejdet med en bæredygtig strategi (bl.a. som den af Grønne Frisør-ordningen)

Læs her den imponerende række af verdensmål-temaer (grupperet efter numre) som salonen i Taastrup efterlever:

1 Afskaf fattigdom

ZENZ arbejder blandt andet med PlanBørnefonden, som hjælper unge mødre væk fattigdom og prostitution i Kampala, Uganda ved at give dem en frisøruddannelse, som fører til, at de kan forsørge sig selv og deres familie.

3 Sundhed og trivsel

I vores produktserie, ZENZ Organic Products, fravælger vi alle indholdsstoffer, der er eller mistænkes for at være hormonforstyrrende og/eller kræftfremkaldende. ZENZ stræber efter at have de sundeste og reneste skønhedsprodukter på markedet. I vores saloner sørger vi altid for gode arbejdsforhold, ligesom i resten af vores virksomhed og produktion

4 Kvalitetsuddannelse

I ZENZ-saloner tilbyder vi intern videreuddannelse via ZENZ Organic Academy, som blandt andet inkluderer en lederuddannelse for frisører. Som nævnt hjælper vi også via PlanBørnefonden unge kvinder i Kampala, Uganda med at få en frisøruddannelse.

5 Ligestilling mellem kønnene

 Vi går ind for 100% ligestilling både hvad angår køn, religion eller andre forskelligheder. Vi er en virksomhed, hvor hovedparten af vores ansatte på alle niveauer er kvinder, ikke fordi de er kvinder, men fordi de er de bedste til deres job.

6 Rent vand og sanitet

Ingredienserne i ZENZ Organic Products skader ikke grundvandet - hverken i produktionsdelen eller i brugsfasen. I ZENZ-saloner anvender vi ligeledes ikke andre produkter, der påvirker vores grundvand eller forværrer kvaliteten. Her bruger vi svanemærkede produkter, som vores egen serie også er certificeret med.

7 Bæredygtig energi

Vi køber energi fra bæredygtige energiformer, og er med til at sikre, at der anvendes en større andel af mere bæredygtig energi i det danske elnet.

9 Industri innovation og infrastruktur

Vi er stolte af at kunne påvirke standarden inden for skønhedsbranchen i en positiv retning, samt at kunne inspirere industrien til at udvikle og videreudvikle bæredygtige ingredienser og teknologier til vores skønhedsprodukter og saloner.

10 Mindre ulighed

Vi sætter en ære i at betale en fair løn til vores medarbejdere. Vi kæmper for at mindske ulighed på alle områder, blandt andet ved at støtte Planbørnefonden og andre projekter og organisationer der arbejder for at mindske ulighed.

12 Ansvarlig forbrug og produktion

Hos ZENZ Organic Products arbejder vi med at sikre bæredygtighed i alle processer, og vi tager altid ansvar for omverdenen. Vi forsøger at være et godt eksempel, og i vores kommunikation stræber vi efter at påvirke vores medarbejdere og kunder til at agere mere bæredygtigt. Med ZENZ Organic Products får du multifunktionelle produkter, som også er drøje i brug, ligesom du kan få genopfyldt dine produkter i vores saloner, hvilket gør det muligt at reducere det samlede forbrug af skønhedsprodukter.

14 Livet i havet

Vi tager aktivt ansvar for at rydde op i verdenshavene og bidrager med at fjerne plastik herfra for at forbedre miljøet i verdenshave og floder via et samarbejde med Ocean Waste Plastic, som opsamler plastik 1:1 mod vores produkters emballagevægt.

15 Livet på land

Størstedelen af vores emballage fra vores produkter bliver lavet af genanvendt plastik fra forbrugere og industri, ligesom vores kunder kan genopfylde deres tomme ZENZ-produkter hos os, således at brugen af ny plastik reduceres. I samarbejde med Re-Plastic i København bliver den tomme emballage genbrugt og lavet til displays og inventar til vores saloner. Derudover har vi også affaldssortering og returordninger så affald ikke lander i naturen.

17 Partnerskab for handling

Vi samarbejder løbende lokalt som globalt med organisationer, der ligesom os arbejder for at støtte op om verdensmålene. Blandt disse er PlanBørnefonden, Dansk Folkehjælp, Mødrehjælpen, Knæk Cancer og UNICEF.

 

Frisør Steen TaastrupDY2Q1685.jpg

 

 

når PLANTERNE OG MENNESKENE VOKSER

I aktivitetshuset i Charlotteager i Hedehusene mødtes i 2018 en gang om ugen en række ældre - primært tyrkiske kvinder. De var meget fokuserede på deres dårlige helbred. Alle havde de den ene sygehistorie værre end den anden. Derfor inviterede Hacer Yildirim en sundhedsmedarbejder fra kommunen for at fortælle om hvad de kunne gøre for en mere sund livsstil. Dels fik de et foredrag - dels skulle de selv motionere.

Det var ikke nogen stor succes. Flere og flere faldt fra - især da de selv skulle motionere., fortæller Hacer.

Det går jo ikke, tænkte Hacer, der har boet i Charlotteager i over 40 år og kendte dem alle. De bliver nærmest mere og mere syge af at høre på alle de sygehistorier.

Jord under neglene giver bedre helbred

Hun ville have kvinderne i gang med at dyrke have og så - ad den omvej - få et bedre helbred. Via det boligsociale kontor fik hun kontakt til parkchef i kommunen, Claus Dahl og spurgte om ikke det var muligt at kvinderne kunne få lidt jord langs jernbanen at dyrke på.

Det var han med på - under den forudsætning at de skulle flytte - når områdefornyelsen havde brug for arealet. Der kunne dog godt gå noget tid.

Således gik Hacer og andre i gang i 2019 med at få gjort arealet klar og allerede første år meldte der sig 30 ældre kvinder, som var indstillet på at dyrke noget jord.

Coronaåret blev dog det helt store gennembrudsår for nyttehaverne. I stedet for at beboerne skulle sidde alene i frygt for smitte hjemme i lejligheden, var en have en god måde at komme ud af ensomheden og  sygefølelsen på.

Faktisk kan Hacer konstatere med en vis tilfredshed at der skete målbar bedring i fleres helbred. Nogle af dem, der klagede over smerter i ryg og knæ stoppede deres klageri. Som hun siger: de gravede smerterne ned og kartoflerne op. Flere stoppede med at ryge og en af dem kunne fortællle hvordan hendes kolesteroltal faldt fra 78 til 56.

Sikker succes

I dag er der 110 haver og venteliste. Succesen er ikke til at tage fejl af.

Noget som Hacer især er glad for er at deltagerkredsen er så bred som den er. Det er stadig flest ældre kvinder, men flere mænd (som ellers holder sig for sig selv) hjælper nu konerne. Der er alle mulige nationaliteter heriblandt 7 etnisk danske. En af de nye var en hundelufter, der var sur over hendes lufterute var ”besat”, men som nu selv har en have. Det er ikke kun for Hedehusene. Der er også haveejere fra Taastrup - og også yngre havedyrkere.

Der er ingen eksterne eksperter tilknyttet. ”Til sammen ved vi ganske meget og vi bliver  klogere år for år - det er en slags forskning. Vi dyrker selvfølgelig haverne uden sprøjtemidler.”

Det er godt nok havedyrkning, der er i centrum,  men det er fællesskabet der bærer det.

PS. Der er ikke nogen bestyrelse for haverne. Haverne indgår i Den skabende by, hvor bl.a. Hacer sidder i bestyrelsen.

 

Hacer 1.jpg

Samværshaver.jpg

Det er ikke bare haver det er også samvær

 

 

 

 

 

De kan bare det med affaldet

Erik Larsen, formand fortæller: ”Vi har plaget kommunen for at komme i gang, og har forberedt vores beboere helt tilbage fra oktober ved opslag på hjemmeside og på Facebook, hvor de er blevet ”bombarderet” med information om håndteringen af affaldet.

Omkring årsskiftet gik det så i gang. Der er kommet nye containere og alle beboere har fået en startpakke med det nødvendige udstyr til sorteringen.

Hvert kvartal får hver husstand en portion på 100 poser som de skal fylde kaffegrums, salat og kartoffelskræller i og levere til nærmeste genbrugscontainer. Får de for mange skal de leveres tilbage til ejendomskontoret.

Taastrup Have har 354 lejligheder, der beboes af en blandet flok af helt unge mennesker der er første gangs købere, midaldrende der er blevet skilt og ældre, der har boet i bebyggelsen i rigtig mange år.

De har alle taget rigtig godt imod den nye skærpede sortering, og stikprøver viser at sorteringen er helt i top, og at der kommer overraskende meget der kan leveres videre til oparbejdning. Tilsvarende er mængderne af restaffald, der skal til forbrænding faldet betragteligt.

Når affaldet er samlet ind kommer det til HCS-forbehandlingsanlæg i Glostrup, hvor poserne med madaffald sprættes op. Plasten frasorteres til genanvendelse og madaffaldet sorteres for urenheder af plast, pap og metal m.m.  

Madaffaldet neddeles til en pulp, som pumpes ind i biogasanlæg hvor det blandes med gylle og forgasses til biogas, som afsættes på naturgasnettet, hvor det fortrænger naturgas, som er fossilt brændstof. Den afgassede biomasse bliver til naturgødning, der kan erstatte kunstgødning, og spredes på markerne som gødning.

Indtil nu er 4200 husstande i etageboliger begyndt at sortere affaldet, og det er planen at inden årsskiftet er de sidste også med.

Fra 2022 skal alle en-familie boliger i gang med at sortere madaffaldet fra – sammen med alle de øvrige fraktioner, der skal sikres genanvendelse.Taastrup have pakke.jpg

Sådan ser startpakken ud, når man sorterer i samlede bebyggelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Ikke bare et værtshus

Værtshuse i Danmark er ved at være en uddøende race. Flere og flere må lukke og coronaen gør sit til at forstærke den tendens.

Når coronaen igen giver værtshusene mulighed for at slå dørene op, så er Pub 40 i Hedehusene imidlertid klar igen. Det står indehaveren Susanne Lousdal inde for. Hun har haft stedet siden den 1. december 2005, og det er en vigtig del af hende – men også af Hedehusene. Hun klarer økonomien med hjælpepakke fra staten og fra manden Morten.

Pub 40 er Ikke kun stedet man kan gå ind i og få sig ”en lille en” . Pub 40 er – som vel de fleste værtshuse – meget andet og mere end en beværtning. Det er et kulturelt frirum for 30 mennesker som i dagtimerne hver dag eller i hvert fald flere gange hen over ugen kigger ind. De kender hinanden og de savner stedet usigeligt, her hvor de nu møder en låst dør.

Her har de Pub 40 spareboxen hvor de hver uge indbetaler en femmer til fælleskassen og så ellers sparer op til de i slutningen af november – op til jul - får udbetalt hvad der er på kontoen. De fælles penge går til en god middag og musik. 

Det er stedet hvor der er en odd-set klub hvor man oddser på hvem der vinder fodboldkampe i superligaen. Det er her man tager en billard-turnering og her man kan få nye bekendtskaber med fælles interesser som teater, musik, ferie mv.

Susanne er den gennemgående der i øjenhøjde lytter og bekymrer sig for sine gæster. Hun holder ikke fri her under coronanedlukningen. Det er hende, der ringer rundt, når der er nogen hun bekymrer sig for. Hun sørger for at bage og bringe kage ud til en enlig ældre gæst der trænger til opmuntring. Hun har kontakt med 20 ud af de 30 brugere i dagtimerne.

Det kræver ikke nogen særlig uddannelse at bestyre et værtshus, men det er ikke alle og enhver der kan. Susanne har det sociale hjerte, der skal til. Hun har - inden købet i 2005 - været ansat i plejesektoren som hjemmehjælper og afdelingsleder for hjemmehjælpere. Empati og indføling ligger til hende og det er det, der driver hende. Det er ikke en forkromet guldgrube at betjene ølhungrende kunder.

Pub 40 og Susanne er en vigtig del af lokalsamfundet. Hun og manden Morten tager aktivt del i, at hjælpe det lokale idrætsliv i Fløng-Hedehusene Idrætsforening som  Pub 40 har en sponsorkontrakt med.

Hun er født og opvokset i Hedehusene-Fløng og er et yderst kendt ansigt. Ikke kun fordi hun altid har været her, men det har hendes familie også. Forældrene og børnene bor stadig i byen.

Susanne – og ikke mindst gæsterne – glæder sig til at kunne slå dørene op. Det bliver en festdag. Der er normalt åbent kl. 11 til kl. 20 – eller når den sidste gæst er gået. I weekenden til kl. 02 Det er her de yngre mennesker møder op fra arbejde. De har også brug for en snak, men nok mere for en stille øl. Sådan skal der være plads til alle - og det er der.....

 

Susanne Lousdal1.jpg

 

 

Idrætsfællesskab under corona

Idrætslivet er som alle andre lukket ned her i corona-tiden. Så må man tænke nyt i f.eks. Fløng-Hedehusene Idrætsforening (FH-I). En af dem der tænker nyt er Sine Nordbo der har sat gang i live undervisning hjemme fra stuen formidlet via Microsoft Team. Hun er startet undervisningen her fra januar 2021 hvor hun underviser i yoga og ballroom fitness for seniorer og andre. En gang om uge, to timers undervisning. On-line skaber hun et stærkt fællesskab, som motiverer deltagerne til at bevæge sig sammen - men hver for sig.

En af dem der har meldt sig og som er begejstret er vores lokale forkvinde Irina Bjørnø. Hun siger: ” På hendes dansetime bliver kroppen gennemarbejdet fra top til tå. Bevægelserne kan være bløde, fjedrende, svingende, langsomme, glidende og flydende. Eller seje stræk der afspænder musklerne og smidiggør bindevævet. Yoga er for alle – der er ikke nogen undskyldning at sidde i isolation og ikke dyrke sport. Øvelserne i yogatime øger din styrke, balance, jordforbindelse og stræber mod en sundere kropsholdning. De kan også reducere stivhed og smerter. Bevægelse er inspireret af rytmisk gymnastik og dans. Der vil være mulighed for en snak med de andre deltagere efter træningen hver gang. Tak til FHI Gymnastikforening. Jeg håber at andre gymnastikforeninger vil bruge de muligheder, som ligger i distance undervisning. ”

Ønsker man at være med eller vide mere så tjek http://www.fhigymnastik.dk/

Sine - hjemmegymnastik.jpg

 

 

 

 

 

DE TRÆDER PÅ DEN GRØNNE SPEEDER

Det er gået noget stille af sig at transportvirksomheden Frode Laursender bl.a. har sæde i Hedehusene fik transportbranchens grønne pris i oktober 2020. Det er en pris på 50.000 kr som gives af ITD (brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder). Prisen, der er transportbranchens fornemste pris, blev i oktober overrakt virksomhedens direktør Thomas Corneliussen. (Midt i billedet nedenfor).

Virksomheden har blandt andet optimeret chaufførernes kørestil i samarbejde med medarbejderne selv, opgraderet flåden, så 97 procent af lastbilerne nu lever op til Euro 6-standarden, indført eldrevne køletrailere, opført klimavenlige vaskehaller, udskiftet belysningen i lagerhallerne med LED og erstattet langt størstedelen af virksomhedens gasdrevne lagertrucks med eldrevne. Deres logo er ”Cool with no fuel”. 

Det forhold at man på virksomheden har inddraget medarbejderne/chaufførerne i indsatsen for den bæredygtige transport var noget som juryen, med Connie Hedegaard i spidsen, lagde meget vægt på. Derudover blev virksomheden rost for at de hele tiden måler på, at der sker fremskridt i begrænsningen af CO2-udslip. ”Der er mange der kun er nået til det grønne logo”, som hun understregede ved prisoverrækkelsen.

Hovedkontoret ligger i Vitten ved Århus, men værkstedet ligger på Roskildevej i Hedehusene. Her er 8 medarbejdere ansat.

Transportcentret bør inspireres

Høje-Taastrup er en transportkommune med et stort transportcenter, men ikke en kommune, der stiller miljøkrav til de mange virksomheder på hjul. Det til trods for at netop transportområdet er en af de helt store udfordringer i forhold til klimaet. I den forbindelse tjener Frode Laursen som et lysende eksempel som bør inspirere andre af de store virksomheder – også i Høje-Taastrup. Det vil primært ske gennem brancheorganisationen ITD som en række andre transportvirksomheder i Høje-Taastrup er medlem af.

frode-laursen.jpg

 

 

 

IKKE BARE RENGØRING

Firmaet er sat i verden for at gøre rent, men var det kun det, så gad jeg ikke. Sådan siger Andreas Legarth, der står i spidsen for det Høje-Taastrup baserede ”PlusRen”.

Vi skal have kunder der er 110% tilfredse med det vi gør, men betingelsen er da at vi har en arbejdsplads hvor folk er glade for at være – helst har en passion for at yde det optimale.

Netop den store respekt for medarbejderne og hans evne til at inkludere de, der er på kanten af arbejdsmarkedet, er forklaringen på at Andreas Legarth og PlusRen den 3. december fik årets handicappris for virksomheder.

Det viser sig ved, at omkring en tredjedel af medarbejderne er ansat i flexjob, med personlig assistance eller i et praktikforløb. Som virksomhedsindehaveren siger til Roskilde Dagblad ”Det giver super god mening at ansætte dem. Det betyder meget for dem at komme i arbejde, og de vil virkelig gerne arbejde, og så er de aldrig syge. Derfor er de god arbejdskraft for virksomheden.”

Andreas har det udgangspunkt at jo mere du giver jo mere får du. Det afspejler sig ikke kun i forhold til medarbejderne, men også i hvad de gør med overskuddet, når den 30 mand store arbejdsstyrke er betalt.

Pengene kommer ud og hjælper forskellige steder som Andreas synes godt om. Lige nu støtter de Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Læger uden grænser, Dansk-Nepalesisk forening (miljøkompensation for Andreas`s ture i bjergene).

De har også et lokalt fokus. Da corona blev aktuelt i foråret forærede de kommunen en pæn stor portion håndsprit og så betænkes Swim Team Taastrup og Sengeløse Gymnastik og Idrætsforening (Andreas bor selv i Sengeløse).

Endelig kan siges at Andreas er helt bevidst om at det også handler om bæredygtigheden. Derfor er PlusRen her i 2020 blevet tilsluttet Bæredygtig Bundlinie , hvor virksomheden gennemgås for at finde måder hvor man i stærkere grad kan tage vare på ressourcerne herunder energiforbruget.

 

Andreas PlusRen.jpg

 

 

 

Hensyn til bierne, ressourcerne, energien og klimaet

Der er erhvervsvirksomheder, der er i den grønne førertrøje, og viser det gode eksempel. Tag nu f.eks. PM-Teknisk Isolering i Hedehusene, der bl.a. arbejder med isolering af ventilationskanaler ude og inde.

Her har de med overmontør Gert Bergstein Holm i spidsen taget markante skridt. Inden man overhovedet er kommet til indgangen kan man se at det ikke er nogen helt almindelig produktionsvirksomhed. Der er etableret insekthoteller og der er vild bevoksning a.h.t. sommerfuglene og bierne. Kigger man op på taget så ligger der solceller.

Som Gert Holm siger: ”Vi prøver at gå en mil mere end vi skal – f.eks. når det gælder vores isolering, hvor vi har højere isoleringsstandard end lovens krav. Det gælder også for affaldssorteringen. Her sorterer vi i pap, papir, træ herunder træpaller, aluminium, jern og husholdningsaffald.  Derudover ryger der hver uge en stor container tilbage til Rockwool med afskåret mineraluld, som de så genanvender.

Langt det meste af affaldet kan de sælge – ikke for en høj pris, men prissætningen er jo tegn på at det bliver genanvendt. Et minimum af affaldet kommer i deponi – og det er dyrt, så det skal vi undgå, understreger Holm.

De arbejder i byggebranchen og her er konkurrencen hård og det er ikke kendt for at være en særlig miljøbevidst branche, men nogen skal jo skille sig ud. Og vi tror jo på at der er kunder der får øje på os  p.g.a. vores grønne initiativer.

Virksomheden har overenskomst med 3F og DI for deres 30 medarbejdere hvoraf hovedparten kommer fra Lithauen. ”Det er ikke fordi vi vil have billig udenlandsk arbejdskraft, men vi kan ikke finde nye dansk talende medarbejdere, understreger Gert Holm. Udover overenskomstdækket løn sørger de for at der er lejligheder til deres udenlandske medarbejdere, hvor der er ordnede Covid19-sikrede hygiejne-forhold.  Det kræver lidt ekstra at lære medarbejdere, der taler engelsk eller litauisk regler for f.eks. kildesortering, men når først de har forstået det, så fungerer det fint, som Holm siger.

PM Teknisk Isolering er lige flyttet i nye lokaler i Guldalderen 46 i Hedehusene og har fået flere medarbejdere ansat, så det ser ud til at gå dem godt.

 

PM tek.jpg

 

 

 

 

Første nattog i seks år stopper i Høje Taastrup

Så kommer der igen nattog fra Danmark til udlandet. Nattog er et alternativ til flyvning og derfor så vigtige for klimakampen.

Nattog er en bekvem rejseform, hvor du kan rejse langt med tog uden at rejsen opleves som trættende og lang. Tværtimod vågner du udhvilet efter en nat i en seng, klar til næste dags oplevelser, møder og forretningsopgaver - Og du gør det næsten uden at belaste klimaet et klimaaftryk.

Det gøres der nu noget ved og Høje-Taastrup er en af tre stationer i Danmark på vejen sydpå (de andre er Odense og Kolding).

Det er det private svenske Snälltåget der står for det og deres første tog afgår sydpå fredag den 5. februar 2021 og tager skiturister med til Østrig.

Det er kun en begyndelse. Når skituristerne stopper så sender Snältåget rejsende med til Hamborg og Berlin med hyppigere afgang, men desværre ikke med stop i Høje Taastrup.

Der er flere nattogsafgange i støbeskeen fra 2022. Der sker noget. Det er ikke mindst NGOen Rådet for Bæredygtig Trafik, der meget aktivt har arbejdet for nattogene som alternativ til flyrejserne.  

Starten på nattogene i Danmark fejres den 5. februar i tidsrummet kl. 15.30 – 16.15 på Høje Taastrup station. Først i hallen og derefter på perronen. Transportministeren Helge Engelbrecht er inviteret, men har ikke svaret.

Det ligger dog fast at der er tale om en festlig dag med musik, lejlighedssang, festlig nattøj. God grund til at glæde sig over at alternativerne til flyrejserne bliver mere mangfoldige.

Snälltåget – Wikipedia

 

 

EN POSITIV HISTORIE FRA JOBCENTRET

Bisiddernetværket, som Alternativet tog initiativ til i foråret 2019, vil gerne fortælle en positiv historie om en borger der – i kommunens jobcenter - har oplevet en kompetent og empatisk behandling fra start til slut. Det er nu lykkedes, idet Lani Hansen fra Taastrup har henvendt sig og har fortalt sin historie:

Lani Hansen fik en blodprop i hjernen i april 2018 efter at være blevet fyret fra sit arbejde. Da hun blev raskmeldt lykkedes det hende igen at få job, men også her blev hun fyret med begrundelser, der tydede på fortsat hjerneskade.

Hun kontakter kommunens jobcenter, hvor en emsig jobkonsulent presser hende til, hvad hun oplever som et meningsløst 8 ugers jobsøgningskursus, der bare gør ondt værre.

Hun opsøger sin læge, der henviser hende til Hjerneskadecentret i København.  Hun kommer for, efter et par måneder og er her i otte uger. Hun oplever en yderst kompetent og ansvarlig behandling, men er stadig syg, men nu mere med psykiske følgevirkninger.

Her kommer hun derfor i forbindelse med kommunens sygedagpengekontor, hvor hun kommer i kontakt med Oline Ulvseth. Hun opfører sig yderst taktfuldt og presser ikke på: ”vi venter til du har det bedre, men jeg ringer til dig en gang om måneden og hører hvordan du har det”.  

Der går et par måneder og efterhånden oplever Lani at have overskud til fysisk at møde frem. Oline kobler hende med en mentor fra ”Job og Råd”, Susanne og sammen finder de et sted, hvor hun kan komme i praktik. Også her oplever Lani en imødekommenhed og vilje til at lytte. Ambitionen er at Lani skal kunne godkendes til fleksjob.

Hun får praktikplads i en skobutik i City 2, hvor hun starter med at skulle arbejde to ugentlige timer, men arbejdstiden trappes op med ønsket om at se, hvor mange timer hun kan klare at arbejde om ugen uden det går ud over helbredet. Efter knap ½ år i praktik lander de på at hun kan klare 12 ugentlige timer, men desværre kan hun ikke ansættes i skobutikken.

Praktikken stoppede da corona-nedlukningen satte ind, men Oline fortsatte med at skaffe dokumentation for at Lani kunne komme for rehabilitetsteamet. Det kommer hun den 17. september. Lani var meget nervøs ved at skulle mødes med en kreds af fagspecialister som hun ikke kendte, men hun blev beroliget af Oline, der også deltog i mødet. Lani ønskede ikke en egentlig bisidder, men fik en veninde med for, som hun siger ”fire ører hører bedre end to”.

Mødet var dog en god oplevelse for Lani. Hun oplevede en kreds af mennesker, der viste interesse og stillede relevante spørgsmål. Hun fik fleksjob-bevillingen. Oveni det tilbød repræsentanten fra kommunens sundhedscenter hende at hun – med kommunens mellemkomst - kunne komme omkring en diætist, så hun helbredsmæssigt var bedre rustet til at søge et fleksjob.

Lani er meget taknemmelig for den behandling hun har fået og er, med sine 55 år, klar til at søge et fleksjob med basis i det omfattende CV hun har fra tiden før blodproppen.

Om historien siger Knud Anker Iversen: ”I Bisiddernetværket har vi to fokusområder:  Den restriktive lovgivning og sagsbehandlernes holdning til borgeren. Vi har ikke store muligheder for at ændre lovgivningen, men der er forskel på hvordan sagsbehandleren tager imod borgeren, og det er denne modtagelse som vi her har haft fokus på”

Vi ville gerne have overrakt én buket blomster, men det lykkedes ikke.

Centerchef Michael Wittendorff siger ” Mange tak for opmærksomheden på en positiv historie, som vi nu mener alle vores medarbejdere leverer i alle sager. Jeg kan forstå, at du ønsker at overbringe medarbejderen en buket blomster i den anledning. Vi har i Borger- og Arbejdsmarkedscentret truffet en beslutning om, at vi ikke modtager gaver, hverken fra borgere, virksomheder eller samarbejdspartnere.”

Lani Hansen.jpg

Lani Hansen er godt tilfreds med den behandling hun fik på Jobcentret

 

 

 

 

 

 

Ordnede tænder åbner døre

Det betyder noget, hvis du mangler tænder eller har en åbenlys ringe tandhygiejne. Har man ikke styr på tænderne vil man typisk skamme sig og føle sig udstillet. Tænder koster og når de ikke er ordnet, må det være tegn på, at man er fattig.

Det forhold er en række tandlæger og klinikassistenter i Høje-Taastrup opmærksom på og i starten af 2019 tog de et initiativ – kaldet ”Børsterne” - med at yde gratis tandbehandling til særligt udsatte borgere. Ikke færre end 20 mennesker tilbød sig med at give tre timers gratis tandlægehjælp i kommunens tandklinik på Borgerskolen hver torsdag eftermiddag. Nogle hver 14. dag andre hver måned og andre igen ad hoc, når der var brug for dem.  En lokal tandtekniker, der har kunnet hjælpe med at lave tandproteser, meldte sig også som frivillig.

Indsatsen koordineres af Nanna Mørkegaard. Hun fortæller: ”Det har været fantastisk at se den forandring det har gjort for folk, at de nu pludselig kan smile med hele ansigtet uden at skulle skamme sig over hullerne i munden. Foreløbig har vi kunnet hjælpe 50 borgere, som har fået en eller flere behandlinger afhængig af hvor slemt det stod til. Det har kunnet lade sig gøre fordi alle parter har kunnet se det meningsfulde i det. Udover de frivillige, så har kommunen stillet sig velvilligt til rådighed. Udover gratis lokaler har kommunale puljer kunnet bidrage med betaling af materialer. ”

Borgerne har skullet visiteres til den gratis hjælp, og det er typisk hjemmevejledere, misbrugsvejledere eller Blå Kors, der har henvist. Det er også hjemmevejledere, der har fulgtes med borgeren til tandlægen og hjulpet til med at gøre processen mere tryg. Tandlæger og klinikassistenter har også været meget tålmodige og givet sig god tid overfor disse mennesker, der for manges vedkommende måske ikke har siddet i en tandlægestol i 25 år.”

Det gode ved ”Børsterne”, er at ordningen er forholdsvis ubureaukratisk, med et meget begrænset  papirarbejde. Den frivillige ordning i Høje-Taastrup er ret unik. Der findes dog enkelte lignende ordninger bl.a. i Ballerup og København. Disse initiativer vurderer Nanna Mørkegaard har været med til at bane vejen for at folketinget i 2019 besluttede at gennemføre den sociale tandpleje, der netop er rettet mod at sikre at udsatte borgere kan få gratis tandhjælp.  Den er trådt i kraft pr. 1. juli.

 Den nye lov om socialtandpleje giver mulighed for at den enkelte kommune kan tilbyde socialtandpleje til en bred kreds af socialt udsatte hvis de selv vælger, der er blot endnu ikke taget stilling til hvordan det skal implementeres og hvem der skal være målgruppen.  

”Børsterne” modtog i 2019 årets Handicappris for deres enestående arbejde.

Tandlæge.jpg

Arkivfoto

 

 

 

 

Taastrupgaard – et skønt sted

”Jeg skal beklage, men jeg har kun Taastrupgaard eller Charlotteager at henvise dig til”. Det var den besked som Stefan Petersen fik, da han for 15 år siden – sammen med sin kone Malene – måtte sælge lejligheden i Gadevang, som de ikke havde råd til at bo i mere.

De tænkte at det gjorde vel ikke noget at se på det. Lejlighederne skulle være gode, havde han hørt. Huslejen var til at overskue og sammen rykkede familien – hvor der på daværende tidspunkt var to drenge – til Taastrupgaard.

De bor der stadig og er glade for at bo der, og familien er blevet forøget med en dreng og en pige. Den ældste går – som den eneste etnisk danske i sin klasse – på Ole Rømer-skolen afd. Selsmose. Konen var noget utryg ved det og de diskuterede, om ikke han skulle på privatskole. De blev dog enige om, at lade det komme an på en prøve, og i dag trives han mellem de mange sorthårede børn.

Stefan får mange bemærkninger, når han fortæller at han bor i Taastrupgaard. Historier om kriminelle bander, der brænder containere og kældre af verserer stadig, til trods for at det er mere end fire år siden, der sidst var brandstiftelse.

På spørgsmålet om han slet ikke har været i konflikt som ”mindretals-dansker” fortæller han en historie, der kan illustrere det. Hans 45-knallert var en dag stjålet. Det provokerer ham, at han kan se nogle unge, der kører rundt på den, og han kontakter politiet. De havde ikke tid.

Så beslutter han selv at tage affære og tager så fat i de to drenge, der kører rundt på den. De nægter at udlevere den, og stiller spørgsmålstegn ved om det er hans. Så kommer der flere rødder til og spørger hvad der sker. Han siger at han såmænd bare vil have sin knallert igen. Det kunne nemt trappe op, men så spørger en af rødderne ”Bor du ikke i nr. 195?”. Noget tøvende svarer han ja, og de lyser op i et smil. ”jamen det er jo brandmanden”. Stefan havde da et halvtidsjob som brandmand og her har flere af rødderne mødt ham - bl.a. fordi flere deltager i ”ildflue-projektet”, hvor unge mennesker oplæres i elementær brandmandskab. 

Siden har der ikke været antydning af konflikt, og Stefans børn kan lege uden at han eller konen skal være bekymret. ”Det eneste jeg kan være utryg ved er planerne om at åbne op for trafik inde i Taastrupgaard i forbindelse med ”Ghetto-planen”. ”

Hvis jeg ønskede en rolig tryg tilværelse sammen med andre, der lignende mig skulle jeg jo flytte i parcelhus bag ligusterhæk. Jeg ønsker mangfoldighed og at mine børn skal blive robuste og kunne klare sig uden at skulle ”curles”. Jeg regner bestemt med at blive i Taastrupgaard mange år endnu.  

Stefan + 195.jpg

Stefan er 41 år og arbejder i 3F med ansvar for chaufførområdet

 

 

 

 

 

 

DELEØKONOMI NÅR VI HANDLER

REMA 1000 har gennem et par år haft et meget populært og miljøvenligt  initiativ som er blevet boostet under coronakrisen.

Det er i virkeligheden ganske enkelt: Når du alligevel skal til din lokale REMA1000 butik for selv at handle, så kunne du jo også tage med til naboen.

Der er tale om et godt bæredygtigt princip om at styrke den lokale handel. Men også at lave onlinehandel på en anden måde end de store online forhandlere som nemlig.com gør. De leverer ud fra et centralt lager og i store lastvogne.

Kort transportvej

Her er transportvejen meget kortere og den foregår - ifølge REMAs opgørelse - i 90% af tilfældene på cykel eller til fods..

I øvrigt viser et pristjek foretaget i Politiken at online-leveringer at REMA 1000 er den billigste. Den koster bare det som lægges over i prisen til den flinke nabo.

En sidste god ting er at det styrker fællesskabet i lokalsamfundet, da leverancen kan være en god anledning til at man lærer nye at kende.

Vigo styrer

Det hele er bygget op omkring en app ”Vigo” som formidler kontakten mellem den der skal hente og den der har brug for at få noget hentet.

REMA 1000 på Høje Taastrup Torv er en af butikkerne og her ytrer købmand Martin Dehn stor tilfredshed. Han konstaterer at de i forbindelse med coronakrisen har oplevet en markant fremgang i antallet af brugere.

Martin Dehn siger at butikken under coronakrisen oplevede en markant tilbagegang i omsætningen. Nemlig den omsætning der var knyttet til de mange pendlere som nu ikke længere benyttede tog og bus. En del af den tilbagegang er blevet modvirket af den øgede interesse for ”vigo”.

Han fortæller om den lokale opbakning  at pr. juli måned var der registreret 1.070 digitale kunder og 453 digitale indkøbere i butikken i Taastrup.

I samme måned blev der leveret 252 opgaver, mens der kun var en enkelt udløben opgave.

(På landsplan har mere end 250..000 hentet appen).

Stop spild af mad alle dage

Når vi alligevel er inde på bæredygtigheden fortæller han at butikken nu hver dag har aftale med lokale aftagere af mad, der ellers ville være blevet kasseret fordi sidste salgsdato er for tæt på.

Blandt aftagerne er Stop Spild af mad på Paraplyen i Taastrup, der henter mad hver mandag og onsdag.

REMA 1000 -2.jpg

 

 

 

 

 

Biavlere i ”ghettoen”

I Taastrupgaard har de et grønt hjørne. Her kan beboerne mødes for – i højbede – at dyrke forskellige grøntsager. Det er der en del der gør.

Sammen med grøntsagerne er der fem bistader. De har stået tomme de sidste par år, men i 2020 kom der gang i dem takket være et samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen og et par eksterne bi-venner. Der blev lavet et mindre bilaug bestående af seks beboere – 4 kvinder og to mænd. Alle dansk-tyrkere.

Nu er den første honning høstet. Det blev en god høst med 56 kg god og velsmagende honning. De seks biavlere har hver fået 5 glas, mens resten er solgt til andre beboere under betegnelsen ”ghetto-honning”. Den er nærmest revet væk og de overskydende penge er indgået i afdelingsbestyrelsens pulje, der skal dække udgifterne.  Selvom staderne stod der fra et tidligere ”integrationsprojekt” så har det alligevel krævet udgifter til f.eks. nye bifamilier, ny slynge og tavler.

I slutningen af august er der så anden høst, og her er der heller ikke usikkerhed m.h.t. afsætningen på ghettohonningen. Tværtimod frygter de lokale biavlere at der er honning-interesserede der ikke når at få del i den lokale honning. Den vil således være rationeret.

Der er enighed om at bilauget fortsætter i 2021 idet der i sæsonen er blevet flere kyndige biavlere. Hvordan det sker er der ikke afklaring på endnu.

Bilaug 2.jpg

Aydin mente ikke at bidragt skulle være nødvendig. Som hun siger "Det er mine venner". Der skete da heller ikke noget. 

 

 

DE HAR BÆREDYGTIGHED SOM SIGTELINIE

Til manges overraskelse er Lidl-supermarkedskæden, den kæde, der er længst fremme i skoene, når det gælder miljø og klima. De overgår langt den højt-profilerede Coop-koncern. (*Læs kommentar fra Coop nederst) Hør her:

I 2020 kommer de til at neutralisere deres udledning af CO2 på deres forbrug af energi (el og varme) og egne aktiviteter (herunder firmabiler). De investerer i solceller, energieffektivisering og co2-kvoter.

De udfasede allerede i marts turbo-kyllinger (kyllinger opfostret på 36 dage). Aldi fulgte efter i juli. Andre sælger stadig. De har således udskiftet en hurtigvoksende race med en langsomtvoksende, så al fersk kylling kan påføres det statslige dyrevelfærdsmærke med ét hjerte.

Ang. plast så arbejder de sammen med Plastic Change. Det har bl.a. ført til, at de fra juli 2019, som den første discountkæde i Danmark, har kunnet tilbyde kunderne et genbrugeligt alternativ til frugt- og grøntposerne af tynd plastik. For hvert solgt sæt Green Bags donerer de 50 øre til Plastic Changes arbejde i kampen mod plastik i havene. Derudover har de en målsætning om at reducere deres samlede plastforbrug med minimum 20% inden 2025.

De arbejder sammen med ”Plant er træ”. For hver butik de åbner, planter de bl.a. 100 træer i samarbejde med Plant et Træ. Derudover donerer de bl.a. frugttræsplantager til institutioner rundt i landet.

De har en målsætning om at genanvende 89% af deres affald, hvilket var tilfældet i 2016. I 2017 og 2018 nåede dei kun hhv. 86,6% og 87,6%. De tager imod al emballage – også det uden pant (konservesdåser modtages bl.a. i butikken i Taastrup).

De er imod madspild Derfor har de igangsat flere initiativer i kampen mod madspild.  F.eks. er de med i ”To good to go”. For kunderne betyder samarbejdet, at de kan købe ”lykkeposer” for 29 kroner med overskudsmad (værdi ca. 90 kr), der enten har beskadiget emballagen, nærmer sig udløbsdatoen eller har skønhedsfejl. Til højtider som påske, pinse og jul kommer frivillige af Blå Kors Danmark og afhenter overskudsmad fra Lidls butikker. De frivillige sørger for, at maden kommer udsatte borgere til gode. Initiativerne er en del af deres målsætning om at halvere vores totale madspild med 50 % inden 2030.  

De er meget bevidste om sojas meget uheldige virkning på fældning af regnskov i Sydamerika. Derfor var de den første dagligvarekæde i Danmark, der købte RTRS-certifikater (roundtable on responsible soy) svarende til deres samlede sojaforbrug. Konkret bruges disse certifikater til at støtte udvalgte landbrug i Maranhão og Piauí i Brasilien i deres omstilling til en mere bæredygtig sojaproduktion. Siden september 2017 har de forpligtet sig til årligt at købe certifikater i en størrelsesorden, der dækker 100 % af deres sojaaftryk. De er i øvrigt også medlem af Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, der fokuserer på ansvarlig produktion af soja.  

Da de startede i Danmark i 2005 var hovedparten af deres produkter tyske (de er en tysk ejet koncern). I dag er hovedparten af deres frugt, grønt og kød af dansk oprindelse. Transporttiden er kortere og samtidig øges holdbarheden på ferskvarerne. De har mere end 240 danske leverandører.

For god ordens skyld skal det nævnes at Lidl har overenskomst med HK og at de gode miljø-takter således ikke forventes at ske på medarbejdernes bekostning. 

Der er 130 butikker i Danmark. En af dem er i Høje-Taastrup. Det ligger i City 2. Man kan læse mere på www.lidl.dk/CSR.

Kommentar fra COOP: 

Der er ingen tvivl om, at Lidl gør en indsats for at være en ansvarlig butik. I Coop har vi gjort en indsats siden 1930 - og vi er blandt eksperter udråbt til de kæder i Danmark, der gør den langt største indsats. Du kan se 182 udvalgte ansvarlighedshandlinger her: https://tidtilathandle.coop.dk/ I forhold til dit link kan siges: - Coop går ikke kun efter at være CO2-neutral med efter at være CO2-positiv (altså at fjerne mere CO2 end vi udleder) - I Coop samarbejder vi ikke bare med en plastikorganisation, vi reducerer mængden af plastik i vores butikker og emballage. Vi genbruger også 100% af vores eget plast til nye bæreposer. Det synes vi er en langt mere bæredygtig indsats - Vi nøjes ikke med at plante 100 træer. Vi opretter 10 folkeskove på i alt 100 hektar. Det giver langt, langt, langt, langt flere end 100 træer pr. Coop-butik. Desuden har vi vi vores app åbnet for, at kunderne kan plante træer i ulandene. Det bliver til tusindvis af træer hver måned. - Vi genanvender stort set alt vores affald. Næsten alt affald bliver til enten biobrændstoffer (og en mindre del til bæreposer), så vi kan spare CO2-udledning - Vi er også mod madspild. Vi har lanceret mindre forpakningerne, så det er nemmere at undgå madspild for husstande med én person. Derudover er vi Danmarks største leverandør til TooGoodToGo, ligesom vi donerer overskudsmad til udsatte. - Vi var Danmarks første (og største) til at gøre vores forbrug af palmeolie bæredygtigt. Vi var de første (og er stadig de største) når det gælder bæredygtighedsmærkning af træ via FSC. - Vi har skam også en meget, meget stor andel af danske varer. Antallet af danske leverandører i Coop overstiger langt, langt, langt, langt mere end 240. - Vi har haft overenskomst med HK siden grundlæggelsen Og hertil kommer: afskaffelse af farlige, kemiske stoffer (som de første i detailhandlen, dyrevelfærdspolitikker gennem 90 år, høje krav til pesticidindhold, uvildige test af frugt og grønt, højere sikkerhedskrav til legetøj osv.)

Alt i alt: Jeg synes ikke, at dem, der skriver "De overgår langt den højt-profilerede Coop-koncern" har gjort deres hjemmearbejde grundigt nok.

Mvh Kristian, Coop

 

Lidl.jpg

 

 

PERSPEKTIVRIGT BYLANDBRUG I HØJE-TAASTRUP

Et usædvanligt og perspektivrigt initiativ er på vej til Høje-Taastrup. Det hedder Nordic Harvest og er et moderne bylandbrug, hvor man på Grøntorvet på 14 niveauer dyrker en række planter i et hydroponisk anlæg.

Det er en erfaren erhvervsmand og iværksætter Anders Riemann, der står bag, og han har inden anlægget åbner til oktober gjort en række tanker og sat sig grundigt ind i dyrkning. I den forbindelse allieret sig med mennesker der har forstand på bl.a. biologi og  føevarer bl.a. formanden bag ”Meyers køkken”.

I første omgang vil det være krydderurter og salater, der skal dyrkes således at de ”fordres” ved at få recirkuleret næringsberiget vand direkte tilført til frø og rødder. Senere er der planer om at udvide sortimentet til at omfatte en række andre grøntsager.

Ikke økologi - det står ikke i jord

Næringsstofferne kommer fra fermenterede planterester tilført mineraler som jern, zink o.l.

Der er ikke tale om en produktion der kan benævnes økologisk selvom frøene er økologisk fremstillet. Det hænger sammen med at økologireglerne kræver at planterne skal have stået i jord.

Der er dog tale om et meget klimavenligt anlæg, idet der ikke bruges fossile brændstoffer. Energien vil være baseret på vindmøllestrøm og på sigt solceller der lægges på taget. Vandforbruget vil være på 5-10 % af hvad der ellers benyttes for tilsvarende produktion, og så er der tale om en meget effektiv produktion, idet man hen over året vil kunne høste op til 15 gange.

Begrænset transport

Transportomkostningerne vil også være yderst begrænset da virksomheden er omgivet af grønthandlere der allerede har vist stor interesse for de lokale produkter.

En række private investorer har skudt 62 mio kr ind i projektet og har indvilget i at de første fire år vil der ikke være udbytte, da al overskuddet skal bruges til at konsolidere virksomheden.

Der er flere hydroponiske anlæg i denne størrelsesorden i USA men i Europa kendes det kun fra England. Der er altså tale om et dansk pionerprojekt med nordiske perspektiver idet Anders har planer om lignende anlæg i vore nordiske nabolande.

Alternativ til soja-import

En del af fortællingen omkring Nordic Harvest er den soja som dansk landbrug importerer fra bl.a. Brasilien. Arealer hvor der før har været regnskov. Som Anders Riemann påpeger kan vi ikke pege fingre af regnskovsbrændingen så længe vi ved vores krav om billige svinekoteletter understøtter den uholdbare import. Her har han også et bud idet et ”restprodukt” fra produktionen i det store væksthus vil være planterødder, der vil have samme næringsindhold som den importerede soja, og vil således kunne erstatte den klimaskadelige import.

For at gøre målet fuldendt har Anders planer om at etablere en ikke-kommerciel afdeling, der hedder Nordic Reforestation som har til formål netop at begrænse den omfattende skovfældning ved en produktomlægning. Det har hjemmesiden www.nordicreforestation.com og bliver lanceret til efteråret.  

NordicHarvest_Drawing.jpg

Bylandbrug på 14 etager. Sådan vil det komme til at se ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blomster som miljøbuketter

Når stadeholderne på Grøntorvet i Taastrup har fået solgt deres blomster til de lokale blomsterhandlere, så bliver der blomster tilbage, som de kasserer. Eller rettere ”kasserede”, for to unge lokale iværksættere fanger blomsterne inden de smides ud. De er jo stadig friske og kan da stadig bindes til fine buketter. Det er Johan Vang Wildt og Artin Hodanloo, der begge er 19, der griber blomsterne og redder dem fra kassation. De kalder de reddede buketter for miljøbuketter og kalder deres forretning for Flowering Denmark.

Klokken 10 om formiddagen har de faste blomsterhandlere været på torvet og så er det tid for de friske unge mennesker der har en aftale om at kunne købe resterne 30-40% billigere. Der er altså basis for en god forretning som også kommer deres kunder til gode. Kunderne er først og fremmest erhvervsvirksomheder der godt vil have blomster til at live op eller som de igen vil give videre til deres kunder. Private kan dog også – via deres hjemmeside www.flowering.dk bestille buketter til levering.

Flowering Denmark er den eneste blomsterbutik af sin art i Danmark, og nok også den eneste butik der ikke ligger langs et butikstrøg. Butikken ligger i Grønttorvet og der er således en meget kort transport fra leverandør til deres butik. Her har de så forlods fået bestillinger på de forskellige typer buketter, som de så binder. Når det er sket skal de leveres ud til kunderne, som er virksomheder og privatpersoner i hovedstadsregionen og Roskilde-egnen.

Begge iværksættere har afsluttet deres gymnasieuddannelse og har ikke planer om at fortsætte med videregående uddannelse. De er dedikeret blomster og er begge opmærksomme på klimaet og miljøet. De er godt klar over at hovedparten af deres blomster kommer fra lande uden for EU. Derfor vil de gerne kunne tilbyde lokalt producerede blomster, der ikke har været en lang rejse undervejs.

glad-buket.jpg

 

 

 

 

De vil lave Peace cup

Der er flere ting der samler os end der skiller os. Senest illustreret ved vores fælles bestræbelser på at begrænse corona-virusen.

Der er dog meget andet der knytter os mennesker til hinanden. Et af dem er glæden ved idræt – ikke mindst nyder vi enten at spille eller se på fodbold.

Noget andet som vi har til fælles er ønsket om at kunne leve i fred og fordragelighed med hinanden.

Endelig bekymrer vi os for vores børn. Hvad er det for en verden de skal vokse op i og hvordan ruster vi dem bedst?

Hvorfor så ikke kombinere disse elementer – fodbold, børn og fred? Det er i hvert fald det som to frivillige i HTI (Høje Taastrup Idrætsforening) Adem Demir og Mouritz Belstrup arbejder for. De vil i maj 2021 gennemføre en Peace cup hvor børn fra HTI (hvoraf mange har indvandrerbaggrund) spiller fodbold med børn fra helt andre miljøer –primært fra Høje-Taastrup. Det skal ske i en turnering, der afvikles over en dag. Børn som måske ikke har mødt hinanden før, men har det til fælles at de elsker at løbe efter den runde kugle. Der skal være konkurrence. Der vil være et vinderhold, men der skal først og fremmest være en tryg, sjov og rar atmosfære som giver børnene noget godt med i bagagen – f.eks. basis for en mere fredelig omgang med andre, man ikke kender. Ønsket er at ruste børnene til at leve i en mere og mere globaliseret verden, hvor der skal være plads til kulturel mangfoldighed ?"

Også de voksne

De to ildsjæle lægger ikke skjul på at arrangementet ikke kun er rettet mod børn, men også de voksne – ikke mindst børnenes familie. Derfor er det besluttet at fredscuppen gennemføres samtidig med Gadehavefestivallen som i 2021 – for første gang – vil være placeret i maj. 

Hovedparten af Peace cup foregår ikke på dagen i maj. Det  mester er det der sker i perioden op til. Børnene skal træne og de skal spille træningskampe inden. Forældre skal inddrages i forberedelserne – ikke bare omkring sportsarrangementet, men også det samlede arrangement med Gadehavefestivallen.

Og så har de en forventning om at der også vil være et ”efter”. At man igen kan mødes for at dyrke sport sammen – men også for at hygge sig med hinanden.

”Vi vil sætte en bold i gang og så håber vi på at den ruller videre”, som de siger.

Allerede nu kan man melde sig hvis man er interesseret i at bidrage – stort eller småt – til peacecup og hvad deraf følger. Kontakt Moritz Belstrup moritz.belstrup@gmail.com

Tlf 22754376 eller Adem Demir ademzade@gmail.com Tlf 23723017.

 

Peace cup 2.jpg

Her ses de to ildsjæle bag Peace Cup, Adem tv, Mouritz th. Billederne er taget i forbindelse med Alternativets årsmøde/generalforsamling den 3. marts. 

 

EN UDDANNELSESMÆSSIG OASE

Den 1. august 2019 fik vi en ny skole i Høje-Taastrup nemlig FGU-skolen (Forberedende Grund Uddannelse). Skolen ligger på Rugvænget 7-9 i Taastrup og var før en produktionsskole.

Forskellen er at produktionsskole primært lægger vægten på de praktiske uddannelser, mens FGU-skolen er mere sammensat således at de mere almene fag som dansk, matematik, samfundsfag, engelsk får en mere fremtrædende plads.

FGU-skolen retter sig mod unge mennesker i alderen 15-25 år og har i dag 100 elever primært fra lokalområdet.

Skolen er en del af FGU-Øst, der består af fem skoler udover Taastrup så Greve, Solrød, Lejre og Roskilde. Den er et mere alment alternativ til gymnasiet. Der er tale om et to-årigt forløb, der skal sikre at man efterfølgende står bedre rustet til at kunne komme videre i uddannelsessystemet eller i et job.

Stabilt lærerkorps

Skoleleder er Sus Berlick, og hun har været med fra starten hvor der var tale om produktionsskole. Hun er meget fortrolig med sit lokalområde og kender (og kender til) rigtig mange af de unge, der er på kanten af samfundet. Unge mennesker som – hvis ikke de havde FGU-skolen i ryggen – meget nemt kunne komme ”ud i noget snavs”. FGU-skolen er et helle hvor de unge mennesker oplever sig set, hørt og respekteret. Der er således meget få elever, der smutter i utide. Det er lykkedes at skabe et uddannelsesmiljø hvor lærerne er glade for at være – meget lille udskiftning. Man oplever et meget engageret lærerkorps.

40% af eleverne har en andet etnisk baggrund end dansk, og det er udgangspunktet er der skal være en god balance så der ikke – som vi har set på andre uddannelsessteder – bliver så stærk en overvægt af elever med udenlandsk baggrund at etnisk danske elever holder sig væk. Sådan er det ikke her.

IMG_9517.jpg

Læs mere her.

 

 

De danner bro til foreningslivet  

Man kan reagere på to måder når man støder ind i at unge der er socialt eller økonomisk pressede. Man kan vende ryggen til og sige at det angår ikke mig – eller man kan åbne en dør så de nemmere bliver en del af fællesskabet. Det sidste gør BROEN.

BROEN er en forening i Høje-Taastrup der har eksisteret siden marts 2017 og som har til formål at modvirke den ulighed, som findes i socialt udsatte familier, og som er med til at øge børnenes risiko for en udsat position i voksenlivet  Det skal ske ved at åbne for at de kan blive en del af det lokale idræts- og fritidsliv. Bestyrelsen består af folk, der ved hvad de taler om: folk fra det lokale klubliv og øvrige foreningsliv, det bolig-sociale arbejde og flere lokale ildsjæle.   

Det sker ved at de hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport. Der er jo nok at vælge imellem: sport, spejder, dans, teater eller lignende. Forventningen er at de unge kommer sammen med jævnaldrende og voksne som kan blive rollemodeller. En af rollemodellerne er en af Danmarks bedste svømmere Daniel Skaaning der er opvokset i Høje-Taastrup. En anden er Oliver Have, der er en fremtrædende Floorball-spiller, der er på landsholdet. Begge kan de med deres eksempel fortælle hvordan det aktive idrætsengagement ændrede deres liv i en positiv retning.

Hjælpen gør en forskel

I 2017 fik 69 hjælp, i 2018 var det 114 og i 2019 nærmer tallet sig 150. De lægger vægt på at fastholde dem i foreningen så der kan godt være tale om hjælp over flere år. Det afhænger af den enkeltes situation.

Her et eksempel på at hjælpen virker i form af et brev fra en glad mor “Du kan tro, at han har glæde af sin svømning! Jeg sad den tredje gang, han var til svømning, og så ham ‘knække koden’ til det at kunne holde vejret under vandet. Jeg sad og var helt høj af glæde. Femte gang ‘svømmede’ han den korte længde (ca. 5-6 m) i det lille bassin uden at røre bunden og med hovedet under vandet … plaskende med arme og ben, ingen korkbælte eller svømmevinger. Og han ELSKER det! At BROEN vil gå ind og betale hans kontingent, gør bare min glæde endnu større. Tusinde tak for det. Mange hilsner fra hans meget glade mor”

Foreningen blev i etableringsfasen støttet af Høje-Taastrup kommune, men udgangspunktet er at de skal leve af støttebidrag fra lokale virksomheder og andre der har penge og en interesse i at lokalsamfundet bliver mere sammenhængende. Blandt støtterne er den lokale afdeling af Lions og Rotary samt servicevirksomheden Sodexo og foreningen Taastrup Banko. Derudover søger de fondsmidler.

Det er en tilbagevendende udfordring med at få skaffet penge nok – men endnu mere er det en udfordring at de mangler frivillige der godt vil hjælpe til. Det er meget billigt at blive medlem – 100 kr. Er man en virksomhed er prisen 750 kr. 

Læs mere her.

Svømmebørn1-web-broen.jpg

 

MOEMS – et kreativt og spændende sted i Hedehusene

I Hedehusene er der et temmelig ualmindeligt spisested. Det hedder Moems og ligger lige ved Hedehusene Station. Den rigtige beskrivelse er ”cafe og velvære-hus”. Nok det eneste af sin slags i Danmark. Det er en lokal borger Lisbeth Holm Benittia, der står bag stedet, som hun startede for to år siden. Udover at man kan komme ind fra gaden og hygge sig i en velassorteret cafe kan man også møde terapeuter. Det sker i den særlige afdeling på 1. sal kaldet HeartHouse hvor der f.eks. er specialist i hudpleje, smerteterapeut og stressebehandling.

Fra bankchef til cafebestyrer

Det har været noget af en erkendelsesvej for den 51 årige Lisbeth at gå til at blive cafe-bestyrer. Som hun ganske rigtig siger så er det ikke for pengenes skyld, for hvis det var det så skulle hun have fortsat i bank, underholdnings- og telebranchen, hvor hun igennem mange år har haft en ledende stilling – og en ganske høj lønramme.

Der skulle et dramatisk ”wake up call” til: hun gik ned med stress og måtte langtidssygemelde sig. I denne periode gik hun lange ture fra hjemmet i Fløng og bl.a. forbi den nedlagte stationsbygning. På disse ture kom så drømmene om at skabe et cafe-miljø, som hun længe har savnet i Hedehusene. Der er flere steder hvor man kan spise pizza og kebab, men hvor kan man sætte sig og købe en kop kaffe eller hvor kan man købe almindelig dansk kvalitetsmad som man kan tage med hjem?

En snoet vej

Der var ikke nogen lige vej fra drøm til virkelighed. En ting var at få en lejeaftale med udlejeren DSB, men noget andet var at skulle få lavet indretningen helt om så der kunne blive et lækkert cafemiljø. Ingen erfaringer, men et godt netværk af gode venner, der hver især hjalp med det de var gode til. Det gjaldt såvel i stueetagen som på første sal, hvor hun og vennerne gjorde klar til at diverse terapeuter kunne leje sig ind.

I dag – to år senere – står cafeen og velværestedet der stadig, men det er ikke nogen guldgrube. Lisbeth har en arbejdsuge på 80-90 timer og det løber lige så meget rundt at der er blevet overskud til at hun har kunnet ansætte Charlotte i fleksjob, men egen (lille) løn er det kun blevet til et par måneder.

Den rå økonomi tvinger hende til hele tiden at være kreativ. F.eks. er det økonomien der har tvunget hende til at gennemføre forskellige målrettede events, som hun så er blevet rigtig glad for. Hun står for at gennemføre bankospil, vinsmagning, formel 1-aften for mænd med chili con carna, særligt arrangement for kommende ældrebofællesskabs beboere fra Nærheden og private selskaber.

Veganeraftner 

Noget af det seneste hun har kastet sig ud i er at lægge hus til en månedlig vegetaraften i samarbejde med Vegetaraftnerne, der tidligere holdt til i Cafe Paraplyen i Taastrup. Her er næste arrangement fastlagt til tirsdag 28. januar kl. 18.

Der er ingen tvivl om at Lisbeth er kommet på sin rette hylde og der er ingen tvivl om at hun har formået at vinde stadig flere lokale borgere som ”supportere”. Det vigtigste for hende har dog været at hendes familie – mand og to teenagere på 13 og 17 – bakker hende op. Det er et familieforetagende, hvor de hjælper til eller bare kigger ind i dagens løb. Ikke mindst &ael

Familiens hus – eksempel på langsigtet investering

Familiens Hus er et hus der skal hjælpe yngre mødre med at komme videre og undgå at komme i en situation, hvor de kan risikere at få tvangsfjernet deres barn eller på anden måde komme i knibe. Høje-Taastrup er – sammen med Esbjerg – det eneste sted i Danmark, hvor man har et sådant hus. Det ligger i en tidligere daginstitution på Gadehavegaardsvej 7.

Familiens Hus blev etableret i 2012 og er et partnerskab mellem Mødrehjælpen og Høje-Taastrup Kommune. Det henvender sig primært til gravide og unge mødre under 30 år med børn op til 6 år. Husets fornemmeste mål er at gøre familierne og mødrene selvstændige og selv-forsørgende.
 
Samtidig får den unge mor redskaber, der baner vejen for job og uddannelse. Huset fungerer som en samlet indgang for mødre til relevant hjælp og støtte. Indsatsen er helhedsorienteret og omfatter både forebyggende aktiviteter og konkret hjælp og støtte. Ligeledes er indsatsen individuel og målrettet familiens samlede livssituation.

Huset samler kommunale og frivillige indsatser og tilbud til målgruppen på sundhedsområdet, socialområdet, beskæftigelses- og uddannelsesområdet - under et tag.  Formålet er at forbedre målgruppens uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens samt øge deres forældrekompetencer og styrke deres netværk.

Familiens hus er et godt eksempel på en kommunal investering, der koster på kort sigt, men som på lang sigt tjener sig ind igen mangefold. Ikke kun når man ser på at adskillige mødre får en bedre start – men også set med kommunale økonomiske briller. Tænk f.eks. på hvad bare én tvangsfjernelse af et barn koster!!!Familiens hus.png

 

 

 


FARVEL – MED STRØM PÅ

Den lokale bedemand i Taastrup Merete Biltzing har i de cirka 5 år,  hun har drevet begravelsesfor­ret­ning, tilstræbt en grøn og miljøvenlig profil. Urnerne er biourner, lavet af majsfibre. Kisterne er af mas­sivt nåletræ fra bæredygtigt skovbrug med miljø­venlig maling, fremfor de meget tungere og mere forurenende spånplader.  Alt affald og emballage kildesorteres og gen­bruges hvor muligt. Merete er ofte ”den cyklende bedemand”, når hun tager til begravelses samtaler, kører ud med urner eller begravelsespapirer på cykel.

Den miljøvenlige bedemand toppede i foråret 2015, idet hun fik indfriet et meget stort ønske om en miljøvenlig hybrid-rustvogn.

Det er verdens første, og så vidt vides – fortsat verdens eneste - hybrid rustvogn, en specialbygget Lexus GS 450h 3,5 aut. Midnatsblå metal lak Opbygget af Danmarks eneste specialiserede rustvognsbygger Mogens Torpsgaard i Faaborg.

 

Hybrid bilen virker – lidt forenklet forklaret – ligesom en dynamo oplader på en cykel .Hver gang hjulene ruller oplades et hybridbatteri.

Når man kører ned af en bakke, eller bremser og sænker farten, sendes alt den opsamlede energi over i dyna­moen, og oplader batteriet. Den op­saml­ede strøm fra batteriet bruges så i en elmotor som supplement til benzin­- motoren, så benzin forbruget mindskes.

 

Man kører på el alene når man kører indtil 60 km/ t. så alt bykørsel er helt lydløst og 100% røgfrit. Motoren slukker simpelthen, også når man stopper i et kryds, og det betyder også, at man kan køre fuldstændig lydløst fra en begravelse.

 

Og begravelses følget slipper for at gå på kirkegården bagefter rustvognen i en sky af benzinos og/eller partikelforurening.

 

Rustvogn.png

 

 

Når man er på røven må man hjælpe hinanden

Næstehjælperne blev oprettet den 4. juli  2016, som en direkte følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet. Næstehjælperne har en politisk holdning om afskaffelse af kontanthjælpsloftet og ændring af reformer om flexjob, førtidspension og sygedagpenge. De er dog ikke på nogen måde partipolitisk, men ønsker – gerne aktivistisk – at søge at råbe politikerne op.  

De er dog også en praktisk organisering idet de vil – som navnet siger – hjælpe andre praktisk med at skaffe mad, legetøj til børnene, mulighed for at komme på ture, pasning af hinandens børn o.l.

Som de selv siger så er de et netværk for protest og for praktisk hjælp.                

Der er i dag over 21.000 deltagere på landsplan og 30 lokalafdelinger. En af lokalafdelingerne er Næstehjælperne i Taastrup-Hedehusene og her er koordinatoren Anette Pedersen, der er alenemor til en dreng – Jayme -  på 3 ½ år og bor i Gadehavegaard. (Læs hendes historie her). Anette understreger at hun ikke er alene om at koordinere. Det sker sammen med Susanne Dybro.

Der er i den lokale gruppe via en lukket Facebook-gruppe tilknyttet 193 mennesker, der hjælper hinanden så man kan komme igennem de sidste dage inden månedsskiftet og stadig have mad til familien.

Det kan være på mange måde man hjælpes. F.eks. give overskudsmad videre hvis man få fat på noget. Give tips om billige/gratis oplevelser. Bytte tøj eller give overskydende tøj videre.

Anette deltager og fortæller mere om sine erfaringer på vores sociale konference ”Fattigmod – på vej mod et værdigt liv for alle” den 4. september.

Læs mere om Næstehjælperne her https://www.information.dk/mofo/forsoeger-skabe-bevaegelse-hjaelpen-protesten-gaar-haand-haand 

Næstehjælperne logo.jpg

Hun vil styrke de dansk-russiske relationer

Der tales meget om Rusland og Putin, men der tales ikke så meget om den almindelige sameksistens – russere og danskere imellem.

Netop det forhold arbejder en lokal borger med russiske aner for, nemlig Irina Bjørnø fra Sengeløse. Det gør hun ud fra pointen om, at man ikke skal isolere sig fra det, man er uenig i. 

Hun har netop været i Rusland i forbindelse med at hun har påtaget sig at etablere en permanent udstilling om ”Det historiske Danmark igennem de sidste 150 år”. Udstillingen bliver placeret i uddannelsescenteret "Ethnomir" ("Etnisk Verden") udenfor Moskva. Stedet har ca.1 mil. besøgende årligt. Her kan skolebørn lære om det danske demokrati, dansk kultur og opleve "dansk hygge". 

I forbindelse med Irinas seneste besøg har hun doneret flere historiske genstande fra sin afdøde mands danske familie til ”Ethnomir”. På billedet ses overrækkelsen af de første 100 genstand til Fonden i Moskva. Udstillingen åbner i begyndelsen af 2019.

Netop den mellemmenneskelige relation ligger Irina meget på sinde, F.eks. fik hun i foråret 2018 et æresbevis fra Rusland for hendes humanitære arbejde, og i marts måned var hun inviteret på DTU, hvor diplomet: "For udførelse af tværkulturelle projekter mellem Danmark og Rusland"  blev overrakt af den russiske ambassadør.

I 2017 organiserede hun den første dansk-russisk konference om økologi og recirkulation. Konferencen fandt sted i november 2017, hvor Miljø og Energicentret i Høje-Taastrup var medarrangør. Projektet forventes at fortsætte.

I forbindelse med dette projekt har fonden "Ethomir" inviteret Irina til at holde foredrag på den internationale konference "Økologi og fremtid", som vil finde sted på centeret i september 2018.

Irina er lokalt aktiv i Alternativets bestyrelse.

ethnomir-modtagelse.png

Foto taget i forbindelse med overrækkelse af danske ting til demokratiudstillingen.

Det er Irina der står nr. to fra venste.

 

 

 

 

EN OASE FOR MENNESKER, DER LEVER PÅ KANTEN

Påskefrokost 2018.jpg

Billedtekst: Påskefrokost for frivillige og brugere

Paraplyen er et værested som ligger på Kingosvej 24A i Taastrup. Stedet oplever en voldsom stor og stigende interesse. Det sker i takt med at antallet af mennesker, der er på kanten af samfundet stiger. Her er et fristed, hvor man ikke præstere og måles og hvor man ikke sættes i en særlig diagnose-bås. Der er som lederen Kim Truesen konstaterer ”plads til alle”.    

Der er – i flere tilfælde – en glidende overgang mellem at være bruger og at være frivillig. Opgaven er jo at hjælpe hinanden og et menneske, der i det øvrige samfund har en diagnose, kan meget vel i Paraplyen være den der hjælper praktisk til omkring maden, hjælper med PCen eller trøster en, der hænger med næbbet.

En af der frivillige er Birger, som er flittig bruger af Paraplyen. Han stod til at blive hjemløs, da han p. g. a. gæld ikke var i stand til at betale husleje. Lederen gik så ind i en forhandling med boligforeningen, hjalp med at skaffe seng, gik i dialog med kommunen og fik lavet en aftale om at Birger kunne komme i midlertidig ansættelse i Paraplyen. En ansættelse der sikrede at han undgik at ramme 225 timers loftet og som således sikrede at han af egen drift fremover kunne klare huslejen. Birger voksede med opgaven og har i dag helt anderledes mod på tilværelsen.  Udover at et menneske fik en kærlig hånd i ryggen blev kommunen sparet for endnu en hjemløs.

Paraplyen er karakteriseret ved at have en lang række tangenter at spille på, og som således sikrer at mange vil kunne føle sig inkluderet.

Der er spisning hver dag, delvis på basis af mad, der er tæt på at falde for sidste salgsdato (leveret af Fødevarebanken) , der er vegetaraften en gang om måneden, der er en gang om måneden kulturaften med indslag fra en række forskellige kulturer eks.  Marokko, Pakistan, Balkan. Der er sy- og strikkecafe hvor særligt ældre kvinder f.eks. laver mindre reparationer og om-syning for gæsterne i caféen. Malerværksted - hvor de frivillige støtter gæsterne i den helende kreative proces med at male og skabe kunst – lige meget hvilket niveau man er på. It-cafe, hvor de frivillige underviser og støtter gæsterne i alt fra nem konto, til at lære at anvende mails og/eller facebook. Frivillige som har ansvar for billard hver uge, og 2 – 3 billardturneringer i weekender hen over året. Tur- og arrangement udvalg, hvor frivillige arrangerer ture en gang om måneden. Udvalget arrangerer ligeledes forskellige arrangementer og fester. Der er petanque hver uge og banko en gang om måneden, Motion i motionscenter en gang om ugen i kommunens sundhedscenter Espenvænge. Fisketure arrangeres hen over året. Gratis gældsrådgivning for udsatte borgere i kommunen og de omkringliggende kommuner. Loppemarked, der afholdes 4 gange om året, altid om lørdagen, hvor de frivillige står for opsætning, salg og nedtagning. Cykelture arrangeret af de frivillige. Og så meget andet.

Åbningstiden og antallet af brugere stiger. Der er dog det problem at det store behov for dette åndehul er ved at presse lederen i knæ. Der er rettet henvendelse til kommunen med ønske om en håndsrækning så der kan komme en medarbejder mere – bare på halv tid. Læs mere her http://www.paraplyen-taastrup.dk.

De passer på bierne, naturen og honningen

Høje-Taastrup Bilaug er en forening i fremdrift. De startede i 2002 med at være 19 medlemmer. I dag er der 43 medlemmer.

Bilauget er ikke en traditionel forening hvor man bare betaler sit kontingent og så afventer hvad bestyrelsen finder på. Her er alle – i sagens natur – aktive. De har jo et eller flere bistader de skal passe på. Således har de brug for at kunne give hinanden sparring og hjælpe hinanden omkring høst, fremskaffelse af dronning, slyngning af honning, hjælp med indkøb af udstyr m.v. F.eks. er det heller ikke nogen helt traditionel generalforsamling som foreningen holder i juni måned. Den starter med at alle medlemmer inviteres ud på en køretur hvor man besøger hinandens bistader og på den måde inspireres af hvordan andre gør. Der kan være mange forskellige måder at være biavler, selvom resultatet – bestøvning og honning – altid er det samme.

Det lokale bilaug lukker sig ikke om sig selv. Hvert år får seks nye biavlere mulighed for at blive oplært via foreningens bigård. Her får man et kursus – hen over sæsonen – så man som ny lærer i praksis hvordan man håndterer de fantastiske og spændende dyr.  

Vil du vide mere om den gode forening kan du læse mere her.

Bilaug-2.jpg

EN SKOLE VI KAN VÆRE STOLTE AF

HOPE-foto.jpg

I Høje-Taastrup har vi en musikskole, som vi kan være meget stolte af og som i år kan fejre 40 års jubilæum. Det sker ved afholdelse af en række arrangementer hen over året.

Et af arrangementerne var en gallafest den 4. maj i Taastrup Musik og Teaterhus. Her viste skolen en god del af sit store potentiale frem. Dygtige og passionerede lærere som trofast holder fast i deres musikglæde og glæden ved at lære fra sig. Imponerende er også den store søgning af elever, som udstråler musikglæde og hvoraf rigtig mange efterfølgende gør brug af de kompetencer, de har fået.

Kompetencer der udover musikken også omfatter koncentrationsevner, netværks- og motivations evner, evner til at selvevaluere, evner til at sætte mål, empati, evner til at samarbejde og indgå i et fællesskab, evnen til at skabe tillid og selvtillid, evnen til at tage beslutninger og have kritisk tankegang, interpersonelle kommunikations evner.

Fra Musikskolens side er man godt klar over at det ikke er alle forældre der har økonomi og tradition for at kunne sende deres barn på musikskolen.  Derfor har skolen taget et banebrydende initiativ som aftvinger respekt langt ud over kommunegrænserne, nemlig etableringen af HOPE (House Of Performance) som har eksisteret siden 2013 og blev oprindeligt etableret med støtte fra By- og Boligministeriet.  HOPE er etableret i tilknytning til Selsmoseskolen og Taastrupgård-bebyggelsen og er et ”Marching showband” baseret på – primært børn med indvandrerbaggrund i alderen 7-11 år. Deltagelse i bandet har bevisligt haft en enestående betydning for de efterhånden mange børn der har været eller er med.

Den centrale støtte til HOPE stoppede med udgangen af 2016. I 2017 blev HOPEs videre eksistens sikret primært med midler fra Taastrupgårdbebyggelsen, mens de fra 2018 er kommet på byrådets budget.

Den dedikerede musikskole er samtidig en påmindelse til skoler og – i særdeleshed – politikere om hvor vigtigt og perspektivrigt det er at give musik og andre kreative fag en betydningsfuld status i den almindelige skoleundervisning.  Læs mere her.

 

De vil tilføre foreningslivet ung ilt

IMG_20180416_193346-3.jpg

Nada El-Khatib og Ilknur Kekec er to helt almindelige piger – begge med anden etnisk baggrund. Og dog alligevel ikke.

De er begge fyrtårne, der lyser op som eksempel på, hvordan unge kan bryde traditionen med at foreningsliv er for de gamle og satte.

Ilknur, der i dag er 26 år, har været foreningsaktiv siden 2005 og Nada, der er 23 år, siden 2010. Begge har de lagt store mængder af frivilligindsats i HTI (Høje Taastrup Idrætsforening) fodboldafdeling.

Deres dedikerede indsats har medvirket til at HTI-fodbold er den fodboldafdeling med flest kvindelige trænere og flest kvinder i bestyrelsen. HTI tjener til eksempel en lang række andre steder – typisk i tilknytning til udsatte boligområder. Tænk sig – deres fodboldafdeling er i dag så populær, at der er venteliste på unge, der godt vil lægge en frivillig indsats. Netop et sted hvor der er et stærkt behov for fyrtårne, der inspirerer til gejst og virkelyst.

De er nu begge – ved siden af deres frivillige arbejde – universitetsstuderende og har lavet et lille ”konsulentfirma” , der tilbyder foreninger og andre, at de vil formidle deres erfaringer med at etablere og drive HTI-fodbold.

Her et eksempel fra deres foredrag hvor de har en quick guide om hvad man skal være opmærksom på i en forening. Det følger her i overskriftsform:

·         Synliggør den forskel den frivillige gør

·         Match der frivillige med den rigtige opgave

·         Spild ikke den frivilliges tid

·         Påskøn den enkelte frivillige

·         Skab råderum og tilbyd udvikling

·         Dyrk relationerne

Man kan læse mere på Facebook ”Nada El-Khatib og Ilknur Kekec”

PS. Begge er de også frivillige i Gadehavefestivalen. En meget vellykket festival der blomster op hvert år omkring 1. september.

 

 

DE GIVER UNGE PÅ KANTEN ET GODT LØFT

Grenessminde 1.png

Grennessminde er en skole, men ikke en helt almindelig skole. Den har hovedsæde på Taastrup Hovedgade 175. Det er en skole der retter sig mod unge med særlige behov. Det vil typisk sige unge mennesker som har forskellige fysiske eller mentale handicaps og som således ikke vil kunne gebærde sig i en almindelig skoleklasse. De profiterer af at Grennessminde har et særligt fokus på den praktiske intelligens, og således er indrettet med en lang række værksteder hvor de unge kan udfolde sig, rejse sig, komme i praktik på en arbejdsplads og med alt dette i bagagen have mulighed for at blive selvforsørgende. Der er syv værksteder: køkken, gartneri, tømrer, metal, dyrehold, væksthus/butik og grøn service.

Det er kommunerne der indstiller de unge til et forløb på Grennessminde, og det er også dem der efterfølgende kan se at de og deres unge borgere får noget for pengene.

 Grennessminde har et godt renommé i en række lokale erhvervsvirksomheder, der har social forståelse. Det hænger sammen med en tæt kontakt med fokus på den unge, der skal hjælpes videre og blive selvhjulpen. En af samarbejdspartnerne er Sydkystens Kloakservice hvor direktøren Tom Ewers tager imod unge, når de har været igennem det indledende skoleforløb på Grennessminde. F.eks. Andreas der har autisme og har haft det rigtig svært ved at fungere i sin folkeskole. Han er nu – i kraft af samarbejdet – blevet fastansat hos kloakfirmaet, hvor han i øvrigt har vundet priser for godt kloakarbejde.

Læs mere om Grennessminde her

DE HJÆLPER MILJØETS VENNER

Tina + MEC.jpg

Miljø- og EnergiCentret (MEC) er-  modsat hvad flere tror – en forening, som alle kan være medlem af. I dag er de ca. 120 medlemmer hvoraf hovedparten bor i Høje-Taastrup kommune. Foreningen har til formål at støtte de der støtter miljøet. Altså hjælp til selvhjælp.

De tolker selvhjælpen bredt. Således er foreningens mest kendte aktivitet deres reparationsværksted hvor de reparerer elektroniske produkter. Det er meget populært idet der er op til 4-5 måneders ventetid. Blandt de mange ting foreninger arbejder med støttes andre – primært grønne foreninger og grupper – ved opstart, lokaleudlån, hjælp med regnskab, sparring.

Driften af stedet er baseret på en blanding af ansatte heraf flere i fleksjob og frivillige – og er godkendt som social-økonomisk virksomhed.

På billedet ses MECs centerchef Tina Faber.

MEC er åbent dagligt kl. 9-17, lørdage kl. 10-14 og ligger på Høje Taastrup Boulevard 54. Læs mere her www.mec-ht.dk.

Tre indvandrerdrenge var en stor hjælp

Birkhøj x.jpg

Her en historie om indvandrerdrenge, der ikke kommer på nogen forside.

Knuds kone er beboer på et plejehjem for demente. En dag blev han ringet op med besked om at hans kone var gået og de ville gerne have ham til at hjælpe med at finde hende. Han havde før oplevet at hun bare var gået uden at nogen vidste hvor hun var. Han tog resolut sin cykel og tog rundt i området for at lede efter hende.

Midt i al postyret væltede han og kunne ikke ved egen kraft komme op. Så kom der tre indvandrerdrenge. De hjalp ham op. De ringede til 112 og de blev og ventede indtil der kom en ambulance. Knud havde brækket den ene arm.

Konen var heldigvis ikke så langt væk. Hun var denne gang gået ind hos en anden dement.

BAG DUGGEDE RUDER

 

De vil have musik til Taastrup på hverdagsaftner. Her har musikerne sjældent så meget andet at lave. Således er der mulighed for at få musik fra bands, der ellers ikke ville være tilgængelige. Det er ideen bag ”Bag duggede ruder” som er navnet på en af Høje-Taastrups nyeste foreninger. Foreningen startede oktober i 2017 og har i dag 150 medlemmer.

Der er musikalske hverdagsaftner 10 gange om året. Det koster 1000 kr pr. år at være med. En yderst overkommelig pris i forhold til at man 10 aftner vil kunne få en god musikalsk oplevelse i lokalsamfundet. Arrangementerne foregår altid i Taastrup Medborgerhus. Man med aldrig på forhånd hvem der kommer. Kun at det er dygtige musikere – to forskellige hold hver aften. 

Det er Lars Thorndahl, der selv arbejder i musikbranchen, der har taget initiativ til det og som er formand. ”Jeg arbejder selv i musikbranchen og kommer med musikerne overalt i hele landet – også flækker der er meget mindre end Taastrup og hvor der er flot opbakning. Det har længe irriteret mig at der ikke var noget ordentligt musikmiljø i min egen kommune. Det kan ikke være rigtigt, at man skal afsted i bil eller med tog for at komme til København for at få en god musikalsk oplevelse. Man skal kunne komme til og fra med cykel eller på gå-ben.

I København har de igennem flere år haft ”Bag duggede Ruder” konceptet så det har vi bare – efter aftale - planket og brugt i Taastrup.  Vi arbejder sammen med dem således at kunstnere, der har optrådt hos os om mandagen optræder i København tirsdag. Har man været til koncerten her i Taastrup er der påbud om at man først et døgn efter må lægge noget på Facebook, da det jo også skal være hemmeligt for dem i København hvem der kommer.

Vi havde ikke kunnet få dette op at stå uden stor velvilje fra kulturhusene og fra Høje-Taastrup kommune som har støttet os praktisk og økonomisk.

Der er et loft på 150 deltagere pr. gang. Der skal være en intim stemning og der er ikke plads til flere i Medborgerhusets store sal, når der skal være plads til også at danse. Da vi vil sikre os at alle pladser fyldes op har vi bedt medlemmerne om at melde afbud hvis de ikke kan komme. Således vil ikke-medlemmer for 150 kr kunne komme ind.

Man kan se billeder og melde sig til det spændende lokale kulturinitiativ på Facebook ”Bg duggede ruder”.

Foto fra Facebook: Gasoline (Bo Thorup)

Lokal frøbutik støtter lokale haver

Frø + NPS1.jpg

Næppe mange ved at der i Høje-Taastrup er en frøbutik der selv producerer og sælger økologiske frø. Det er Naturplanteskolen der ligger i kommunens udkant – Stærkendevej 177 som producerer og sælger dem. Der er tale om en helt ny aktivitet og sæson 2018 er den første hvor der sælges de lokalt producerede frø.  

I sommerhalvåret er der fuld gang i salg af økologisk dyrkede planter, men vinterhalvåret er reserveret frøene. Det drejer sig om Ikke færre end 100 forskellige frø og løg fra spiselige planter/blomster/krydderurter. Frøene er hjemmedyrkede, naturligt høstet og tørret. Derefter er de omhyggeligt håndsorteret. Typisk er der enten 30 eller 50 frø pr pose. Hoveddrivkraften bag frøene er Lise Vium, der er ansat i fleksjob og som med stor entusiasme og indsigt engageret har kastet sig over opgaven.

Frøposerne er primært rettet mod private haver. Derfor er der ikke så mange i hver pose. De regner med en spireprocent på 80-90.

Man kan nu begynde at bestille frø til den kommende sæson. Det sker via Naturplanteskolens webbutik eller man kan komme forbi gårdbutikken på Stærkendevej lørdag og søndag fra 11 – 16 og få personlig betjening og vejledning sammen med frøkøbet. Læs mere på www.naturplanteskolen.dk.

 

Pangæa vil gøre indvandrerbørnene til gode rollemodeller

Blaakildedagen-2011-341_1575_1050 - Pangæa 1.jpg

Børne- og ungdomsforeningen Pangæa ligger i Blåkilde og har eksisteret siden 2011. Det er Alternativ-medlemmet Rukhsana Bibi (Roxy) der er initiativtager og forkvinde for foreningen, der i dag tæller 75 medlemmer heraf er de 20 frivillige hjælpere.

Foreningen retter sig først og fremmest mod børn i Blåkilde herunder typisk børn og unge fra Blåkilde – de fleste er med indvandrerbaggrund.

 

Pangæa støtter børn og unge i Blåkildegård med undervisning i form af lektiecafe, aktiviteter med
fokus på socialt indhold, foredrag med fokus på viden/rettigheder. Foreningen ønsker at medlemmerne er gode rollemodeller. Så de har fokus på samfundsmæssige aspekter herunder sundhed og motion samt at være brobyggere for alle, der ønsker at være en del af fællesskabet. Det indebærer f.eks. at Pangæa holder ALLE højtider, såsom Fastelavn, påske, pinse, eid, jul m.m.. Fastelavnsfesten i 2018 trak 60 deltagere. Derudover står de for byvandringer, udflugter, oprydningsdag i Blåkilde, besøg af gæstelærere f.eks. politiet og politikere.

Udover kontingent fra medlemmerne får foreningen et mindre beløb fra kommunen, et legat og ca. hver 3. år hjælper Nordea-fonden.

 

PANGÆA har eget lokale Femkanten I 11, lige overfor vaskeriet, som alle er meget glade for, idet det ligger lige ved siden af multibanen, som børnene bruger utroligt meget.

 

Hun kæmper for et krisecenter for kvinder på vestegnenGetImage.jpg

Sanne Graffe ved hvad hun taler om. Hun har selv været smerten igennem og brudt ud af et voldeligt ægteskab. Det ligger efterhånden en del år tilbage, men hun har ikke glemt alle de kvaler hun måtte løbe igennem for at kunne komme ud på den anden side.

I dag står hun i spidsen for foreningen ”Voldsramte kvinder” der har til formål at hjælpe kvinder der skal bryde ud af et voldeligt forhold.

Hver tirsdag aften mødes kvinder og børn fra Taastrup og omegn i Solstrålen på Parkskolen laver og spiser mad og fokuserer på emner, der kan være relevante: indsamling og fordeling af tøj, legetøj til børnene , krops- og hårpleje, udflugter, relevante foredrag m.v.

Før var de på Ahornvej 3 (Citykirken) men måtte søge væk da de blev for mange til den begrænsede plads. ”Det var hyggeligt og rart og vi var velkomne, men der var ikke plads til børnene”  Nu er der plads nok, men det er mere upersonligt og flere faldt fra. Derfor er de i gang med at finde et sted hvor der er plads, og hvor man kan føle sig hjemme.

Høje-Taastrup kommune får ros idet de har bevilget 99.000 kr i 2018 og 2019 til drift af cafeen, til akuthjælp og til kurser til kvinderne.

Øverst på Sannes og voldsramte kvinders ønskeliste står et krisecenter på vestegnen. Der er et stort og – desværre – stigende behov for et sted hvor kvinder kan sikres mod en ægtefælle der tyranniserer dem. Alene i 2017 har Sanne registreret 35 henvendelser fra kvinder, der alle kunne komme videre i livet hvis de havde mulighed for det frirum som et sikret krisecenter ville kunne give dem. Der er mange flere. Sanne er i gang med at få afdækket – ved henvendelse til vestegnskommunerne - hvor mange henvendelser de får og hvad de gør når en kvinde banker på.

 

Sanne, der er 56 år, er selv et lysende eksempel på de mange kræfter der kan komme til overfladen når man slipper for den psykiske eller fysiske vold. Hun har fire voksne børn der klarer sig godt. Den yngste bor dog stadig hjemme og kæmper med børnegigt.

Sanne er fuldtid på jobmarkedet, idet hun har flere som hun er handicaphjælper for. Udover familieliv, der også omfatter et fire år gammelt barnebarn, brænder hun fuldblods for de mest udsatte i samfundet. Hun sidder f.eks. som repræsentant i kommunens udsatteråd og er repræsentereret i den sociale kontaktgruppe.

Ønsker man at hjælpe Sanne og de voldsramte kvinder kan man kontakte hende på sannegraffe@live.dk   

Hjælp til udsatte (HTU)

Der er – også i Høje-Taastrup kommune – alt for mange der lever på kanten af samfundet og er i en økonomisk situation, der gør, at de har svært ved at fokusere på andre af livets kvaliteter.

Med udgangspunkt i selv at have mærket hvordan det er at være udsat har en kreds omkring Flemming J. Madsen og Robert Frøslev  i Hedehusene besluttet sig for at stifte foreningen HTU (”Hjælp til Udsatte”). ”Vi er alle mennesker og skal behandles ligeværdigt”, er mottoet.

Her er ikke noget ”hattedame”, men hjælp til selvhjælp. Man skal være medlem og man forventes i en eller anden grad selv at hjælpe til. F.eks. når det gælder at gøre klar til julehjælp, fordeling af overskudsmad, hjælp til sommerlejr for udsatte og deres børn, hjælp til nødmadpakker.  

Det koster 100 kr at være med. Det er ikke et krav at man er udsat for at være med. Læs mere på www.hjaelptiludsatte.dk

HTU-frivillige

De der var frivillige ved HTUs julegave-uddeling blev fotograferet på scenen i Medborgerhuset.